Fejl i Smittestop-app vokser i omfang: Langt flere kan have misset beskeder

Illustration: petovarga / Bigstock
En fejl i den nationale Smittestop-app har vist sig at have et større omfang end hidtil antaget. Nu er en ny opdatering af appen på vej.

Omfanget af den fejl i Smittestop-appen, som Sundheds- og Ældreministeriet tidligere har erkendt, er større end hidtil antaget.

Det skriver DR Nyheder på baggrund af et mailsvar fra ministeriet.

Fejlen handler om, at appen ikke i alle tilfælde har sendt advarsler om smittefare til de personer, den skal. Hidtil har ministeriet påpeget, at fejlen har ramt personer, som har været tæt på i lang tid såsom bofæller.

Nu viser det sig, at langt flere kan være gået glip af af smittebeskeder fra appen. Det gælder eksempelvis kolleger, klassekammerater eller andre personer.

Det skyldes, at appen udsender meddelelser på baggrund af en risikoscore, og at denne score indtil nu er blevet udregnet på en måde, hvor korte og tætte møder mellem personer er blevet vægtet for lavt, hvis personerne samtidig har været sammen med større afstand i længere tid.

Derfor vil Smittestop i løbet af de næste uger blive opdateret, så den vægter korte og tætte møder tungere, skriver DR Nyheder.

Læs også: Fejl i Smittestop-appen bliver rettet: Nu skal flere have besked om corona-risiko

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Jørgen L. Sørensen

hvis der findes en lang kontakt og der kommer en kort kontakt, så registrer kort kontakt (dvs. glem alt).

Synes det lyder udmærket at lang tid med relativ lang afstand (kontorfællesskab) også kan give alarm --- men afstand mindre end en meter og i mere end 15 minutter burde trumfe alt og medføre registrering af "nær kontakt".

Snakken om at vægte anderledes fremover virker som om det er en meget glidende overgang, og stadig ikke en stor tung vægt der trigger en "nær kontakt" situation.

  • 1
  • 0
#6 Lars Bendix

Synes det lyder udmærket at lang tid med relativ lang afstand (kontorfællesskab) også kan give alarm --- men afstand mindre end en meter og i mere end 15 minutter burde trumfe alt og medføre registrering af "nær kontakt".

Og hvor lang tid kan det tage at implementere og rulle ud?

"Derfor vil Smittestop i løbet af de næste uger blive opdateret"!

Det er vist ikke ligefrem Continuous Delivery eller DevOps eller andre "moderne sager" som de kører derinde ;-)

  • 0
  • 0
#7 Henrik Christensen

Jeg savner en måde at se på om den virker. Hvordan ser man om den kører som den skal? I min log for Eksponeringskontroller er der kun nogle gamle entries. Betyder det at jeg ikke er blevet "spurgt" om nøglematch siden den sidste entry for lang tid siden? Unskyld hvis spørgsmålet er off topic..

  • 2
  • 0
#8 Jakob Peterhänsel

"..at denne score indtil nu er blevet udregnet på en måde, hvor korte og tætte møder mellem personer er blevet vægtet for lavt, hvis personerne samtidig har været sammen med større afstand i længere tid."

App'en kan, via API'et kun se fra 0-15 min, så skifter alle UUID's. Forsøger app'en at lave kobling mellem forskellige UUID's over flere perioder? For så bryder de jo Apple/Google's intensioner om beskyttelse af privatliv, og så bliver den da bare slukket igen.

  • 1
  • 0
#9 Søren Laursen

I min log for Eksponeringskontroller er der kun nogle gamle entries. Betyder det at jeg ikke er blevet "spurgt" om nøglematch siden den sidste entry for lang tid siden?

Jeg har observeret noget lignende og det virker, som om der er en regulær fejl i app'en, således at den kan holde op med at hente og checke de smittedes nøgler.

Normalt vil app'en hente nytilkomne 'smittede' nøgler fra serveren dagligt. Er der gået nogen timer siden sidste hentning, vil man ved at gå ind i SmitteStop app'en initiere en ny hentning og check.

Men app'en kan tilsyneladende komme i en tilstand, så denne hentning+check i baggrunden går helt i stå. Hvilke omstændigheder, der provokerer fejlen, er uklart. Måske hvis hentning+check forsøges på et tidspunkt, hvor der midlertidigt ikke er nogen dataforbindelse (WiFi eller GSM). En situation app'en naturligvis skal kunne håndtere ved at forsøge igen lidt senere indtil succes. F.eks. nogle gange i timen.

Det lader som nævnt til at man kan få gang i baggrundschecket igen ved at åbne SmitteStop app'en, men prøv at forklare det til den almindelige bruger, som - forhåbentligt - har andre ting i tankerne.

  • 0
  • 0
#10 Søren Laursen

Men app'en kan tilsyneladende komme i en tilstand, så denne hentning+check i baggrunden går helt i stå. Hvilke omstændigheder, der provokerer fejlen, er uklart.

Det kan tilføjes at det tilsyneladende gør en forskel om app'ens batterispare-funktion er aktiveret eller ej.

Default er funktionen slået til, men ved at deaktivere den, kan man få gang i baggrundschecket.

Men det er ikke videre gennemskueligt. Selv med to ellers identiske android telefoner kan det se ud til at virke med batterisparefunktionen aktiveret på den ene mens den anden kræver at sparefunktionen er slået fra.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere