Fejl i Rigspolitiets software til konvertering af teledata kan have givet forkerte domme i syv år

Illustration: josefkubes, BigStock
Rigspolitiet har tidligere i år opdaget en »beklagelig systemfejl« i politiets dataprogram, som bliver brugt i retssager, hvor der indgår data fra teleselskaberne. Det kan betyde, at der i nogle tilfælde mangler oplysninger fra rådata i konverteret data, som er indgået i en straffesag.

En fejl i politiets it-systemer betyder, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten nu skal gennemgå en lang række ellers afgjorte sager fra de seneste syv år, hvor teledata er indgået i bevisførelsen.

Sådan lyder det fra Rigsadvokaten i en skriftlig orientering til Advokatrådet.

Sagerne skal gennemgås igen, fordi Rigspolitiet tidligere i år har opdaget en »beklagelig systemfejl« i politiets dataprogram, som bliver brugt i retssager, hvor der indgår data fra teleselskaberne.

Programmet bliver brugt i straffesager til at konvertere rådata fra teleselskaberne i forbindelse med indhentning af historiske teleoplysninger og udvidede teleoplysninger.

»Ifølge Rigspolitiet kan fejlen have medført, at der i nogle tilfælde mangler oplysninger fra rådata i konverteret data, som er indgået i en straffesag,« skriver Rigsadvokaten i orienteringen.

Alle sager skal gennemgås

Fejlen i politiets dataprogram kan i yderste konsekvens have haft betydning for domsafsigelsen i sager fra perioden 2012 til 2019, hvor teledata er indgået, men ifølge Rigsadvokaten er det dog ikke muligt at fastslå, om dette er tilfældet på nuværende tidspunkt.

Derfor skal Rigspolitiet og Rigsadvokaten nu gennemgå alle sager, hvor fejlen potentielt kan være opstået. Denne gennemgang vil foregå i prioriteret rækkefølge, så sager, hvor sigtede eller domfældte aktuelt er frihedsberøvet, vil blive gennemgået først, meddeler Rigsadvokaten.

Hvis gennemgangen viser, at der er blevet lavet fejl på grund af dataprogrammet, vil forsvarsadvokaten blive orienteret, og sagen kan blive taget op til genovervejelse.

Chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet Torben Mølgaard Jensen fortæller til TV 2, at det er i omegnen af 10.000 sager, der nu skal gennemgås. Gennemgangen vil både omfatte afsluttede og ikke-afsluttede sager, og ifølge Rigsadvokaten er det ikke muligt at sætte en bagkant for, hvornår gennemgangen vil være bragt til ende.

It-fejlen i politiets dataprogram blev ifølge Rigspolitiet rettet den 8. marts i år, og myndigheden har indført en manuel kontrolprocedure for at undgå, at der fremover sker lignende fejl.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Hvis de også har haft fejl i teleoplysninger, og har drabt teorister på den baggrund ?

Sætter de personen som fandt fejlen fængsel, sammen med andre med kendskab til dette.
USA hånteterings af Terror, grænsenaboer og andre lande ligner snart det system vi ser i serien chernobyl på hbo.

Simon Mikkelsen

Der er angiveligt tale om ca. 10.000 sager. Har der ikke bare nogle få gange været et tilfælde hvor tiltalte har sagt: "Ja, jeg var i det område en time før, men så kørte jeg 50 km væk. Hvorfor viser oplysningerne ikke det?" Så burde en forsvarsadvokat have stillet spørgsmål. Vi kan håbe at ingen er dømt forkert.

Men det viser godt hvor lidt domstole og advokater har forstand på computere. De benytter dette her konverterede data som noget nær fakta uden nævneværdigt at overveje at det har været igennem en masse behandling som er lavet af mennesker. Og mennesker begår fejl.

Det er ikke svært at få en computer til at gøre nogen lunde hvad den skal. Men at få den til at gøre det i alle tænkelige og utænkelige tilfælde, er rigtig svært.

Bjarne Nielsen

Har der ikke bare nogle få gange været et tilfælde hvor tiltalte har sagt: "Ja, jeg var i det område en time før, men så kørte jeg 50 km væk. Hvorfor viser oplysningerne ikke det?"

Forsvarsadvokaten, som man kunne høre i denne morgens P1 Morgen, fortalte om en sag, hvor en anklaget forklarede at en telefon tilhørte en anden, men anklageren argumenterede med, at der angiveligt ikke var nogen registreringer, der kunne understøtte dette.

Der var også andre eksempler på, hvordan anklager har brugt fraværet af observationer i sin argumentation, så det at Politiet prøver at tale alvoren ned ved at forklare, at alle de anvendte registreringer er korrekte, men at der bare mangler nogle, klinger hult.

Det forekommer ganske farligt at basere sin argumentation på fraværet af observationer i det hele taget; det kan gå galt på så mange måder, og ikke kun i Politiets "konverteringsprogram".

Christian Nobel

Vi kan håbe at ingen er dømt forkert.

Det er jo ikke kun et tale om at blive dømt/frikendt.

Et liv kan sagtens blive ødelagt, herunder personlig konkurs, hvis man bliver varetægtsfængslet mv, og livet sættes på standby i lang tid.

Igen må jeg referere til den tragiske dyrlægesag, hvor kvinden bliv varetægtsfængslet baseret på forkerte masteoplysninger.

Tænk på hvilke menneskelige tragedier denne ukritiske forholden sig til data kan medføre.

René Nielsen

Et mobilnetværk er lavet til telefoni og ikke GPS-bestemmelse af individer. Jeg ved godt at det er banalt, men mobilnetværk kan være overbelastet eller direkte have master som går ned.

Som jeg forstår overbelastningsproblematikken, så forsøger udbyderen at fordele ”arbejdsbyrden” ud på nærliggende master. F.eks. skulle taleopkald bliver prioriteret over datatrafik, hvorfor en mobiletelefon uden brugerens viden eller indgriben flyttes til master længere væk.

Sådan må det være, hvis man skal have økonomi i mobiltelefonforretningen – at man løbende optimerer driften og anderkender at det er alt for dyrt hvis mobilnetværket skal dimensioneres således at alle borgerne altid kan logge på den telefonmast som er tættest på.

Som jeg forstår politiets (og forsvarsadvokaternes) brug af teleoplysninger så betragtes det som ”den rene sandhed” – selvom man ikke burde betragte det som andet vejledende (lokationsoplysninger).

Men at man samtidig fjerner oplysninger fra listen, er i min optik stærkt kritisabelt. Desværre er politiet ikke ligefrem meddelsomme om hvordan oplysningerne er blevet fjernet. Læs selv her.

Et eller andet sted, er et retssamfund nødt til at spørge om fordelingen af manglerne?

Hvis den fejl politiet beskriver består i at der ligeligt mangler data fra alle teleudbydere og fra alle master, så er det nok en maskinel fejl, men viser det sig at der er programmeret en logik som f.eks. udelukker fjerntliggende master i forhold til en beregnet position, så taler vi om ”stribet solskin” fordi der jo er tale om bevist manipulation af beviser.

Jeg håber at V2 vil følge op på sagen og især om der mon fandtes en logik som ”vaskede” resultaterne?

Hvis en sådan logik eksisterer, så er det alvorligt fordi det fjerner det alibi en borgers telefon havde givet ham ……

Mogens Ritsholm

Det er beklageligt, at der i så lang tid har været en fejl i politiets konvertering af data fra teleselskaberne. Og lidt uforståeligt, at der ikke i nogle sager har været forhold, der gav anledning til mistanke om fejlen.

Men nu er den fundet, og hvis den har haft betydning for nogle sager, kan det rettes til.

Vi har fuldstændig national kontrol med teleoplysninger, herunder regler for opbevaring og udlevering og forbud mod at bruge dem til andre formål, selv om der har været flere forsøg fra SKAT og rettighedshavere. Men det er nu bragt på plads.

Jeg er egentlig mere bekymret for de data, som IT-tjenester gemmer, f.eks. Facebook og Google

Vi så i Umbrellasagen, at op mod 1000 personer blev tiltalt ud fra logninger, som Facebook vlgte at udlevere. Hvor sikre var disse data? Var der sorteret nogen fra? Hvorfor var det kun danskere i et bestemt aldersinterval, der var registreret? osv.

Vi har ingen kontrol med IT-tjenesternes logning. De kan gemme data uendeligt længe, og de vælger selv hvad de vil udlevere. Som det fremgår af deres transparency rapporter er det sjældent, at dansk politi får udleveret noget, når de spørger.

Og alligevel er politi og retsvæsen helt ukritiske, når Facebook vælger at udlevere spor. Hvad bliver det næste.

Telelogning er ikke perfekt. Men vi har i det mindste national konrol med det. Hvis telelogning ophæves overlades scenen til IT-tjenesterne, og vi mister al kontrol med det, selv om deres logning er meget mere vidtgående og f. eks. også omfatter kommunikeret indhold.

Christian Nobel

Telelogning er ikke perfekt. Men vi har i det mindste national konrol med det.

Mogens, jeg hører hvad du siger, men jeg læser det også som at du legitimerer det ud fra en betragtning om at bare fordi de andre er rigtig slemme, så kan vi godt tillade os at være lidt slemme.

Jeg mener det er en skråplansbetragtning, for det bør ALDRIG være sådan i et retssamfund, at beviser der bare kan anfægtes den mindste smule bør indgå til at fælde (og for den sags skyld også frifinde) personer.

Vi kan ikke leve med i et retssamfund at der begås justitsmord!

Louise Klint

Jeg tænker på, om fejlen ikke bør undersøges af en uvildig instans?

Har ingen interesse i en kommission eller andet fordyrende eller
forhalende mellemled.

Men når man undersøger sig selv, er man part i sagen og kan evt. have en interesse i at minimere skaden, eftersom man selv står med ansvaret for de potentielle konsekvenser, en skandale af denne kaliber kan medføre. Helt generelt og overordnet.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg mindes da utallige diskusioner og kommentarer her på Version2 netop om upålideligheden af disse logningsdata. Alligevel kan man nu høre diverse aktører - dommere, politi, anklagere, forsvarere - fortælle, at denne sag er en gamechanger, for indtil nu har man bare opfattet disse data som hard facts, som man har lagt meget vægt på. Det kan man så nu ikke mere...

Hvor har de advarende røster været i disse personers/myndigheders opfattelse af disse "beviser" indtil nu? Har de overhovedet ikke hørt kritikernes advarsler, eller har de bare valgt at vende de døve ører til, og så spiller de uskyldige nu?

Eller har diskussionerne på Version2 handlet om noget andet (jeg er jo ikke fagmand)?

Men det bliver garanteret ikke nogen gamechanger - om 1/2 år kører man videre som om, intet er hændt. For nogen har nu engang besluttet, at retssikkerheden skal digitaliseres, som alt andet - ikke for at give bedre og mere retfærdige domme, for det vil jo kræve, at man også bruger tid på at tjekke sådanne data med et kritisk øje - men af *effektiviseringshensyn".

Fy for pokker - det er utroligt, så blinde vi allerede er blevet for, hvad disse systemer gør ved vores samfund. Samfundet og vi tilpasses systemerne, hvor det burde være omvendt.

Men et spørgsmål: Når dette - så vidt jeg har forstået et konverteringsproblem pga. mange datatyper - kan ske med disse data, hvordan så med de vanvittigt mange sundhedsdata, indhentet gennem vanvittigt mange systemer med sikkert forskellige dataformater? Kunne noget lignende ske der - så forskningen i disse data måske slet ikke er så pålidelig, som man hævder? Eller er der lagt tjek og kontroller ind undervejs, som fanger evt. datafejl der?

Lars Skovlund

Men et spørgsmål: Når dette - så vidt jeg har forstået et konverteringsproblem pga. mange datatyper - kan ske med disse data, hvordan så med de vanvittigt mange sundhedsdata, indhentet gennem vanvittigt mange systemer med sikkert forskellige dataformater? Kunne noget lignende ske der - så forskningen i disse data måske slet ikke er så pålidelig, som man hævder? Eller er der lagt tjek og kontroller ind undervejs, som fanger evt. datafejl der?


Jeg har ofte tænkt når der har været artikler om alle de mange registre som Sundhedsplatformen skulle interagere med - og ikke kunne - at datakonvertering netop har været en del af problemet. Forleden uge havde jeg anledning til at kigge på indberetningsvejledningen til LPR3 - den er 220 sider lang. Og der er jo sikkert en lige så lang (eller længere, for SP er jo mere omfattende, får vi at vide) vejledning i dataformatet bag SP. Og det er så bare et register.

Anne-Marie Krogsbøll

https://www.dr.dk/nyheder/indland/it-fejl-hos-politiet-blev-opdaget-i-20...

I første omgang var konklusionen, at der måtte være sket en enkeltstående fejl. "

Og hvorfor måtte der så være sket det? Det var åbenbart ikke noget, man tjekkede - så mon ikke det var ren "Alt andet er ikke til at holde ud"-tænkning - hovedet i busken?

Jeg er forarget - det er potentielt mange justitsmord både den ene og den anden vej, der er tale om. Folks liv og skæbner. Kunne man ikke forlange, at man faktisk havde undersøgt sagen, og ikke bare krydset fingre for, at det nok var en enkeltstående hændelse (hvor sandsynligt er det overhovedet?).

Går digitalisering ud over folks samvittighed og ansvarsfølelse?

Bjarke Haack Jørgensen

Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved vigtigheden af at BEVISførelse skal baseres på omstændigheder hvor der ikke hersker tvivl. Principielt er det katastrofalt at nære blind tillid til systemer og data, idet det helt automatisk lukker for virkeligheder der ikke understøtter dem.

Men er det ikke sandsynligt at fejlene er meget få og/eller at konsekvenserne af udbedringen af fejlene ikke vil have nogen reel betydning for straffesagerne? Jeg mener at mængden af teledata og mastedata der logges jo er enorm (ret mig hvis jeg tager fejl), så at det er ret usandsynligt at de fejl der har været vil få nogen afgørende betydning for udfaldet af straffesagerne?

Som sagt vil jeg ikke underspille vigtigheden af at vores retssystem fungerer fejlfrit, er bare nysgerrig efter de menneskelige konsekvenser.

Anne-Marie Krogsbøll

Desværre synes jeg ikke, at det lyder til at være meget få fejl, Bjarke:

- Her er tilsvarende fejl konstateret, og så går man historikken igennem. I den forbindelse konstaterer man, at det her er et generelt problem, siger Torben Mølgaard Jensen, der erkender, at politiet har fejlet i sagen."
https://www.dr.dk/nyheder/indland/it-fejl-hos-politiet-blev-opdaget-i-20...

Peter Hansen

Jeg troede at teleselskaberne var forpligtiget til at slette disse data efter et års tid


Jeg mener ikke, at der var nogen i JM, der bekymrede sig om at fastsætte forpligtelser til at slette noget som helst i regi af logningsbekendtgørelsen. Den handlede alene om herremandens behov. Det er vist først med GDPR, at der er kommet sådanne forpligtelser, og her er der vist ret vide muligheder for undtagelser på retshåndhævelsesområdet.

Forpligtelse til at opbevare i 1 år != Forpligtelse til at slette efter 1 år

Man må næsten antage, at der på de konkrete sager er journaliseret akter i POLSAS/POLSAG/POLINTEL med oversendt korrespondance og teledata fra teleselskaberne, som er gemt i Rigsarkivet hvis ikke andre steder.

Peter Hansen

Vi har ingen kontrol med IT-tjenesternes logning.


Øh jo. Du bliver præsenteret for en terms of service og en privatlivspolitik og har mulighed for at afgive informeret samtykke eller sige pænt nej tak, når du gør mine til at foretage den vanvittigt intelligente handling at lade dig registrere/øretatovere hos Facebook/Twitter/Insta/Google.

Jan Heisterberg

Har jeg overset noget - eller er det kun gennem linket til DR.dk at fejlens egentlige konsekvens kan forstås .?

Er fejlen, at for nogle samtaler mellem A og B, så vil udtrækket hos Politiet kun vise denne samtale for A, men ikke for B ?

Hvis det er tilfældet, så skulle man tro, at en maskinel efterbehandling som sikre at udtrækket altid indeholder begge ender af opkaldet .
- og så udskrive en fejllæste for differencerne.

Er de omtale 10.000 sager alle sager, eller en delmængde ?

Anne-Marie Krogsbøll

Jan Hesiterberg:

Jeg ved ikke, om dette svarer på dit spørgsmål:

"Rigspolitiets Torben Mølgaard Jensen fortæller, at man har lavet et tjek på sager fra 2018, og her ser det ud til, at der er fejl i hver tiende af sagerne.
- Om det så gælder samme procentsats for de øvrige år, det ved vi ikke endnu, tilføjer han."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/10000-straffesager-skal-gennemgaas-man...

Så der er åbenbart direkte fejl i hver tiende sag, i hvert fald i 2018 - det er ikke godt - det er mange.

Niels C Nielsen

Vi har ingen kontrol med IT-tjenesternes logning.

Øh jo. Du bliver præsenteret for en terms of service og en privatlivspolitik og har mulighed for at afgive informeret samtykke eller sige pænt nej tak, når du gør mine til at foretage den vanvittigt intelligente handling at lade dig registrere/øretatovere hos Facebook/Twitter/Insta/Google.

Det må være din spøg, Peter.

Dels er disse TOS og Privacy Policies ikke ligefrem kendt for at give klare, tydelige og let forståelige beskrivelser af alle tjenestens databehandlinger og formål, selv om man orker at læse dem til ende, dels lever en "take it or leave it"-accept eller en præ-accepteret "opt out if you can"-dialog næppe op til betegnelsen Informeret Samtykke.

Der er ikke megen GDPR-præcedens endnu, så måske har du ret, men jeg tror det nu ikke.

Peter Hansen

Dels er disse TOS og Privacy Policies ikke ligefrem kendt for at give klare, tydelige og let forståelige beskrivelser af alle tjenestens databehandlinger og formål, selv om man orker at læse dem til ende,


Det er folks eget problem, hvis de ikke har attention span nok til at sætte sig ind i beskrivelser af konsekvenserne af deres impulsive hamstring af gratis internet-tjenester. Når oplysningerne om konsekvenserne af deres adfærd er frit tilgængelig, lever disse tjenester op til lovens krav.

dels lever en "take it or leave it"-accept eller en præ-accepteret "opt out if you can"-dialog næppe op til betegnelsen Informeret Samtykke.

Det er ikke nogen lovfæstet rettighed at få en gratis Google / Facebook / Twitter / Insta-tjeneste uden sporing. Det er en lovfæstet rettighed at vide, at man vil blive sporet, inden man lader sig øretatovere.

Mogens Lysemose

Er fejlen, at for nogle samtaler mellem A og B, så vil udtrækket hos Politiet kun vise denne samtale for A, men ikke for B ?

Som jeg forstår https://www.dr.dk/nyheder/indland/it-fejl-hos-politiet-blev-opdaget-i-20... - så ja.
Men som 24syv fortalte til morgen er der er problem ift. "Mastesug", dvs. Politiet trækker alle der har været nær en bestemt mast for at finde potentielle mistænkte. Hvis Emmelie Mengs morders logninger blev udeladt fra mastesuget så er han nok blevet udelukket som mistænkt. Det er jo en uelegant måde at efterforske på - at antage at alle er potentielle mistænkte - men hvis politiet intet har forstår jeg godt man vælger at bruge den metode fremfor at gøre intet....

Mogens Ritsholm

Er fejlen, at for nogle samtaler mellem A og B, så vil udtrækket hos Politiet kun vise denne samtale for A, men ikke for B ?

Det tror jeg ikke. Huske at A og B i almindelighed er kunder hos forskellige teleselskaber og de derfor er logget hos hver af disse.

brevet fra rigspolitiet omtaler både teleoplysning og udvidet teleoplysning ( det I kalder mastesug). Men fejlen kan ikke kun være ved udvidet teleoplysning. For så ville der ikke være så mange sager.

Noget af det politiets system konverterer er numre til abonnenter ud fra den særlige 118-database, som politiet har. Den indeholder også abonnenter med udeladte numre. Kun politiet har adgang til denne database.

For celleoplysninger konverterer man også cellekoder til geografiske positioner ud fra maps, der løbende fås fra mobiludbyderne. Mobiludbyderne bruger ikke samme positionssystem. Så det skal også omsættes til en fælles norm.

Fejlens art er ukendt, og man kan næppe stole på alle oplysninger i pressen. Noget af det er gætterier, og er derfor usikre spor om fejlen.

Jeg bemærker dog, at alle hidtil har talt om forsvundne records og ikke records, der er omsat med et misvisende resultat.

Det er sådan set ret vigtigt, hvis det er rigtigt.

Bjarne Nielsen

Jeg bemærker dog, at alle hidtil har talt om forsvundne records og ikke records, der er omsat med et misvisende resultat.

Det er sådan set ret vigtigt, hvis det er rigtigt.

Jeg har bemærket, at man taler om "fejlen" (i bestemt ental). Og at den nu er rettet. Det er sikkert ment til at berolige os, men det gør mig bekymret. Fordi det virker til, at man (stadig) groft undervurderer situationen.

Der kan selvfølgelig være tale om ledere, som her demonstrerer, at de er bedre til de store linjer og derfor ikke har forstået, hvad man fortæller dem, og det er selvstændigt bekymrende, hvis det er tilfældet.

Der kan også være tale om det, som matematikerne kalder "proof-by-rigorous-handwaving", fordi man er bange for at miste "et godt værktøj". Det vil også være selvstændigt bekymrende, for så har man slet ikke forstået de grundlæggende principper (her kigger jeg igen på Søren "jeg vil give Politiet de bedste værktøjer" Pape).

Men i virkeligheden så er jeg - i sær efter at have læst EBs artikel, hvor de har snakket med Mogens Ritsholm om historien - langt mere grundlæggende bekymret. Fordi at det ikke virker til, at man - trods meget konkrete advarsler allerede fra starten af - har forstået konsekvenserne af:

  1. at bruge data til et helt andet formål end det oprindelige
  2. at ensarte og sammenstille data fra meget forskellige kilder
  3. at data ikke er opstået under de samme omstændigheder
  4. at data ikke er så præcise som antaget
  5. at data ikke er så fyldestgørende som antaget

ad. 1: der er stor forskel på om data er opstået under omstændigheder, hvor brugerne sagtens kan indse, at masten i Aalborg ikke står i nærheden af Rådhuspladsen i Kbh., og hvor yderste konsekvens er en omvej og måske en omgang basser, og så bruge det til noget, som virkelig kan ødelægge folks liv.
ad. 2: der her er ikke bare et spørgmål om de misforståelser, som kan opstå med forskellige antagelser om tidszoner eller fod vs. meter. Det kan også være at 'højde' kan betyde både højden af masten, højden over "gadeplan" eller højde over havet. Og at højde kun findes i nogle systemer (skal det så sættes til 0 i opsummeringen, hvor det mangler?).

...jeg tror I kan se, hvor jeg er på vej hen.

Kort sagt virker det til, at man ikke har (eller har villet) forstå udfordringerne, fordi man så brændende ønskede sig nye muligheder. Tilsyneladende grænser det kort sagt til ønsketænkning.

Vi kan ikke vide, hvad der har været årsagerne til de konkrete problemer hos politiet, og ja, jeg gætter helt vildt uden nogen form for kendskab, for det jeg vil sige er, at det virker til, at man starter ud med groft at undervurdere udfordringerne, og at man ikke har lært noget.

Så jeg håber virkelig, at der kommer en uvildig, ekstern og grundig undersøgelse - ikke så meget for at få hængt nogen ud, men for at få styr på, hvad man kan - og specielt, ikke kan - bruge teledata til i en retsag. Og fordi, at det ikke skaber tillid at den ene part undersøger sig selv.

PS: Og det gælder i øvrigt ikke kun politiet. Der virker helt generelt til at være en ganske urealistisk forventning til, hvor uproblematisk det vil være at "hælde alle data i en gryde".

Specielt det at tro, at det er problemfrit tage data, som er opstået under konkrete omstændigheder og dannet med et konkret formål, og så bruge dem til helt andre formål. Jeg kender f.eks. til et køkkenfirma, som på den hårde måde måtte lære, hvad det betyder, når der står "ikke målfast" på en plantegning - og heldigvis for mig, så havde nogen skrevet "ikke målfast", for uden den bemærkning om data kvaliteten, så havde det pludselig hængt på mig i stedet - alt for mange data kommer helt uden bemærkninger om kvaliteten.

Det betyder ikke, at der ikke kan komme en masse gode ting ud af at kigge på den viden, som vi allerede har, men der skal betydelig mere respekt for advarsler om, at "det er det ikke egnet til".

Hans Nielsen

Det er en god ide. Men sådan et nævn/kommission /komite vil enten bliver politisk eller for juridisk.

Hvis du feks. vil undersøge externe levendøre, hvordan sikker du dig at du får sandheden. Du får ikke et firma til at peje pilen på sig selv.

Andre aktøre som personale, som måske er ansvarlig, hvorfor skulle de levere beviser mod dem selv.
Så risikere du at der skal tales under ed, så er vi pluseligt ude i noget med dommer, jurister og politi.

I stedet for at kommer med længere forklaringer hvorfor det sikkert ikke er en god idee. Så se på undersøgelse af Tibet-sagen. Der var der også kompatent mennersker som vil have undersøgt sagen, og som have midler og magt. Vil du lave sådan en dyr undersøgelse i alle sager, som tager mange år, og stadigt ikke kommer frem til sandheden.

Hvis du vil have sandheden og problemmer frem, så behøves du ikke at have en IT-Havarikommission.
De fleste kompetene mennesker og mange politiker ved god hvad problemmerne er.

Her bare en kort liste, andre kan sikkert føje meget mere til.

  • IT brugt som undskyldning for besparelser

  • Besparelser tages hjem inden IT er bare nogelunde klar.

  • Mange IT projekter er poltiske projekter.

  • Som femereforbindelsen som vi har lovet sverige. Og som Tyskland indersinde ikke vil have.

  • Projekter skal tit ud i EU udbud, hvor kun få store firmaer kan være med

  • De store firmaer får ikke penge for at levere noget der virker, i mange tilfældet får de flere, jo dårligere projeket går
    *Som når man har et gammel dyre system kørende, som giver flere penge. Selv med dagbørder, på det nye projekt som skulle overtages det, og hvor man så har underbudt, og ikke har tænkt sig at levere.

  • Der er ingen tovholder i staten.

  • Regler og love, som programmer skal overholde, ændes meget hurtigt og løbende, og bare de tilretning , kræver mere end der er afsat til projektet.

  • Regler og love er unødige kompliceret. *Se bare på takst sytem og betaling mellem selvskaber, i den offenlige transport.

  • Firmaer, Politiker, Administration har ikke samme agenda og mål

  • Troen på det magiske EDB støv, er helt urealistik.

  • Der er ikke krav til udviklingen af Software, som bør baseres mest muligt på Opensource og ejereskab over egen kode.

  • Beløbene til projekter er ikke afsat til hvad det koster, men hvad der kan godkendes politisk

  • Mange politiker og administrator er "købt" eller er for gode venner, med venner eller firmaer i det private.

  • Bonus til leder, understøtter stepstone og datoer. Ikke at noget virker.

  • Leder, poltikere og ansatte som laver udbud og godkender projekter, er alt for tæt på de mennesker som skal levere. *Tit går de fra et job i det offenligt, over i en dyr betalt praktikplads i det firma som får en ordre.

    Og helt sikket mange andre ting. Andre må gerne give tilføje og give ekseempler.

Så i stedet for at lave en IT-Havarikommission , burde man løse overstående problemmer. En løsning som ville fjerne mange af punkterne, var en oprettelse af noget ligende de gammel Kommune Data. Som selv med en god salgspris, har kostet stat og kommuner dyrt efterfølgende. Især når kommuner nu har fundet ud af at de har været idioter. Og er gået i gang med at lave en KMD light, som en nødløsning.
Det kan godt være at et sådan firma, kan bliver konservative, ikke alt for efektive, og måske ikke med på alle linjer. Men det er stadigt billigere, og bedre end de løsninger vi har efterfølgende. -

Før kunne vi lave software der virket, og kunne bruges i mindst 40 år. Nu skal der udvikles løsninger hvert 10 år, som aldrig kommer til at virke tilfredsstilende.

En stat bør også glemme skyen. På grund af sikkerhed så bør data blive hjemme. Hvis man også bruger de fulde resurser hvert dag, som man vil, i en så stor organnation, som det bliver. Så vil det heller ikke bliver meget dyre. Skyen kan så bruges som backup og til hjælp i peek perioder.

Så i stedet for din IT-Havarikommission, burde man se på måder og løsninger at udvikle og drive foretninger på, hvor vi bentzmaker os mod de bedste offenligt organationer, også i udlandet.

Sådan noget rigtigt NPM, men nok ikke hvor politiker og leder have tænk sig det. Altså brugt over for dem selv, og deres egne beslutninger, ikke brugt overfor mellemleder og "manden på gulvet"

Som start kan man se hvordan England har tænkt nyt, og er kommet langt. Men det giver nok ikke formel 1 biletter i Qutar.

Det vil være langt bedre, billigere og mere efektivt at starte her, end at oprettet din

https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-laer-af-de-engelske-op...

Hans Nielsen

Væn dig til tanken Hans: IT-branchens Klondyke dage er talte.


Nu er jeg på din side.

Mener at de store gamle firmaer som har fejlet i at levere. Ikke skal have lov at levere i en periode.
Samt de skulle betale erstatning, vor hvad deres fejl og manglende levereinger har kostet.

Men forhidret havarikommssionerne for transport, disel skandalen eller at mange københavner dagligt, bliver udsat for en alt for høj forurening. Eller at vi slet ikke have elbiler nu, hvis det var bilproducenter som skulle have taget stået for det.

Og for at blive i anologien. Hvis ikke et lille Svensk firma, var startet med at tænke sikkerhed, og en person have skriven bog om sikkerhed.
Og frem for alt, købte de sikkere biler, læse bogen, og stillet krav.

Så var det ikke sket så meget i bil industrien.

Log ind eller Opret konto for at kommentere