Fejl i regnskabsdata tvinger virksomheder og myndigheder til manuel kontrol

Illustration: TeroVesalainen/Bigstock
Kreditoplysningsbureau vurderer at hver tredje XML-indberetning af virksomhedsregnskaber er behæftet med fejl. Den store fejlrisiko betyder manuel kontrol for myndigheder og virksomheder.

En række private virksomheder og offentlige institutioner er nødt til at være ekstra omhyggelige, når de anvender digitale virksomhedsregnskaber fra Erhvervsstyrelsen.

Der er nemlig stor risiko for, at regnskabdata fra virksomhederne er behæftet med fejl og derfor giver et misvisende grundlag for kreditvurderinger, journalistik, erhvervspolitiske beslutninger, nationalregnskab samt skattekontrol.

Årsagen er – som Version2 kunne fortælle i går – at datavalideringen af danske virksomheders digitale årsregnskaber, der indsendes digitalt i XBRL-formatet (forkortelse for eXtensible Business Reporting Language) – en XML-baseret international standard – ikke er særlig grundig.

Læs også: Ringe datavalidering årsag til fejlbehæftede digitale årsregnskaber

Hos Danmarks Statistik udarbejdes årligt en Regnskabsstatistik, der blandt andet anvendes til evaluering af den førte erhvervspolitik og som input til at træffe erhvervspolitiske beslutninger. Desuden er statistikken ‘et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet', som det hedder på Danmarks Statistiks hjemmeside om Regnskabsstatistikken.

Den udarbejdes hvert år på grundlag af 7500 udvalgte virksomheder, der bliver bedt om at indsende regnskabsdata i XBRL-format til Danmark Statistik. Det er ikke den samme fil som sendes til Erhvervsstyrelsen, men som regel anvendes det samme program til at generere XBRL-filerne til hhv. Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen, så det er sandsynligt at eventuelle fejl vil optræde i begge filer.

DST: Vi er nødt til at rette datafejl

Tal fra de udvalgte virksomheder vil fremover blive suppleret med tal fra Erhvervsstyrelsens XBRL-filer når Regnskabsstatistikken skal udarbejdes, oplyser Kontorchef for Erhvervslivets Udvikling hos Danmarks Statistik, Søren Kühl Andersen.

Han er dog sammen med sine kollegaer meget opmærksomme på nødvendigheden af at kontrollere korrektheden af data.

»Det er standard for alle tal vi anvender i vores statistik. Uanset hvilken type indberetning, det drejer sig om, eller hvilken teknisk måde, vi modtager data på, oplever vi ind i mellem fejl i data. Fejl, som vi er nødt til at finde og rette i tilstrækkeligt omfang, før vi kan lave retvisende statistik,« siger Søren Kühl Andersen.

Hos Danmarks Statistik nikker man genkendende til fejl som forkerte CVR-numre. De forkerte CVR-numre fanges i Danmarks Statistiks fejlsøgning, mens dobbeltlinjer med årets resultat betyder at den første linjes værdi indlæses. Det kan være det rigtige beløb som er i første linje, men det kan også være forkert.

Danmarks Statistik ved ikke, hvor stort omfanget af den slags fejl er.

Danmarks Statistik ser også beløbsangivelser der er angivet forkert med en faktor 10, 100, eller 1000. Den slags bliver fanget.

»Det er en klassisk tusindtals-fejl og er noget der fanges i fejlsøgningen. Vi har eksempelvis sammenlignelige tal fra tilsvarende virksomheder eller tal for virksomheden året før. Vi er gode til at fange tal med en forskel på faktor 10 og opefter, men en faktor 2 vil formentlig ryge igennem,« siger Søren Kühl Andersen.

Anvendes af SKAT, kreditbureauer, medier og andre myndigheder

De indberettede XBRL-data stilles rådighed via virk.dk. Erhvervsstyrelsen oplyser i en mail til Version2 at styrelsen samarbejder med SKAT, men at ' styrelsen ikke har kendskab til alle institutioner, som henter data’. Ifølge Skattestyrelsen anvendes de digitale årsrapporter dog indtil videre kun i et begrænset omfang.

»Skatteforvaltningen trækker i begrænset omfang data fra indberetningerne på virk.dk til analysearbejde. Skatteforvaltningen arbejder i øjeblikket på at overføre data fra XBRL-indberetningerne til sit eget data-varehus. Det vil fremover gøre det lettere at bruge dataene til analyser og ved udvælgelsen af selskaber til skattekontrol,« lyder det i en mail fra Skattestyrelsen til Version2.

Det er ikke klart, om skatteforvaltningen har etableret processer og kontroller til validering af XBRL-indberetningerne inden de indlæses i skatteforvaltningens datavarehus.

På Version2s spørgsmål om, hvordan SKAT sikrer, at fejl i XBRL-indberetningerne korrigeres inden tal fra indberetningerne anvendes, svarer Skattestyrelsen ikke direkte, men understreger blot, at eventuelle datafejl i XBRL-indberetningerne ikke har betydning for udregningen af virksomhedernes skatteudregning:

»Eventuelle datafejl i XBRL-indberetningerne har ikke betydning for den skat, som virksomhederne skal betale. Kontrollen foregår med udgangspunkt i selskabets selvangivelse, opgørelsen af årets skattepligtige indkomst og eventuelt pdf-udgaven af årsrapporten,« lyder det i e-mailen.

Dog erkender Skattestyrelsen, at datafejl kan have indflydelse på SKATs arbejde fremover:

»Udvælgelsen af selskaber til kontrol vil muligvis kunne blive påvirket af eventuelle datafejl i XBRL-indberetningerne, når skatteforvaltningen begynder at bruge dem i fremtiden,« skriver Skattestyrelsen.

Data fra årsrapporterne anvendes i nogle tilfælde i forbindelse med skattekontrol, men her anvendes data fra pdf-filerne:

»Afsættet for skattekontrol er tallene i selvangivelsen, som selskaberne hvert år indgiver til skatteforvaltningen. Hvis der er brug for selskabernes årsrapport, er det pdf-udgaven, som skatteforvaltningen henter og tager udgangspunkt i.«

Tal fra PDF afviger fra XBRL

Hos Jysk Fynske Medier anvender man XBRL-indberetningerne til at lave automatiske udtræk af regnskabsdata til erhvervshistorier, men det har ikke været problemfrit.

»Vi er afhængige af, at data er korrekte. Historierne skal autopubliceres, når vi kan stole på de data som historierne bygger på,« fortæller data- og analysechef hos Jysk Fynske Medier, Claes Holtzmann.

Jysk Fynske Medier har brugt mere end et halvt år på at opnå en acceptabel kvalitet i dataudtræk fra XBRL-filerne og det er blandt andet uoverensstemmelse mellem tal fra PDF-regnskaberne og XBRL-regnskaberne som ifølge Claes Holtzman er ‘bekymrende’.

»Det er nødvendigt at udvikle forskellige kontroller, der kan fange fejl inden vi begynder autopublicering af artiklerne, da vi ikke vil publicere forkerte tal, «forklarer Claes Holtzmann.

Fejl i over 30 procent

Kreditoplysningsbureauet Risika har 2,5 millioner XBRL-filer liggende fra år 2012 og fremefter. Den mængde vokser med omkring 300.000 om året. Risika anvender data fra XBRL-indberetningerne til at udarbejde kreditvurderinger af virksomheder.

For at sikre en korrekt kreditvurdering har virksomheden etableret en række kontroller, der sikrer, at data er korrekte.

»Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men der er fejl i over 30 procent af XBRL-indberetningerne,« fortæller Nicolai Rasmussen, medstifter og CFO hos Risika.

Ifølge ham er det især mindre revisorer, der vælger at se bort fra Erhvervsstyrelsens såkaldt bløde kontroller og indsende fejlbehæftede XBRL-filer.

»De kan indsende regnskaber der udelukkende har nuller. Det var stadig et stort problem i 2016/2017,« siger Nicolai Rasmussen til Version2.

Det kan også være med til at forklare hvorfor der kan være forskel mellem tallene i en virksomheds PDF-indberetning og XBRL-indberetning som Jysk Fynske Medier og andre kilder har oplevet. I de tilfælde er det PDF-regnskabets tal som er de gældende, men det gør selvfølgelig en automatisk processering af regnskabstallene umulig, da PDF-filerne ofte blot er indscannede papirdokumenter.

Ny standard på vej

Alle kilder som Version2 har talt med, fortæller at datakvaliteten i årenes løb er blevet bedre i takt med, at Erhvervsstyrelsen har indført flere valideringsregler ligesom revisorer og brugere er blevet mere vant til XBRL-indberetningerne.

Erhvervsstyrelsen fortsætter da også arbejdet med at udbygge datavalideringen af XBRL-indberetningerne, men er sideløbende i gang med forberedelserne til at anvende en anden indberetningsstandard; InlineXBRL.

»Styrelsen er opmærksom på, at datakvaliteten fortsat ikke er god nok. Derfor overvejes mulighederne for at skifte fra formatet XBRL til inlineXBRL. InlineXBRL er et format, som er læseligt for både menneske og maskine. Ved at overgå til dette format vil det ikke længere være nødvendigt at indberette to filer. Dette vil fjerne den største fejlkilde – nemlig uoverensstemmelse mellem PDF- og XBRL-filerne. «

Der er da også optimisme blandt Version2s kilder om, at datakvaliteten på et tidspunkt får et fornuftigt niveau, men der mangler en forventningsafstemning med politikerne. Som Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk ordfører hos FSR – Danske Revisorer siger:

»Politikerne tror, at digitaliseringen har løst alle problemer, men det er stadig meget i sin vorden.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

Skat er ikke konstruktive.
Skat's indberetninger for små selvstændige er direkte misvisende.
Man helt forkerte overskrifter set forhold til IFR og traditionelt regnskab.
De tror ikke der er produktionsomkostninger - man kan til nød føre fremmed arbejde og subtotalerne har helt misvisende navne. Det medvirker jo slet ikke til at skabe gennemskuelighed vedr disse oplsyninger.
Dernæst ser vi også at Skat bruger brutto oplysninger i sammenligninger mellem liberale erhverv det er det rene vås.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder