Fejl på NemLog-in har forhindret borgere i at få svar på coronaprøver

Illustration: Hisam/Bigstock
Siden onsdag har en fejl på NemLog-in stået i vejen for, at borgere kan få adgang til sundhedsportalen sundhed.dk, som blandt andet bruges, når man skal tjekke svar på en coronaprøve.

En fejl på NemLog-in har siden onsdag forhindret borgere i at tjekke svaret på deres coronatests på sundhed.dk.

Det skriver TV2 Nyheder.

NemLog-in bruges til at logge på flere myndigheders brugerplatforme, og det gælder blandt andet for sundhed.dk, hvor man som borger skal logge ind for at se svaret på sine coronaprøver.

Men siden onsdag eftermiddag har der været problemer med NemLog-in, og hos Digitaliseringsstyrelsen har man ifølge TV2 oplyst, at der er tale om et sjældent nedbrud. Fejlen er blevet identificeret hos NemLog-in, men der er ingen tidshorisont for, hvornår den forventes at være løst.

Natten til torsdag lykkedes det kortvarigt NemLog-in at komme op at køre, så man kunne få adgang til prøvesvar, men efter en halv time var der problemer igen.

Som alternativ til sundhed.dk kan borgere kontakte egen læge for at få svar på deres coronaprøve.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jens Beltofte

Det er ikke kun Sundhed.dk der har haft problemet, men andre steder hvor der benyttes NemLog-in har også været ramt. F.eks. login på Borger.dk, Skats TastSelv m.m. Dvs. al selvbetjening for borgere og virksomheder hvor der benyttes NemLog-in....

  • 5
  • 0
#4 Morten S

Jeg skulle på borger.dk og kunne heller ikke logge ind hele eftermiddag/aften i går, og det er jo fair nok at ting går ned. Det jeg syntes var frustrerende, var at ingen driftstatus sider, var opdateret med problemet. Hos Nem-ID stod der, at alt kørte i normal drift, og uden problemer, og det var for øvrigt lang tid siden, der sidst havde været problemer iflg. deres log.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere