Fejl i nyt MacOS forhindrer Twitter-login: B, L, M, R og T kan ikke indtastes i password-felter

Illustration: Apple
ens den ydeige fej næsen e koisk, forhinde den de faco folk i at igå dees wie.

En fejl i Apples seneste udgave af selskabets styresystem, macOS 10.15.1 Catalina, gør, at brugerne ikke kan indtaste bogstaverne B, L, M, R og T i passwordfelterne i Twitter. Det skriver The Register.

Det forhindrer brugerne i at logge ind, medmindre de skriver kodeordet andre steder og kopierer det ind.

Fejlen skyldes, at genvejs-understøttelsen i denne nye udgave af MacOs går ind og blokerer for visse inputs fra tastaturet. 'T' er for eksempel genvejen til at lave et nyt tweet, men det er af gode grunde ikke interessant, idet brugeren endnu ikke er logget på

Der er med andre ord tale om en klassisk it-svipser, der måske hinter til en ringe softwarekvalitet i denne seneste version af MacOs, skriver The Register.

Det er i skrivende stund endnu ikke meldt ud, hvornår Apple regner med at rette fejlen, der blot er en af mange, der har gjort, at udviklere fra flere selskaber har kritiseret den ringe kvalitet i Catalina og sågar sammenlignet versionen med Windows Vista, skriver The Register.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenneth Lund

Jeg har brugt Apples produkter siden 2002 og har derfor været gået “all in” på Mac OS, iOS og nu også iPad OS.

Sidste års opdateringer var ikke et købt forløb men i år er det kun en mild overdrivelse at beskrive det som at vi nærmest er i frit fald.

Jeg kan ikke pege på en tidligere, årlig opdatering af de pågældende styresystemet, der har været så fejlfyldt og hvor håndteringen har været så ustabil.

Der er virkelig mange fejl i iOS 13, selvom der er kommer 4-6 omfattende opdateringer (alene mængden og hvor tidligt, de er sket, er uden fortilfælde).

Dagligt oplever man “mystiske ting”, såsom at et skærmprint på iPhone, som croppes og gemmes, “glemmer” beskæringen når man gemmer billedet eller, som nævnt her i artiklen, at logins driller.

Deres nye håndtering af, hvornår en app “deaktiveres” i baggrunden, er himmelråbende frustrerende. Start en video - modtag en sms og læs den - og selvom man vender tilbage til videoen efter få sekunder, starter videoen forfra fordi den allerede er blevet “parkeret” i baggrunden. Reelt er “multitasking” lige nu defekt i iOS og iPad OS.

  • 6
  • 0
Christian Münster

[rant]

Hvad er en klassisk it-svipser?

  • Altså; foruden at afsløre journalisten ingen teknisk forståelse har for begrebet IT?

  • Er det de samme journalister der også bruger begreber som IT Glitch?

  • Ved disse journalister egentlig hvad IT er en forkortelse for?

[/rant]

  • 1
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere