Fejl i Kronos2: For lav betalingsgrænse strandede lønudbetalinger

Illustration: Nationalbanken
Forsinkede lønudbetalinger skyldtes, at rammen for, hvor højt beløb bankerne måtte trække på Nationalbankens konto, ved en fejl var sat for lavt.

En »forkert indstilling« i Nationalbankens nye Kronos2-betalingssystem var i fredags skyld i, at tusindvis af danskere måtte undvære lønchecken længere end sædvanligt.

Grænsen for, hvor højt beløb bankerne måtte trække på Nationalbankens konto, var simpelthen sat for lavt ved en fejl. Det førte til en afvist clearing kl. 01:30 natten til fredag og til en masse forsinkede betalinger til bankerne og danskerne.

Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.

Læs også: Lønudbetalinger strandet hos Nationalbanken

Betalingssystemet Kronos, som Nationalbanken bruger til at administrere overførsler mellem bankerne, blev den 20. august erstattet af Kronos2, og i fredags skulle det for første gang klare den sidste bankdag i en måned, skriver Nationalbanken.

Her skal en masse større overførsler håndteres på vegne af staten i forbindelse med SU, pensioner osv. De bliver udbetalt til de respektive banker af Nationalbanken via såkaldte clearinger, inden de ryger videre gennem datacentraler og Nets til de danske borgere.

»Kronos2-systemets øvre ramme for, hvor højt et beløb der måtte trækkes på Nationalbankens konto, var ved en fejl sat for lavt. Derfor blev den første clearing kl. 01.30 natten til fredag afvist. Det betød, at Nationalbankens betalinger til bankerne blev forsinkede – og dermed kunne bankerne ikke udbetale til kundernes konti. En række banker, som i clearingen havde kalkuleret med indbetalinger fra Nationalbanken, kunne heller ikke gennemføre deres betalinger i clearingen kl 01.30,« skriver Nationalbanken i pressemeddelelsen.

Nationalbanken skriver, at betalingerne til bankerne var på plads fredag morgen kl. 6:17, men forsinkelsen havde da sendt bølger videre gennem systemet.

»Forsinkelsen udløste desværre en række følgevirkninger udenfor Nationalbanken, da de mange pengeoverførsler skal igennem datacentraler og afviklingssystemer, før de når en almindelig lønkonto,« skriver Nationalbanken.

Læs også: Fejl hos Nationalbanken lukker kundeadgang til netbanker

Flere bankdatacentraler måtte derfor på overarbejde fredag for at få afviklet processen, der normalt foregår i nattens ly. Det betød, at blandt andet bankdatacentralen SDC måtte lukke for kundeadgangen til en række netbanker, mens danskere andre steder døjede med lange svartider, når de forsøgte at tilgå deres konto.

Selvom de fleste kunne drage lettelsens suk i løbet af fredag, så måtte »enkelte vente indtil mandag morgen, før deres løn kom ind på kontoen«, skriver Nationalbanken, der har »undersøgt forløbet grundigt og taget forholdsregler for at undgå, at situationen opstår igen«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming Jacobsen

Kronos2-systemets øvre ramme for, hvor højt et beløb der måtte trækkes på Nationalbankens konto, var ved en fejl sat for lavt.

Betyder det at de banker, der havde problemer med (udgående) betalinger, havde problemer fordi de ikke kunne trække så meget på "kassekreditten" hos Nationalbanken som de plejer?

Robert Winther

Som jeg forstår det:

Lønoverførslerne betyder at bankerne modtager penge til de kontohavere der skal HAVE løn fra kontohavere i andre banker mens de sender penge fra de kontohavere der skal BETALE løn til kontohavere i andre banker.

Når de så ikke modtager summen af de lønudbetalinger der kommer fra Staten ender de med, ikke at have penge nok til at sende de penge de selv skal sende til andre pengeinstitutter.

Pengeinstitutterne er gode til, at minimere behovet for en kassekredit i Nationalbanken: De ved ret præcist hvor mange penge (for bl.a. lønninger) de skal sende og hvor mange de skal modtage. Så måske har de kun en lille kassekredit (eller slet ikke nogen) fordi de normalt ikke har behov for mere/nogen.

Jesper Jepsen

Det er ikke en fejl at en grænse er sat for lavt det er enten dovenskab, manglende styr på det man laver eller manglende test..

Vi taler om et ikke helt ubetydeligt system for landet og så har man ikke ulejliget sig med at tjekke hvad bankerne normalt trækker og sat grænsen efter det? Hvad har forhindret nationalbanken i at fodre det nye system med data fra det gamle i 3-4 måneder og køre test ? Altså ud over alm. sund fornuft?

Da det "kun" er almindelige lønslaver der er kommet i klemme så er bankerne totalt ligeglade men havde de selv tabt penge så havde piben hylet en del højre og med krav om at det skal virke.

I den her sag er der så få ubekendte og så lille variation i forhold til de tidligere måneder at den med at "ved en fejl" bare ikke går som undskyldning. Men praksis må jo så være at afdrag på lån i bankerne nemt kan forsinkes nogle dage uden problemer da vi alle "ved en fejl" kan få IT problemer ... gad vide hvad bankerne siger til at kunderne betaler som vinden blæser...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder