Fejl: Jobcenter udleverede 52 cpr-numre til borger

I forbindelse med en aktindsigt i sin egen sag fik en borger udleveret 52 cpr-numre på andre borgere fra Jobcenter Hillerød.

Ved en fejl har Jobcenter Hillerød udleveret cpr-numre på 52 andre borgere til en mand, der havde søgt aktindsigt i sin egen sag. Det skriver Hillerød Posten.

Fejlen skete, da borgeren i forbindelse med aktindsigten fik udleveret en bunke papirer, hvor der lå tre dokumenter, som opremsede navne og cpr.-numre på 52 andre borgere samt navn, adresse og uddannelsesplan.

»Jeg tænkte, sådan noget må bare ikke ske. Hvor mange har nu mit personnummer? Jeg synes, det er lemfældig omgang med papirer, især i disse tider med id-tyveri og lignende,« siger manden, som ikke ønsker at stå frem med navn, da han stadig er i forhandlinger med kommunen om sin sag, til Hillerød Posten.

Læs også: Datatilsynet: CPR-nummeret er ikke en følsom personoplysning, men du må alligevel ikke offentliggøre andres

Jobcenterchef Stine Hollendsted erkender fejlen, som hun betegner som alvorlig, og beklager dybt.

»Der bliver fremover ikke kun én medarbejder, som tjekker papirerne, men også en faglig koordinator, som kigger papirerne igennem, inden de bliver udleveret til borgeren. Det er noget ekstra, vi gør for at undgå fejl som denne,« siger Stine Hollendsted til Hillerød Posten.

Hun fortæller desuden, at jobcentret har oplevet en lignende fejl for et års tid siden i en anden afdeling.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens loggo

Hvis det er en meget sjælden fejl, og det jo kun er en borger der har fået udleveret dem, så er det ikke noget at gøre et stort nummer ud af.

Selvfølgelig skal man gøre noget for at gøre det mindre sandsynligt at det sker igen, men fejl kan aldrig helt undgås.

  • 5
  • 2
#3 Deleted User

For en del år siden havde jeg et kreditforeningslån hos RD.

De sendte så en oversigt over mit engagement med dem.

Ja det vil sige, de havde lavet en flettefejl så adresserne ikke passede med indholdet.

Dermed fik jeg navn, adresse, CPR nummer og en hel masse oplysninger om en anden tilfældig låntager i Danmark's låneforhold.

Jeg formoder at en anden person i Danmark modtog oplysningerne om mine låneforhold og så videre.

For resten lidt underligt at en person som lækker 2 politikeres CPR numre bliver anholdt af politiet og afhørt men alle disse sager med skødesløs omgang med CPR numre ingen konsekvenser på for de ansvarlige.

  • 6
  • 0
#6 Ebbe Hansen

hvilke oplysninger der er udleveret knyttet til disse cpr numre. CPR i sig selv er der jo ikke noget giftigt (eller for den sags skyld hemmeligt) ved. Problemerne kommer først når kommuner og andet godtfolk mere eller mindre uforvarende kommer til at dele oplysninger, der burde være fortrolige, med en bredere offentlighed eller andre uvedkommende, sammen med CPR, navn, adresse og/eller andre personhenførbare oplysninger.

  • 1
  • 2
#7 Jørgen L. Sørensen

Min kone fik for ikke længe siden brev fra sygehuset - sammen med hendes papirer var der en "seperator-side" med navn, adresse og cpr-nummer på en anden patient. Der stod ikke direkte hvad den anden patient fejlede, men der stod hvilken afdeling der havde patienten.

Min kone skulle alligevel ringe til sygehuset, og nævnte den pågældende side med personoplysninger. Da min kone ligefrem kunne høre de røde ører og det lange ansigt hos sundhedspersonen, mente vi ikke det var nødvendigt at gøre mere ud af sagen --- vi regner med at vedkommende tog sagen alvorligt.

Så fejl sker alle steder med lækage af persondata - helt undgås kan det nok ikke, men hvis "synderne" bukker og takker for oplysningen, og tager ansvaret alvorligt, er det første skridt taget. Derimod hjælper det ikke med en skuldertrækkende "vi beklager - og desværre...." og man så er ligeglad og ikke skærper opmærksomheden.

  • 2
  • 0
#8 Deleted User

Det er næppe fejl men en naturlig konsekvens af sløseri og manglende respekt for sikkerhed. Hvor er de chefer der bliver gjort ansvarlige for disse tilstande. Når man kommunikerer med det offentlige er der en masse krav til borgerne fulgt af en masse trusler. Hvis krav til myndigheden nævnes er der aldrig skrevet noget om sanktioner.

  • 0
  • 0
#10 Christian Nobel

Fejl (og/eller sløseri) kan ske alle steder, hvilket bør mane til eftertanke før man sætter strøm på personfølsomme data.

For når det går galt efter den magiske IT-sovs er blevet hældt ud, så er det som regel mange faktorer værre end hvad man ellers er vant til - så måske tiden er moden til at træde et skridt tilbage og vente med at lave løsninger til man er helt moden til dem.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere