Fejl i Snow Leopard sletter alle brugerdata

Apple erkender nu, at nogle brugere af OS X Snow Leopard er ramt af en fejl, som sletter alle brugerdata. Foreløbigt er der ingen anden løsning end at huske at tage backup.

Siden lanceringen af OS X 10.6 Snow Leopard i august, har der været brok i det små på nettet: Mac-brugere oplevede pludseligt, at alle data var forsvundet, uden varsel og uden mulighed for gendannelse.

I takt med at flere eksempler kom til, og presset på Apple voksede, har firmaet nu måttet indrømme, at der er en fejl i det nye styresystem, som fjerner alle data for nogle brugere. Men kun i 'ekstremt sjældne tilfælde', skriver Apple i en melding til pressen, ifølge Cnet.com.

Problemet kan opstå, hvis man først logger ind på en gæste-konto og derefter logger ind normalt. Af endnu uopklarede grunde har det fået styresystemet til at tømme alle mapper med brugerdata og nulstille hele brugerprofilen.

Eneste umiddelbare redning er en fuld backup, eller alternativt en måske kostbar genskabelse af data fra disken.

Apple arbejder på en løsning, fortæller firmaet, men indtil der kommer en opdatering, kan Snow Leopard-brugere deaktivere muligheden for gæste-login for at sikre sig mod problemet.

Generelt har Apple ikke haft den heldigste hånd med opdateringen til 10.6-versionen, der ellers blev lanceret som en finpudsning af teknikken i styresystemet, snarere end tilføjelse af nye funktioner.

Blandt andet har den trådløse netværksforbindelse Airport givet problemer hos nogle brugere, forskellige applikationer fik problemer med at køre korrekt på OS X og filhåndteringen Finder kunne finde på at fryse, ifølge Cnet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Sebastian Andersen

[flamebait]

At Finder kan "finde på at fryse", ja; hvis man bruger den "meget", hvis man kan sige det; men lad os definere det med at man flytter mange filer og større mængder data rundt i Finder er sandsynligheden at man oplever et crash nærmere oppe på et par gange om dagen.

[endnu mere på bålet] Og her købte man en iMac fordi de fleste apple fanboys sagde det var det "hotte", mest stabile på en bsd kernel og bare lækkert.

  • 0
  • 0
#2 Mikkel Høgh

Det er nu ikke ganske rigtigt at der ikke findes en workaround.

Man kan bare lade være med at slå gæstekontoen til (den er ikke en standard-option i OS X, og jeg kender ikke selv nogen der har den slået til) – og hvis du har den slået til, så bare gå ind og slå den fra.

Det er en alvorlig fejl, ja, men det er som Apple også selv siger, kun i ekstremt sjældne tilfælde. Så slå nu lige koldt vand i blodet.

  • 0
  • 0
#3 Jesper Kleis

Problemet kan opstå, hvis man først logger ind på en gæste-konto og derefter logger ind normalt. Af endnu uopklarede grunde har det fået styresystemet til at tømme alle mapper med brugerdata og nulstille hele brugerprofilen.

Det skal måske præciseres at problemet kun optræder hvis man i forvejen har opgraderet fra en Leopard version (med gæste konto) og ikke har lavet en komplet ny installering. Derfor er det ikke så ofte at folk oplever problemet.

Mht at Finderen fryser, samt at der også er problemer mht at få MBP til at gå i dvale etc - ja, så er det ikke optimalt - og Apple burde nok have ventet en måneds tid før den snow leopard blev sat på fri fod.

Generelt har Apple ikke haft den heldigste hånd med opdateringen til 10.6-versionen, der ellers blev lanceret som en finpudsning af teknikken i styresystemet, snarere end tilføjelse af nye funktioner.

Hvis man er tilhænger af stabilitet, samt man vil sikre sig at alle ens programmer fungerer, så bør man altid vente til at opgradere til de første børnesygdomme er ryddet af vejen. Leoparden i dens seneste version er utrolig stabil - men var også vakkelvoren da den kom ud.

Selvom der ikke umiddelbart er nye features i den nye leopard - er der er gjort et stort arbejde under overfladen. Dette betyder at f.eks. Finderen er skrevet fuldkomment om (så den nu er en Cocoa version) - hvilket i første omgang muligvis vil betyde noget for stabiliteten, men på sigt blive rigtigt gavnligt for brugeren.

Den underliggende søgefunktionaliet er gjort langt hurtigere og funktionel (min primære grund til at foretrække mac). Derudover er tjenester blevet tæt integreret med Automator - hvilket for mig er utrolig behændig. Man kan f.eks. hurtigt lave et pythonscript der udregner alle udtryk vha af eval kommandoen. Ved at wrappe den ind i en kontekstafhængig tjeneste, sådan at man f.eks. kan markere 3*5+sin(pi) i et textdokument, vælge tjensesten fra kontekstmenuen og vupti, man får svaret tilbage i sit tekstdokument, se f.eks. http://macbay.dk/key/agNyYnlyDAsSBFBvc3QY5KULDA

Overfladen ser dog mere eller mindre fuldstændigt uændret ud. Noget der ud fra et markedsføringssynspunkt kan virke både godt og skidt. Men jeg er stadig rigtig godt tilfreds med leoparden, selv om den nu har et lidt plettet ry.

  • 0
  • 0
#4 Jimi Hansen

og Apple burde nok have ventet en måneds tid før den snow leopard blev sat på fri fod.

Visse bugs er svære at fange i beta - f.eks. den her brugerdata-fejl, som kun rammer ganske få, der har opgraderet fra en Leopard, som havde nogle særlige indstillinger der karambolerer med Snow Leopard.

Men det er godt nok en rigtig nasty bug for dem som bliver ramt.

  • 0
  • 0
#5 Jesper Kleis

Ja - du har ret. Det er ikke en fejl der er så let at fange i et begrænset testmiljø-

Dog ville den have været enklere at fange hvis Apple havde kørt den samme udrulningspolitik som MS har gjort med Win 7. Der er en hel del brugere blevet eksponeret for mulige problemer - men velvidende at det ikke er et færdigt produkt.

Min oplevelse af Snow leopard 10.6.0 var dog et relativt ustabilt system (der dog ikke gik helt ned) - men f.eks. uden varsel lukkede safari eller firefox ned. Dette er efter min mening ikke godt nok til at komme ud på en nyindkøbt mac - i hvert fald ikke med de reklamer som Apple har fyret af.

  • 0
  • 0
#6 Jakob Damkjær

Problemet er kun tilstede i relativt begrænset omfang da det er fåtallet der logger ind på en gæste konto første gang de åbnede systemet efter en systemopdatering.

Hvis det havde været første gang man loggede ind på en gæstekonto punktum så var fejlen nok kommet frem tidligere.

Hvem bruger gæstekontoer overhovdet ? det eneste sted hvor det giver nogen mening er i en cafe setting og der ligger der intet brugerdata på adm kontoen. Det har altid været det første jeg slog fra på Mac OS X, har aldrig brugt den aldring savnet den.

De tilfælde jeg har set rapporteret er det ved et uheld at de har logget ind på guest kontoen.

Så mystisk nok er det ikke blevet opdaget... og det er vist kun hvis man opdatere fra 10.5.x til 10.6 og så første gang loger ind på guest...

Mystisk bug men det er godt nok eksotika det her, hvis man ved et uheld kommer til at trykke sudo srm -n 35 /*, taster sit adm pw ind og går væk fra maskinen i 3 dage så er den mystisk nok også tom når man kommer tilbage.

Alt i alt har 10.5 -> 10.6 opdateringen været gnidningsløst og når man arbejder med store dataset så er det svært ikke at elske R (64 bit) med sneleopardprikker.

Det der har været er lidt software inkombabilitiet (specielt med plugins og system utils) men at de skal skrives om ved en relativt stor opdatering inde i baglokalet er jo ingen overaskelse. Samt nogle stykker apps der brugte gamle finder calls der er blevet faset ud med coca versionen...

Check og se om der er nogle system udvidelser der trænger til at blive slået fra eller opdateret.

hvis du ikke kan komme til at se hvilke så prøv Diablotin, så er det nemt at ryde ud i de gamle plugins som der med stor ssh ikke er brug for længere.

/Jakob

http://s.sudre.free.fr/Software/Diablotin.html

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere