Omfanget af den fejl i Smittestop-appen, som Sundheds- og Ældreministeriet tidligere har erkendt, er større end hidtil antaget.
Det skriver DR Nyheder på baggrund af et mailsvar fra ministeriet.
Fejlen handler om, at appen ikke i alle tilfælde har sendt advarsler om smittefare til de personer, den skal. Hidtil har ministeriet påpeget, at fejlen har ramt personer, som har været tæt på i lang tid såsom bofæller.
Nu viser det sig, at langt flere kan være gået glip af af smittebeskeder fra appen. Det gælder eksempelvis kolleger, klassekammerater eller andre personer.
Det skyldes, at appen udsender meddelelser på baggrund af en risikoscore, og at denne score indtil nu er blevet udregnet på en måde, hvor korte og tætte møder mellem personer er blevet vægtet for lavt, hvis personerne samtidig har været sammen med større afstand i længere tid.
Derfor vil Smittestop i løbet af de næste uger blive opdateret, så den vægter korte og tætte møder tungere, skriver DR Nyheder.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.