Fejl i Googles synkronisering får Google Chrome til at crashe overalt

Tekniske problemer med Google Sync, som synkroniserer browseroplevelsen på tværs af computere, fik Google Chrome til at gå i sort kloden rundt. Det er bagsiden af stadig tættere integration til tjenester i skyen.

Da Gmail mandag aften var nede i omkring 20 minutter - efter problemer med en rutinemæssig opdatering - begyndte Googles browser Chrome også at drille hos mange af brugerne.

Chrome crashede i en periode konstant, rapporterede brugerne, på tværs af platforme og Chrome-versioner. Det viste sig nemlig ikke at være ’indmaden’ i Chrome, der var skyld i balladen, men Googles synkroniseringstjeneste Sync. Det skriver Wired.com.

Sync sørger for, at en Chrome-bruger, der er logget ind med sin Google-konto, kan få samme faneblade, bogmærker og udvidelser i Chrome, uanset hvilken computer, der bliver brugt. Det sker ved at gemme alle indstillingerne på Googles servere og sende dem ud til alle Chrome-browsere, en bruger tager i brug.

Læs også: Ny Chrome synkroniserer dine faneblade – også på mobilen

Men fejl i konfigurationen af Googles load-balancers, der skal fordele trafikken bedst muligt, fik slået Sync ud af kurs, så tjenesten i stedet bad Chrome-browserne om at sende løs af alle datatyper. Det fik så igen Chrome til at crashe.

Selvom problemet i denne omgang hurtigt var løst, og brugerne blot kunne skifte til en anden browser, hvis det var nødvendigt, er perspektiverne i denne type fejl store. Efterhånden bliver de computere, vi bruger, nemlig integreret tættere og tættere med tjenester i skyen, og én fejl centralt hos for eksempel Google kan så få vidtrækkende konsekvenser.

Wired har talt med stifteren af OpenDNS, David Ulevicth, og han peger på, at samme problem kan ramme smartphones.

»Forestil dig, at du ikke engang kan åbne din Android-telefon eller ikke kan modtage opkald via Google Voice. Det er ikke bare din browser,« siger han til Wired.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
Nicolai Hansen

Hvis Chrome crasher af at ikke kunne synce, så er det da (også) en fejl i browseren? Og ja, en vigtigt del af integration med 'Cloud' er jo at det også virker, når nettet driller. Hos mig skrev Chrome bare at den ikke kunne synce, men virkede ellers fint med de indstillinger/bogmærker som allerede lå gemt.

Bent Vistoft

Jeg har en Chrome kørende i baggrunden på min PC for at kunne skrive ud fra min Nexus 7 gennem Google Cloud Print - den er gået ned ca. hver anden time siden i mandags.

"Hold da op! Google Chrome er gået ned." som der står i dialogboksen - humor har de i hvert fald :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017