Fejl hos Nationalbanken lukker kundeadgang til netbanker

Illustration: Danmarks Nationalbank
Forsinkede lønudbetalinger grundet clearing i Nationalbanken har tvunget netadgangen til flere banker i knæ.

Den forsinkede clearing i Nationalbanken, der har ført til forsinkede lønudbetalinger til danskerne, har ligeledes ført til lukket adgang og lange svartider ved en lang række netbanker.

Blandt andet har bankdatacentralen SDC måttet lukke for kundeadgangen til de banker, der benytter deres løsning, fortæller Michael Spencer, kommunikationsmedarbejder i SDC.

»Ressourcerne har skullet dirigeres for at få kørt clearingen op, og det har betydet, at man har måttet nedprioritere netadgangen til kunder,« siger han. Ifølge SDC's hjemmeside er organisationen it-platform for 120 små og store pengeinstitutter fra hele Norden.

Læs også: Lønudbetalinger strandet hos Nationalbanken

Netadgangen til banker, der benytter SDC, er kommet op igen, men plages stadig af langsomme svartider. Prioriteringen er dog i første omgang at få lønudbetalingerne igennem, fortæller Michael Spencer.

»Det vigtigste er, at lønnen går igennem, og så er næste skridt så, at kunderne skal kunne se deres konto,« siger han.

Det er ikke kun banker, der benytter SDC, som har oplevet problemer. På Twitter skriver flere brugere, at de har oplevet problemer, mens blandt andet Arbejdernes Landsbank har advaret om lange svartider.

Bankernes EDB Central (BEC), der er ejet af 22 danske pengeinstitutter som Nykredit, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank, er også ramt af den forsinkede clearing, som har ført til lange svartider.

»Problemerne i nat har betydet, at de mange kørsler, der skulle have været afviklet der, i stedet afvikles nu, hvilket belaster systemet ret voldsomt,« siger Jens Møller Nielsen, der er kommunikationschef i BEC.

IT-huset håndterer ifølge deres hjemmeside to millioner aktive bankkunder og 5,3 millioner aktive bankkonti. De har endnu ikke lukket for netadgangen, men overvejer det som en mulighed.

»Vi arbejder lige nu på at finde ud af, hvordan man bedst fordeler ressourcerne på systemerne, så det er også en mulighed, at vi lukker netadgangen i en periode for at få afviklet kørslerne,« siger han.

Nationalbanken oplyser, at årsagen er en 'parameteropsætning' i bankens it-system, Kronos, og at fejlen er fundet og rettet. Version2 har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Nationalbanken.

Læs også: Kronos2: Forsinkelse af Nationalbankens nye it-system koster boksen

Mange brugere på Twitter oplever problemer med deres netbank. Illustration: Version2
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (39)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Det sørger for at bankerne ikke selv finder på penge. Når du sender 100 kr fra Bank A til Bank B, bliver der trukket 100 kr fra Bank As konto og sat 100 kr ind på Bank B. Det er så bankernes interne problem at holde styr på hvilke kunder der har hvilke penge.
Clearance køres typisk som et batchjob om natten hvilket er årsagen til at transaktioner mellem banker typisk tager en nat (med mindre man vil bruge et nyt system som koster ekstra).

  • 8
  • 0
Michael Bisbjerg

Der skulle vist også være en markant risiko for store domino-fejl i det system. Det er de individuelle banker der skal levere deres "transaktionsliste" til nationalbanken hver dag, på et meget bestemt tidspunkt - så det her job kan køre.

Hvis en bank misser den her deadline, så vil det i værste fald kunne betyde at nationalbanken ikke kunne regne med at den bank har de værdier de siger de har - og derfor er de så "insolvente" (i citationstegn, for jeg er ikke sikker på det er det rigtige ord her). Alle der så har gæld hos den pågældende bank kan ikke indfri deres indestående - hvis det så medfører at de er insolvente, så kører møllen videre.

Anyways. En historie jeg fik fortalt fra en bankmand en gang.. Uvist hvor meget automatik der er indblandet og hvor mange safeguards der er :).

  • 6
  • 0
Per Larsen

Jeg modtager ikke noget fra det offentlige, men uanset hvad undskyldningen er, skal vi så ikke være enige om, at den form for slendrian med disse følgevirkninger er helt uacceptable i et velfungerende samfund.
Det er slendrian så det klodser. Vi må håbe at der er en minister mv. der står til alvorlig kritik.

  • 2
  • 7
Christian Hvid

Systemet virker sådan at hvis en bank modtager 100 kr. og afsender 110 kr. så skal banken kun indbetale de ekstra 10 kr. til clearingssystemet, der så betaler de 100 kr. direkte mellem slutafsender og slutmodtager. Altså en måde at minimere kravene til bankernes indestående i nationalbanken.

Systemet er beskrevet her:

http://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/detailbetalinger/Sider/...

Når en bank er i likviditetsproblemer, så sker det at de ikke betaler nok til clearingssystemet som derfor stopper. Det er selvfølgeligt forfærdeligt pinligt, hvorfor det sædvanligvis kaldes "IT-problemer".

Normalt kan banken rejse de manglende penge, men en sjælden gang sker det at et bank må overtages af anden eller helt lukke. Det sker næsten altid i weekenden.

  • 9
  • 0
Morten Fordsmand

Når en bank er i likviditetsproblemer, så sker det at de ikke betaler nok til clearingssystemet som derfor stopper. Det er selvfølgeligt forfærdeligt pinligt, hvorfor det sædvanligvis kaldes "IT-problemer".

Faktisk er det også pinligt hvis det bliver kendt at de bare er for sent på den med deres input til clearingen, fordi det generer alle de andrer.

Men Nationalbanken fortæller jo at det rent faktisk var et ITproblem hos dem selv med deres nye system KRONOS2

  • 3
  • 0
Morten Krøyer

Faktisk er det også pinligt hvis det bliver kendt at de bare er for sent på den med deres input til clearingen, fordi det generer alle de andrer.

Typisk er det en regnefejl eller tastefejl hos banken, og så kan man nå at rette det inden det generer andre.

Afhængigt af hvilken aktør der tale om kan man også trække enkelte banker eller transaktioner ud af kørslen og så få afviklet alle andre

  • 1
  • 0
Morten Krøyer

Jeg modtager ikke noget fra det offentlige, men uanset hvad undskyldningen er, skal vi så ikke være enige om, at den form for slendrian med disse følgevirkninger er helt uacceptable i et velfungerende samfund.
Det er slendrian så det klodser. Vi må håbe at der er en minister mv. der står til alvorlig kritik.

Hvorfor tror du det er slendrian? Vi må vel antage at alle har gjort hvad de kunne for at finde og rette fejlen. Jeg har ikke set nogen grund til at antage andet.

Jeg synes på ingen måde det er uacceptabelt at lave fejl - det kan være svært at sætte tests op der kan ramme alle tænkelige scenarier.

  • 15
  • 1
Yoel Caspersen Blogger
  • 9
  • 3
Mikkel Bundgaard

//Hvem betaler de gebyrer jeg nu får, for at betale for sent?//

Hvis du lyttede til nyheder(P4), nævnte bankerne selv at der ikke løb renter / gebyrer på som følge af fejlen.
Jeg er sikker på din bank nok skal dække eventuelle omkostninger i så henseende.

Tror du virkelig en minister ville kunne gøre en forskel? Hvad skulle de gøre anderledes næste gang? National banken nævner selv et stort test forløb - men det er aldrig en 100% løsning når du sætter software i luften. Bemærk iøvrigt kronos II er special udviklet og ikke en standard løsning.

  • 6
  • 2
Jesper Jepsen

Jeg nægter at tro at bankerne dækker ALLE de gebyrer /konsekvenser som et sådan nedbrud kan have. De vil måske nok holde deres egne renter/gebyre fri af dig men hvad med 3. part? Steder som du skulle betale men ikke kan fordi banken ikke har styr på tingenen, mon banken vil betale en evt. ekstra omkostning du måtte have ?

Det her viser netop hvorfor vi ikke skal afskaffe kontanter, når et så lukket system med så få brugere ikke engang kan gøres 100% stabilt så skal vi på ingen måde have alt over på kort .. Der til er bankerne ikke voksene nok. og ja kravet til et kontant løs samfund er 100% oppe tid.. som første krav og ingen accept af IT-problemer eller en netbank der er overbelastet, lukket for vedligehold og "du må vente hele weekenden på dien penge"..

Hvad havde forhindret nationalbanken i at køre det nye og det gamle system parallelt i et års tid eller mere og først når det nye havde bevist at det virkede så tog det over som det primære... altså andet end bankernes grådighed...

  • 2
  • 5
Henrik Sørensen

@Jesper ... enig. Kontanter virker ... også når strømmen er gået.

Og hvordan skal min datter på 10 kunne betale uden kontanter?

Hun skal ikke altid rende rundt med en mobil og hun er ikke gammel nok til at kunne få dankort eller et Visa Debet kort og hun er ikke nogen i elektronisk forstand for hun ejer ikke en nem-id.

Og kusinens søn på 6, der godt kan finde ud af at få en 20’er og købe en is når vi er på tur ... hvilket kort skal han mon udstyres med?

Lad os lige beholde kontanterne indtil vi har fået løst den slags betalingssituationer.

  • 12
  • 0
Mikkel Bundgaard

//Jeg nægter at tro at bankerne dækker ALLE de gebyrer /konsekvenser som et sådan nedbrud kan have.//

Find lige eksemplerne, gerne med omkostning for vedkommende.

Iøvrigt er fejlen ikke bankernes, men national bankens implementering af kronos II.

//IT-problemer eller en netbank der er overbelastet, lukket for vedligehold og "du må vente hele weekenden på dien penge"..//
Eksempler og fakta?

  • 2
  • 1
Kenn Nielsen

//IT-problemer eller en netbank der er overbelastet, lukket for vedligehold og "du må vente hele weekenden på dien penge"..//
Eksempler og fakta?


Vi har vel -næsten alle - oplevet den lettere uforståelige meddelelse fra vor netbank, som fortæller:
"Du kan ikke betale dette girokort i dag ( selvom dette er en hverdag ) du skal vælge en dag hvor banken har åbent"
Dette vil betyde at 'man' ikke kan betale sit girokort fredag, hvis netbanken er "træg",svært tilgængelig osv.
Så må man vente til mandag...
Hvem betaler gebyret for for sen betaling ?

K

  • 3
  • 0
Mikkel Bundgaard

Giro kort der skulle være betalt fredag, skulle være indtastet torsdag, så betalingen hedder næste bankdag og er mandag(sådan er det i min).

Men summa summarum, jeg har ikke hørt nogle private som er eller bliver ramt på pengepungen.

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

Øh? Jeg har da altid kunnet betale girokort samme dag (hvis det er en bankdag)?


Ja, hvergang jeg agerer skruebrækker, og påtager mig bankmedarbejderens funktion - gratis(!) - kan jeg betale girokort samme dag.

Og nej, jeg har aldrig fået besked om, om jeg ikke kan betale på bankdagen i dag.


Nu har jeg så fundet et screenshot jeg har taget en fredag aften, hvor min bank høfligt nægter mig at betale girokort samme dag, og insisterer på at næste mulige dag er mandag.
Nej; jeg gider ikke rense for identificérbare data for at vise dokumentationen.

K

  • 1
  • 2
Hans Nielsen

Nøgleordet er "fredag aften". Betaling samme dag, forudsætter normalt at det er indenfor åbningstiden (8-17 eller noget i den retning)


Med straks betalinger er der heldigvis sket fremskridt, og jeg bruger det ALTID. Også selv om det er et mindre beløb. Min hovede bank tager så også kun 50 øre for det. Jeg skal så ikke give min bank en gratis rentedag, og modtager har også pengene med det samme.

En normal betaling skal hvis være klaret inden 12.00 før de garantere at den er clearet til efterfølgende (bank)dag. Og en "hurtig" inden kl 18.00 til næste bank dag.

Men der er overførsler, og ikke girokort.

Mener stadig at en du må forvente en betalingstid på 2-3 dage, helt op til 7 hvis du bruger girokort. Derfor vil der meget sjældent med mindre beløb komme gebyr eller andet på, hvis du betaler det en dage eller 2 for sent.
Om aften på dagen, er for sent for et girokort. Men det har sjældent nogle komplikationer med hensyn til gebyr. -
Har du aldrig fået et brev med. "Hvis denne besked har krydset din betaling, så skal du se bort fra ..... "
Med de snart 10 dage det kan tage for et brev at komme frem, er det altid rigeligt tid. De firmaer der stadig synes de vil give et gebyr på næste regning, er jeg ikke kunde ved længe.

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

Nøgleordet er "fredag aften". Betaling samme dag, forudsætter normalt at det er indenfor åbningstiden (8-17 eller noget i den retning)


Hvilket reelt set er noget 'fis'.
En dato er en dato - hele dagen.

Jeg er gammel nok til at huske dengang en bank var en bank, og et kreditforeningsselskab var nétop dét.
Dengang kunne man henvende sig til sin bank, og sige de ikke havde sørget for at betale til kreditforeningen, med straf dit-og-dat til følge.
Og med beskeden om at de(banken) skulle overføre beløbet med valørdato=forfaldsdato, ja så -hold nu fast - så gjorde de det.
Vupti; alt så nu ud som det skulle have været og jeg havde - på papiret - betalt til tiden.

Dérfor er det noget 'fis' hvis vi ikke må betale fredag efter 17.

K

  • 0
  • 3
Kenn Nielsen

Det samme er sommertid, men der er regler for begge dele :)
bankdatoen (og tiden) hænger sammen med clearingsystemet.


Suk...
Hvis det ikke er tydeligt at rente- og valør-dato blot er input til en beregning, der er grundlag for en senere regning...såeh tror jeg at jeg gi'r op.

Og du kan godt betale fredag efter kl 17, men bogføringsdatoen bliver næste bankdag. Men det var vel det du mente? :)


Med dét argument, bør man jo sagtens kunne betale i week-end'en inden 17 ?

K

  • 0
  • 1
Hans Nielsen

Med dét argument, bør man jo sagtens kunne betale i week-end'en inden 17 ?


Prøv lige at tænde hjerne, eller drikke lidt kaffe, selv om det er Søndag :-)

Der tales tydeligvis om Bank dage. Og det er en Søndag ikke.

Du må og kan lægge din ordre HELE dage og året. Med undtagelse af de tidsrum hvor din netbank er nede. Ikke meget i dag. men før i tiden gerne en time dagligt. Mellem 00-01

Hvis du lægger din brev i postkassen, springer der heller ikke en lille mand ud og sprinter af sted med det til modtageren.

Det bliver bragt til postcentralen og processer også bragt ud. Om der står posttøning kl 17.00 har ikke meget betydning for din udbringelse. Det har den rigtige tømning, og efterfølgende udbringelse dage senere..

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

Prøv lige at tænde hjerne, eller drikke lidt kaffe, selv om det er Søndag :-)

Der tales tydeligvis om Bank dage. Og det er en Søndag ikke.


Tak; jeg kan godt læse bankens besked.
Jeg er bare ikke enig i at det er rimeligt, vi betaler også renter på ikke-bankdage.
Renter beregnes uberørt af menneskehånd, også i week-end'en.
Vi udfører manuelt bankarbejde - gratis - også i week-end'en.
Er det så for meget forlangt at kunne få sin betaling registreret på samme dato som vi selv udfører arbejdet ?
K

  • 1
  • 2
Kenn Nielsen
  • 0
  • 1
Hans Nielsen

Er det så for meget forlangt at kunne få sin betaling registreret på samme dato som vi selv udfører arbejdet ?


Ja, du kræver at noget skal være åben 24/7, på grund af at du er en slendrian og ikke får udført din betaling rettidigt det er ikke bankens problem.

At det tager tid, og at banken har "ret" eller får en bankdag. Er betinget af historiske grunde. Hvor der tog den tid at betale. Selv om man selvfølge ikke skal se bort fra, at det er "billige" penge for banken i dag.

Men hvis du opviser rettidigt omhu, og overholder tidsfrister, så er det i dag mulighed for en straksoverførsel. Eller fravalg af "standard" betaling.
Du kan så om søndagen, sætte din betaling til mandag. Hvis det er den sidste betalingsdag. Modtager har så pengene rettidigt Onsdag.
Hvis Fredag var den sidste betalingsdag, kan du lave en hurtigt eller straksoverførsel til mandag, også stadig overholde betalingsfristen.

Hvis systemet er åbnet for ordre. Hvis vi bliver i den gamle analogi med post. Så kan du stadig poste brevet om Søndag, men det bliver ikke hentet eller bragt før tømning. Hvis vi taler GIROkort, så kunne en betaling i "de gode gamle dage" tage op til 7 dage.

"Jeg er bare ikke enig i at det er rimeligt,"
Hvis man skulle leve sit liv efter hvad der er rimeligt, eller hvad andre mener er rimeligt. Så får man et besværligt, og tvær liv.

Er det f eks rimeligt at du får mere end 100/1000 gange så meget som de fattigste mennesker. Som ikke er sikkert på at de har til dagen i morgen. Mens du tvære i, om det rimelig i en historisk betinget rentedag.

  • 1
  • 2
Jens Jönsson

Alternativt kan du benytte straksbetaling, men det koster som regel ekstra.

Og hvorfor er det lige at det skal koste ekstra ? I min optik er det noget gammelt politik, som hænger ved, der gør at man så kan malke kunderne lidt ekstra...

Nu kan man overføre samme dag, hvorfor er alle overførsler så ikke bare samme dag ? Det giver meget lidt mening at en elektronisk overførsel skal tage min. 1 dag strækkende sig over midnat....

  • 3
  • 2
Jens Jönsson

Hvis systemet er åbnet for ordre. Hvis vi bliver i den gamle analogi med post. Så kan du stadig poste brevet om Søndag, men det bliver ikke hentet eller bragt før tømning. Hvis vi taler GIROkort, så kunne en betaling i "de gode gamle dage" tage op til 7 dage.

Hvorfor er det at du mener at elektroniske penge, død og pine absolut skal opføre sig som et fysisk brev, der skal føres af menneskehånd, fra en fysisk adresse til en anden i landet ?

I min optik er det >helt sort< at penge ikke bare overføres mellem parter i løbet af millisekunder.
Det er elektroniske penge. Det er >kun< fordi bankerne på den konto hiver en masse renter hjem, på at beholde mange millioner beløb i kort tid....

Den branche trænger gevaldigt til disruption, men er styret benhårdt af gamle forstokkede mænd i jakkesæt.
Det værste er at branchen nyder så stor opbakning fra politikerne, der slet ikke kan se at den er helt galt.
Tænk bare Danske Bank hvid vask. Ingen bliver stillet til regnskab.

Er der nogen der kan komme med en fornuftig forklaring på, hvorfor det død og pine skal foregå over midnat, at lave en pengeoverførsel fra konto A til konto B (i en anden bank), når man netop kan lave straksoverførsel mod at betale ekstra.

Det giver ingen som helst mening.....

  • 3
  • 2
Jens Jönsson

http://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/detailbetalinger/Sider/...
(Tak for link i øvrigt Christian Hvid!)

"Straksclearingen er et bruttoafviklingssystem, hvor pengeinstitutterne løbende afvikler betalingerne i takt med, de foretages."

Lav det da for pokker til standard....

"Systemerne ejes af Finans Danmark, mens Nets er operatør."

"PBS-clearingen omfatter betalinger med Nets' egne produkter, herunder dankortbetalinger, overførsler via Betalingsservice og LeverandørService."

Nårh ja, ikke underligt at Nets har kunne sælges til milliarder. Det er en pengemaskine af dimensioner (som iøvrigt har monopol)....

Kan stadig ikke begribe at en overførsel på PBS skal koste omkring kr. 15,- i gebyr.

Havde vi haft et uafhængigt system, baseret på Blockchain, som kunne håndtere en masse transaktioner lynhurtigt, så selv mikrobetalinger kunne betale sig, så kunne vi være uafhængige af bankernes malkningssystemer....

Igen, vi mangler noget seriøst disruption i en branche der er baseret på enorm meget monopol forretning....

  • 3
  • 4
Hans Nielsen

Hvorfor er det at du mener at elektroniske penge, død og pine absolut skal opføre sig som et fysisk brev, der skal føres af menneskehånd, fra en fysisk adresse til en anden i landet ?


Nu åbnes det også snart op for bankvæsenet på grund af EU krav/standarder. OG det er allerede nu betydelig billigere end for bare nogle år siden. hvor en betaling kunne koste 150-300,- kr + Nu kan du typisk foretage en udlandsoverførsel (inden for EU) for under 10,- kr.

Men du kan vælge den betalings og overførsels form som du ønske og din modtager vil acceptere.
Synes ikke gebyret er mindre ved BC lige for øjeblikket på grund af spekulation. Men du kan stadig frit også vælge det, PayPal, Western Union, en udenlandsk bank og kreditkort.

Nogle selskaber tilbyder også andre elektronisk betalingsformer end BBS, hvor gebyret er mindre.

Men hvis du ikke er så tåbeligt at have stiftet gæld, så kan du jo nemt finde en bank hvor udgifterne og gebyrerne passer til dit temperament.
Hvis du foretager et lån/forbrugslån. så fremgår gebyrer inden du skriver under. Du er ikke tvunget til at acceptere dem, du behøves jo ikke at skrive under.

Synes det at gå efter en "rentedag" som i sidste ende ikke koster dig penge, hvis du ikke har en kassekredit, i stedet for de virkeligt dyre poster. Det synes jeg er tåbelig at bruge sin energi på.

Med dyre poster menes der ting som.
Høje renter over 12-14%, hvis man ikke er særligt solvens.
Bidragssatser på total kredit.
Lånegebyrer/oprettelse/Stempelafgift/Tinglysning på lån

Men hvis det kan give dig en bedre søndag.
Vil mene at mindst 50% af bankens forretninger er forsvundet til andre om 10-15 år, og yderligere 25% om 20-30 år.
Altså om 20 år er 2/3 af bankernes nuværedeforetnings model væk eller flyttet til andre spiller.

Men du vil sikkert helt sikkert stadigt betale en eller anden form for gebyr eller afgift. Som du ikke vil synes er fair :-)

  • 1
  • 1
Brian Ryberg

Jeg har skimmet diskussionen her, og selv om den er gammel, vil jeg da lige smide min egen banks (SparNord) kommentar til eventuelle udgifter jeg påføres som følge af forsinkelsen. Det er sikkert ikke de store beløb, men principielt er jeg r0virriteret - og har ikke tjekket endnu om det "faktisk" kostede mig noget.

"Hej [brokkende kunde]
Din konto står i minus det er rigtig med nok, men du har lov til at trække op til kr. 50.000,- via kreditten… så jeg vil ikke kalde det overtræk J
Du giver 11,725% i rente på din kredit.
[ Ok, Jeg har simpelthen en kassekredit som det koster gratis at bruge af, I luvvit! ]

Du er selvfølgelig selv velkommen til at flyttet rundt mellem dine konti, så du ikke står i minus.
Så kan du jo bare flytte pengene igen, når Nationalbanken har fået løst deres problem.

Hvis lønnen bliver bogført med valør 31.08.18, koster det dig ingen renter.

Bliver lønnen først bogført med evt. valør mandag, vil du betale renter… som naturligvis ikke bliver refunderet af banken, da det ikke er vores skyld.

Venlig hilsen [min rådgiver]"

Min indvending var så, at deres eget Netbank system også brød ned og ikke kunne andet end at melde fejl 502 ved mine forsøg på at flytte penge til lønkontoen til at dække det hul som kom - fordi Forsikringen var ganske ligeglad med at lønnen ikke var kommet ind. Og trak beløb ud, helt ned under gulvbrædderne :)

Men bevares, Netbank er HELLER ikke "deres skyld" for den har de købt hos deres fælles leverandør, BEC. Så de har ingen fejl gjort jo.

Suk.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize