FE skal have dommerkendelse før overvågning af danskere i udlandet

Efter massiv kritik fra flere sider har regeringen nu ændret i lovforslag, så Forsvarets Efterretningstjeneste ikke kan overvåge danskere i udlandet uden en dommerkendelse. Men kravene til kendelsen vil være mildere for efterretningstjenesten.

For at få bredest mulig opbakning fra kollegerne på Christiansborg har regeringen med forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i spidsen foretaget en kovending i forhold til indholdet af den terrorpakke, som blev fremsat i kølvandet på skyderierne i København.

I det reviderede forslag vil Forsvarets Efterretningstjeneste alligevel ikke få frit spil, når det handler om at overvåge danskere i udlandet, men vil skulle indhente en dommerkendelse, inden en overvågning kan sættes op. Det skriver DR.

Nicolai Wammen har dermed lyttet til kritikken fra en lang række juridiske eksperter, der med forfærdelse kunne konstatere, at han og regeringen var i færd med at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) videre beføjelser end dem hos de kontroversielle søsterorganisationer NSA i USA og GCHQ i England.

Læs også: Ny terrorpakke giver FE flere beføjelser end NSA

Regeringen havde nemlig foreslået, at FE skulle kunne overvåge alle danskere i udlandet efter forgodtbefindende og uden en dommerkendelse som led i indsatsen mod de såkaldte Syrien-rejsende danskere.

Men ministeren fastholder dog, at den nye model stadig vil indeholde lempeligere regler for FE i forhold til almindelig retspraksis.

»Den dommerkendelse, man skal kunne få, vil være under FE-lovgivningen. Der vil være mildere krav til en dommerkendelse under FE-lovgivningen end dem, vi kender fra retsplejeloven,« siger Nicolai Wammen til DR.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mogens Ritsholm

Uanset hvad Folketinget vedtager, vil domstolene tage selvstændigt stilling. Og de er gennemgående forsigtige, når det drejer sig om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

F. eks vedtog Folketinget i 2006, at en kendelse på telefonaflytning, som ønsket af politiet, kunne gå på navn i stedet for som hidtil på nummer og navn. Så kunne politiet undgå nye dommerkendelser i takt med, at den mistænkte skiftede telefon.

Men domstolene sagde nej. For hvordan sikres det, at politiet ikke kommer til at aflytte andres telefoner ved en fejlagtig tolkning af telefonskift?

Og sådan vil det også let gå, hvis domstolene skal sanktionere FEs "aflytninger".

For hvad er det egentlig domstolen vil give lov til?

Wammen tegner billedet af en aflytning af en udpeget person i udlandet. Men det kan FE slet ikke uden hjælp fra lokale myndigheder og teleselskaber.

Og selv om FE havde en James Bond, der uset kunne snige sig ind og iværksætte en aflytning, ville en dansk domstol ikke kunne sanktionere noget, der er et brud på andre staters regler.

Aflytninger i andre lande sker gennem lokale myndigheders accept med en af Europol fastsat procedure. Så kan en dansk domstol naturligvis ikke tillade, at man sniger sig uden om disse myndigheder.

Så hvad er det egentlig domstolen skal sige ja til?

Det holdes dybt hemmeligt, fordi den danske befolkning ikke er klar til at høre, at FE i virkeligheden arbejder som NSA - oven i købet med hovedvægt på snagen i kommunikation, der er indsamlet af andre landes efterretniningstjenester.

Så dommeren vil sige nej, hvis FE ikke lægger alt på bordet, så dommeren forstår, hvad han egentlig giver lov til. Og det tør de næppe.

Det var jo derfor det oprindelige forslag gik uden om domstolene.

Efter al sandsynlighed vil det med inddragelse af domstolene gå ligesom i sagen om aflytning på navn alene.

  • 11
  • 1
#2 Nils Bøjden

Hvordan kan en dansk dommer udstede en dommerkendelse om handlinger foretaget i et andet land?

Typisk er opdelingen jo således at den indenlandske efterretningstjeneste er underlagt dansk lov da det foregår på dansk jord hvorfor der skal udstedes dommerkendelser, men udenlandske operationer foretages af den militære efterretningstjeneste som så står til regnskab over for auditørkorpset.

Så nu skal vi åbenbart til at enten have sammenblanding i forvaltningsområder for efterretningstjenesterne eller sammenblanding af de juridiske myndigheder.

  • 9
  • 1
#4 John Foley

Wammen har modstræbende erkendt sit nederlag, men forsøger til det sidste at give indtryk af at han på en eller anden måde alligevel har vundet. Pinligt og ikke en minister værdigt. Det kan i øvrigt undre, at Nicolaj Wammen i det hele taget har fremsat sådant et tåbeligt lovforslag, med den lille hær af juridiske rådgivere, han har i sit eget ministerium og i FE, og tillige støttet af Justitsministeriets eksperter (lovkontoret). Hvorfor disse jurister og eksperter ikke for længst har advaret Forsvarsministeren er mig en gåde. Måske har de fået vredet armen om og blot produceret det de er blevet beordret til. Wammen har jo tidligere haft held til at presse en tvivlsom lov igennem - her tænkes på Center for Cybersikkerhed(CFCS) loven. I tillid til sin egen ufejlbarlighed og magtarrogance, har han nok tænkt- at går den så går den- men denne gang gik den ikke. Eksperter udefra og befolkningen samt politikerne stod klar, belært af erfaringerne med hans tidligere lyssky tiltag. Dejligt at demokratiet virker. Jeg havde frygtet, at regeringen ville presse lovforslaget igennem, ligesom sidst. Godt at demokratiets vogtere står klar, når regeringen og dets embedsmænd ikke selv magter opgaven.

  • 11
  • 0
#5 Peter Jensen

Hvordan kan en dansk dommer udstede en dommerkendelse om handlinger foretaget i et andet land?

Med mindre de FE-ansatte udfører overvågningen af danskere i deres fritid, så er FE-ansattes handlinger i tjenesten underlagt dansk lov. Urimeligt skulle det også være om de statsansatte fik frie hænder til at gøre hvad som helst i arbejdstiden hvis bare de ikke var på dansk jord.

  • 2
  • 0
#6 Mogens Ritsholm

Med mindre de FE-ansatte udfører overvågningen af danskere i deres fritid, så er FE-ansattes handlinger i tjenesten underlagt dansk lov

Men pointen er, at dansk lov ikke gælder i udlandet. FE-agentens handlinger er alene underlagt FEs mandat - også selv om de dermed bryder et andet lands lov.

Lad os vende den om.

Hvis f.eks. en tysk domstol tillader tysk efterretningstjeneste at aflytte en tysker i Danmark.

Så er det et brud på dansk lov, der ikke tillader aflytning uden retskendelse under dansk jurisdiktion- også for udlændinge på dansk jord.

Tyskere kan godt aflytte en tysker i Danmark uden at bryde dansk lov. Men så skal det via en dansk retskendelse, hvor procedurerne er fastlagt i Europol.

Så med respekten for dansk lov kan man kun opsnappe grænsetrafik, der hverken er underlagt det ene eller det andet lands beskyttelse. Og det er måske det, som FE gør ligesom NSA.

  • 3
  • 1
#7 Peter Jensen

Men pointen er, at dansk lov ikke gælder i udlandet. FE-agentens handlinger er alene underlagt FEs mandat - også selv om de dermed bryder et andet lands lov.

Jo det gør den faktisk. Det fremgår af §6-9 i Straffeloven. Så jeg må faktisk også korrigere mit tidligere skriv: Det er alle danske statsborgere der er underlagt dansk lov i udlandet.

  • 4
  • 0
#8 Mogens Ritsholm

Jo det gør den faktisk. Det fremgår af §6-9 i Straffeloven. Så jeg må faktisk også korrigere mit tidligere skriv: Det er alle danske statsborgere der er underlagt dansk lov i udlandet.

Ja netop. Og det er derfor Wammen siger, at FE i dag godt må aflytte udlændinge i udlandet uden retskendelse (underforstået evt. i strid med andre landes love), mens man ikke målrettet må aflytte en dansker i udlandet. Det fremgår også af bemærkningerne til forsvarsloven 2006.

  • 2
  • 0
#9 Nils Bøjden

Jo det gør den faktisk. Det fremgår af §6-9 i Straffeloven.

Jeg tror at det er ligegyldigt, da Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er underlagt den civile straffelov, men derimod den militære straffelov hvor det er auditørkorpset der beslutter om dee skal rejses tiltale eller ej. Formodentlig også på en lang række områder hvor handlingerne foretages i Danmark.

Og jeg er lige i omegnen af 100% overbevist om at FE er ret ligeglade med den civile straffelov i forhold til deres efterforskningsopgaver. De er underlagt auditørkorpset, forsvarskommandoen, forsvarsministeren og Wamberg udvalget i den rækkefølge. Og kun auditørkorpset kan beslutte om der skal rejses tiltaler mod FE.

  • 1
  • 1
#10 Peter Jensen

Ja netop. Og det er derfor Wammen siger, at FE i dag godt må aflytte udlændinge i udlandet uden retskendelse (underforstået evt. i strid med andre landes love), mens man ikke målrettet må aflytte en dansker i udlandet. Det fremgår også af bemærkningerne til forsvarsloven 2006.

Så du mener at FE ikke er underlagt dansk lov og derfor kan begå alt lige fra overvågning og drab til tortur og voldtægter af danskere uden for danmarks grænser uden at kunne stilles til ansvar for det ifølge dansk lov?

  • 1
  • 0
#11 Mogens Ritsholm

Så du mener at FE ikke er underlagt dansk lov og derfor kan begå alt lige fra overvågning og drab til tortur og voldtægter af danskere uden for danmarks grænser uden at kunne stilles til ansvar for det ifølge dansk lov?

Du vrider vist mine udsagn lidt rundt.

Nej. De er jo begrænset af deres mandat og de kan straffes efter militær lov, men ikke af dansk civillov for handlinger i udlandet. Og så kan de selvfølgelig straffes efter love i det land, hvor handlingen begås.

Og som sagt kan man også efter civil lov straffes for overgreb mod danskere i udlandet. Det er jo netop det, som FE forslaget søger at undgå.

Men som en anden debattør siger, skal man forstå den afgørende forskel på militær lov og civil lov.

Tænk blot på kejsergadesagen fra 1969.

http://da.wikipedia.org/wiki/Kejsergadesagen

FE havde etableret en lyttecentral i kælderen, hvor de havde gravet sig ind til hovedkablerne mellem telexcentralen i Købmagergade og telexkunderne i københavnsområdet.

Det er mildt sagt i strid med civil ret.

Men man søgte at retsforfølge dem, der afslørede det, mens FE aldrig blev draget til ansvar.

Det er mange år siden. Men lovgrundlag og holdninger er stadig de samme.

  • 4
  • 1
#12 Jesper Lund

Så du mener at FE ikke er underlagt dansk lov og derfor kan begå alt lige fra overvågning og drab til tortur og voldtægter af danskere uden for danmarks grænser uden at kunne stilles til ansvar for det ifølge dansk lov?

Del 1/2

Hvis vi skal tage et lidt mere realistisk eksempel: en FE medarbejder kunne sikkert godt finde på at hacke sig ind i Belgacom for at "indhente information". Det vil være ulovligt efter belgisk lov, og selv om vi har en europæisk cybercrime konvention med gensidige forpligtelser (i regi af Europarådet, ikke EU), ville FE medarbejderne ikke blive retsforfulgt i Danmark. Men Belgien er i deres gode ret til at pågribe de ansvarlige, hvis de kan, og køre en straffesag. For selvfølgelig er det ulovligt at hacke sig ind i Belgacom, ligesom det er ulovligt at hacke sig ind i CSC. Det sker bare meget sjældent (hvis overhovedet) i praksis. Måske fordi der mellem regeringerne er en stiltiende accept af at "alle gør det".

Jeg har set FE forklare sig med noget i retning af: "Vi laver ting i udlandet, som andre lande mener er ulovlige", eller noget i den stil.

Efterretningstjenesterne lever basalt set stadig i den samme verden som før murens fald, hvor de primært overvågede militær på den anden side af jerntæppet. Det var en opgave som var meget forskelligt fra politiarbejde, som bekæmper almindelig kriminalitet. Både politi og efterretningstjeneste passede deres arbejde, og de havde arbejdsbetingelser som var hensigtsmæssige for opgaven. Der er ikke rigtigt nogle privatlivsproblemer ved at holde øje med tanks, missiler og tropper.

I dag er grænserne mellem efterretningsarbejde og politiarbejde blevet fuldstændigt udvisket, fordi truslen i høj grad er små terrorceller, som er i blandt os somewhere. Vi ved bare ikke hvem og hvor de er. Men de to myndigheder arbejder stadig efter hvert deres meget forskellige regelsæt. Politiarbejdet er underlagt retsgarantierne i retsplejeloven, mens FE kan lave hvad pokker de har lyst til (stort set), så længe det foregår i udlandet.

Efter 9/11 startede glidebanen for alvor. I 2006 fik FE lov til at indsamle oplysninger om danskere, hvis det skete som tilfældighedsfund i operationer rettet mod forhold i udlandet. Begrænsningen var alene at det ikke måtte være målrettet danskere. Nu skal FE have mulighed for at lave målrettet overvågning. Det stakkels Folketing skal diskutere dette lovforslag, formentlig uden nogen sinde at få at vide hvad målrettet overvågning i FE-regi egentlig betyder? Det eneste, som er sikkert, er at det ikke er målrettet overvågning som den telefonaflytning politiet foretager efter retsplejeloven.

FE kan hverken gå til Deutsche Telekom eller Tele-IS (i Syrien) og få sat en telefonovervågning op. Og man vil næppe sende FE medarbejdere til Syrien, hvor de kan ligge bag en busk med små IMSI catchere, sat op til 50 meters rækkevidde så indgrebet er målrettet en bestemt person. Hvorfor skulle man risikere medarbejdernes liv over for en flok gale ekstremister med AK47 geværer og knive til halshugning, når der er mere effektive metoder via rådata indhentet fra masseovervågning.

(fortsættes..)

  • 5
  • 0
#14 Nils Bøjden

kunne stilles til ansvar for det ifølge dansk lov?

Det er der vist ingen der har skrevet noget om. Derimod er det vist ganske klart at i Danmark har vi som minimum 2 lovsæt, det civile og det militære.

At der dels er visse områder der er overgivet fra det militære til det civile inden for de sidste par år, samt at der eksisterer en overlapning mellem områdene ændrer ikke på det faktum at i militære sager er anklager og dommer fra militæret, i civile sager er anklager og dommer fra civilsamfundet.

Så hvis de militære domstole og anklagere ikke ønsker at retsforfølge militæret for handlinger begået i visse dele af Danmark, ved visse handlinger i Danmark eller for handlinger i udlandet er der ikke noget civil domstolene kan gøre ved del.

  • 1
  • 0
#15 Mogens Ritsholm

@jesper

Jeg er helt enig i dit første afsnit, men fristes til at beskue det i et lidt større perspektiv.

Med NSA og lignende tjenester i andre lande sker der en oprustning af indsamling af information i andre lande.

Det drejer sig ikke kun om militære forhold og terrortrusler. Men også information om politiske og forretningsmæssige forhold, der kan rapporteres til respektive regeringer.

Som du siger hviler det på et forældet syn, hvor alt ud over nationalstaten i princippet er fjendeland. Internationaliseringen har ikke ændret grundsynet.

Og det er forståeligt, at Danmark på den korte bane gerne vil være med i udviklingen med egne analyseressourcer.

FE-forslaget drejer sig næppe primært om terrorbekæmpelse, hvor der næppe bliver afgørende forbedringer med forslaget. Men forslaget er alibi for den udvidede bevilling til maskinel overvågning. Så kommer Danmark bedre med - f.eks. i sammenligning med Sverige, der bruger 1 mia svkr. om året på det.

Men på den lange bane vil Danmark tabe på det. Vi får ikke lige så meget at vide om de andre, som de kan indhente om os. Vi har ikke de ressourcer og vores lidenhed gør, at temmelig meget kommunikation sætter spor uden for Danmark, som de andre kan snage i.

Derfor burde dansk politik være, at der gennem internationale og bilaterale aftaler blev sat begrænsninger for festen i stedet for det håbløse forsøg på at følge med de andre.

Men den reelle politiske problemstilling kommer ikke tydeligt frem, når det hele indhylles i hemmelighed og falske motiver.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere