I Danmark er der en risiko for, at vi giver adgang til fremmede magters spioner, når vi køber overvågningsteknologi i udlandet. Det fortæller Lars Findsen, chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), til Jyllands Posten..
Ifølge Lars Findsen er der nemlig en global værdikamp i gang. På den ene side står de vestlige demokratier, imens den anden side består af mere autoritære stater med Kina i spidsen. Derfor mener han, at vi bør være varsomme, hvis vi køber overvågningsteknologier i lande, som ikke er på vores side i værdikampen.
»Man kan ikke sige generelt, at man ikke skal anvende kinesisk teknologi til den slags formål. Men afhængigt af, hvilket formål en teknologi skal anvendes til, skal man generelt indtænke mulige trusler som for eksempel, at nogen kan slukke for udstyret, holde kritiske reservedele tilbage eller misbruge det til spionage via bagdøre,« siger Lars Findsen til Jyllandsposten.
Samtidig gør Lars Findsen også opmærksom på, at man risikerer at indgå samarbejde med firmaer, der leverer teknologi, der bruges til at undertrykke folk rundt om i verden. Et eksempel er det Kinesiske firma Hikvision, der er anklaget for at leverer overvågnings teknologi til den massive overvågning i den kinesiske Xinjiang-provins.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.