FDIM i oprør over nye privacy-regler: Den digitale branche er truet

26. januar 2012 kl. 09:4810
Hvis databeskyttelsesreglerne skaber konkurrenceforvridende forhold, vil det potentielt få utallige danske og europæiske virksomheder til at flytte forretningen uden for EU.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Foreningen af Danske Interaktive Medier råber vagt i gevær for EU’s måske kommende databeskyttelsesregler. Det forventes nemlig, at EU snart fremlægger et lovforslag, der skal blive den mest omfattende om beskyttelse af personlige data på nettet.

Med lovgivningen vil brugerne af en hjemmeside nemt og hurtigt kunne lukke en konto på en side, få overført data til en anden tjeneste, såfremt det ønskes, og samtidig få vished for, at ens brugerdata vitterligt også er slettet fra den tjeneste, man har forladt.

Men de regler vil i givet fald kun gælde for europæiske virksomheder eller virksomheder med virke i EU. Og det frygter FDIM altså kan få katastrofale konsekvenser.

»De nye regler risikerer at kriminalisere en nuværende praksis og påfører dermed en masse virksomheder et urimeligt ansvar og store omkostninger,« udtaler Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis man overfører reglerne til en telefonbog vil det betyde, at man fremover skal opbevare telefonbogen utilgængeligt og forsvarligt låst inde, da den indeholder persondata. Og det selv om andre nemt kan tilegne sig informationerne, som i sig selv ikke er følsomme, men som kan misbruges af enhver med kriminelle hensigter.«

Morten Helveg Petersen mener i øvrigt, at hvis der skabes ulige konkurrencevilkår mellem det europæiske marked og resten af verden på grund af databeskyttelsesreglerne, risikerer man, at onlinevirksomheder flytter uden for EU. Samme bekymring havde han også, da Version2 i starten af året satte fokus på det europæiske cookiedirektiv, der også strammer reglerne for onlinevirksomhederne.

## Nye databeskyttelsesregler truer den digitale branche
**FDIM har ventet med spænding på udkastet til nyt databeskyttelsesdirektiv fra Europa-Kommissionen. Udkastet er netop blevet fremlagt i dag, og får stor betydning for onlinebranchen og de digitale muligheder i Europa og Danmark. Det kommende direktiv bør hjælpe til at skabe vækst og arbejdspladser og ikke være en hindring, mener Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).
"Der bør være sammenhæng mellem ambitionerne i EU's digitale agenda og den konkrete lovgivning. Hvis reglerne betyder at mulighederne for at udvikle de digitale forretninger bliver kraftigt forringede, vil det betyde dårligere muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i den danske og europæiske onlinebranche," siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM.**

"Medierne og andre digitale virksomheder er bekymrede for om reglerne bliver for rigide” siger Morten Helveg Petersen. Både de krav, der stilles om hvad der opfattes som personlige data og hvordan de skal opbevares virker omfattende, og de bødestørrelser, der opereres med kan slå en mellemstor dansk onlinevirksomhed ihjel," lyder det fra Morten Helveg Petersen.”

"De nye regler risikerer at kriminalisere en nuværende praksis og påfører dermed en masse virksomheder et urimeligt ansvar og store omkostninger. Hvis man overfører reglerne til en telefonbog vil det betyde, at man fremover skal opbevare telefonbogen utilgængeligt og forsvarligt låst inde, da den indeholder persondata. Og det selv om andre nemt kan tilegne sig informationerne, som i sig selv ikke er følsomme, men som kan misbruges af enhver med kriminelle hensigter," siger Morten Helveg Petersen og fortsætter:

"Hvis de nye databeskyttelsesregler i EU og Danmark skaber ulige konkurrencevilkår mellem det europæiske marked og resten af verden er der overvejende risiko for, at flere danske onlinevirksomheder flytter uden for EU."

"Onlinebranchen er meget mobil, og kan hurtigt flytte sige til andre lande eller verdensdele, hvis EU-reglerne ikke er konkurrencedygtige. Sker det, vil det være et stort problem for det europæiske og danske marked, som blandt andet kommer til at vinke farvel til en række arbejdspladser".

"FDIM går nu i dialog med politikere og myndigheder om de kommende regler, da dette har allerstørste betydning ikke bare for den danske medie- og onlinebranche, men for hele det europæiske marked," slutter Morten Helveg Petersen.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
28. januar 2012 kl. 12:21

Jeg finder det påfaldende at der kan findes global enighed om en lov for copyright-afhængige virksomheder, ACTA, en lov som særligt grundet at Danmark satte sig imod åbenhed forhandles under fuld mørkelægning, en lov som i den grad minder om de nyligt højt-protesterede SOPA og PIPA men blot på globalt plan.. Dette direktiv, som står for vores beskyttelse, for folket, er der tilsyneladende ingen forsøg på at udbrede internationalt på samme plan? Hvem er vores politikere der egentlig for?

9
26. januar 2012 kl. 15:34

Dejligt at se et direktivforslag der for en gang skyld er til fordel for borgerne/forbrugerne i Europa!

Selvom Europa allerede har en persondatalov i dag ignoreres den for det meste idet implementering koster langt mere end den straf man (ikke) risikerer.

Mvh Steen

7
26. januar 2012 kl. 14:41

Det er en problemstilling i mange brancher at man pålægges ekstra besvær og udgifter, når man har til huse her i landet. Som det fremgår af indlæg ovenfor, så har man i denne branche, på mange områder haft mindre bøvl og udgifter end andre steder i Europa, selvom der selvfølgelig kan findes lande med læmpeligere regler.

Men kæden falder af her:

"De nye regler risikerer at kriminalisere en nuværende praksis og påfører dermed en masse virksomheder et urimeligt ansvar og store omkostninger"

Der er en årsag til at der kommer regler på området: Den nuværende praksis påfører kunder og brugere en urimelig risiko og potentielt store omkostninger.

Men måske forstår jeg slet ikke teksten. En virksomhed vælger selv hvilke oplysninger de vil lagre om deres kunder/brugere. Og hvis dette indbefatter personfølsomme oplysninger, så skal virksomheden stå til ansvar for at disse oplysninger ikke kommer i de forkerte hænder, hvilket inkluderer virksomheden selv i det øjeblik, der ikke længere er noget kundeforhold. Hvordan kan det være et urimeligt ansvar ? Hvis ansvar skulle det ellers være ?

6
26. januar 2012 kl. 11:24

De nye regler risikerer at kriminalisere en nuværende praksis og påfører dermed en masse virksomheder et urimeligt ansvar og store omkostninger

Hvis en virksomheds nuværende praksis er, at de ikke sletter ens konto, når man nedlægger den, er det om ikke andet moralsk forkasteligt. Jeg har det fint med at kriminalisere det.

Hvis det medfører store omkostninger, er der noget alvorligt galt med den pågældende virksomheds systemer.

Det vil naturligvis være urimeligt bøvlet at skulle pille oplysninger ud fra backups. Det må være rimeligt, at backups er fredede i f.x. ½ år.

Det skal naturligvis også være muligt at gemme oplysninger, som er omfattet af regnskabslovens krav om 5 års opbevaring.

Hvis man overfører reglerne til en telefonbog vil det betyde, at man fremover skal opbevare telefonbogen utilgængeligt og forsvarligt låst inde, da den indeholder persondata.

Hvordan i alverden er han kommet frem til det?

5
Indsendt af Thomas Hansen (ikke efterprøvet) den tor, 01/26/2012 - 11:13

Det er påfaldende at FDIM med henvisning til konkurrenceevne, har et ønske om at integritet ikke skal være en del af internettet. Altså mener FDIM at man skal have lov til at misbruge borgernes integritet, med henvisning til, at det må man andre steder i verden. Eller hvad mener de ellers ?

Nu må de tage sig sammen i FDIM, og forstå at Europa er andet end deres egen lille navle. Danmark er et af de steder i verden hvor man har de mest åbne regler, i store dele af resten af Europa, er man helt uforstående over for de Danske regler på området. Andre steder, må man ikke engang offentliggøre et navn i forbindelse med et telefonnummer, uden at dette tydeligt er et udtrykkeligt ønske fra borgeren selv.

Kulturchok eller bare almindeligt barnligt skaberi hos FDIM ?

4
26. januar 2012 kl. 11:12

man må vel antage at det gælder alle sites hvor brugernes personlige oplysninger lagres.

Jeg må hellere lige få gravet forslagsteksten frem, så man kan læse detaljerne.

ninja-edit: så vidt jeg husker, har vi i Danmark "persondataloven", som gør at man som bruger kan kræve at et site sletter ens brugeroplysninger. Den kan bare kun håndhæves på danske sites, og det er sjældent at nogen faktisk følger henvisningerne.

1
26. januar 2012 kl. 10:10

Forslaget handler om EU borgere. Det er ligegyldigt hvor serveren står.

8
26. januar 2012 kl. 15:13

PHK> Og hvordan havde du forestillet dig EU's borgere skal håndhæve deres ret overfor en virksomhed uden for eu?

2
26. januar 2012 kl. 10:44

Man fornemmer en smule håndhævelsesproblemer i vente.

Jeg "glæder" mig også til at se hvad muligheden for at flytte oplysninger til andre tjenester vil medføre af problemer.