FCCs Tom Wheeler lader sig ikke presse af Obama
»Vi er en uafhængigt organisation«, lyder beskeden fra Tom Wheeler, formanden for amerikanske Federal Communications Commission, til Google, Yahoo og andre efter at præsident Obama har lagt press på FCC. Obama skød forleden ind i debatten om netneutralitet, at han ønsker fri og lige adgang til interenettet til forskel for selskabers mulighed for at betale sig til hurtigere digital trafik.
Den sag skriver Washington Post om.
Præsident Obama opforderer i denne video til, at Federal Communications Commission (FCC), der står for at skulle lave nye regler for teleudbydere og firmaerne bag kobberet, bibeholder den fri og lige adgang til internettet.
Wheeler, der før har været lobbyist for teleindustrien, har et andet syn på sagen end Obama og arbejder ifølge Washington Post på en løsning, der forhindrer teleudbyderne i at tjene tykt på trafik til og fra Google og Netflix eksempelvis, men som kritikere påstår stadig giver teleudbyderene for meget at skulle have sagt over, hvem der skal have hvor meget og til hvilken pris.
Obamas udmelding kommer dog på en billig baggrund, idet han erkender at »det ultimativt er FCC’s beslutning alene.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.