FCC-formand i konflikt med retningslinjer om netneutralitet

5. december 2013 kl. 11:40
FCC-formand i konflikt med retningslinjer om netneutralitet
Illustration: Cluc/flickr.
Den amerikanske telemyndighed, FCC, står officielt for et frit internet. Men en udtalelse fra formanden tegner måske nye tider.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tom Wheeler, der er formand for den amerikanske telemyndighed FCC, har meldt ud, at han ser positivt på, at internetudbydere kræver ekstra betaling af virksomheder som Netflix for at sikre dem en hurtig trafik. Det skriver Ars Technica.

Udmeldingen er kontroversiel, da den er i umiddelbar konflikt med de retningslinjer for et frit internet, som FCC vedtog under Wheelers forgænger i 2010. Her fremgår det, at internetudbydere ikke må diskriminere mod nogen former for trafik, og at betaling for prioritering giver udbydere incitament til at levere dårligere service til trafik, der ikke er højt prioriteret.

Men den nuværende formand, der i øvrigt er tidligere lobbyist for teleindustrien, udtaler sig altså i en anden retning. Under en tale på et universitet i Ohio sagde Tom Wheeler:

»Jeg tror, at vi kommer til at se et marked med to sider, hvor Netflix kommer til at betale for, at deres kunder modtager den bedst mulige transmission af film. Jeg tror, at vi skal lade disse ting udvikle sig.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retningslinjerne, der går under navnet ”The Open Internet Order,” er lige nu genstand for en retssag, da den amerikanske teleudbyder Verizon vil have rettens ord for, at man gerne må tage betaling for prioritering af trafik og blokere for services.

Du kan læse FCC´s retningslinjer for et frit internet her

I Europa er Tyskland på vej med et lovkrav om lige adgang til nettet for alle - såkaldt netneutralitet. Det er i så fald det tredje land i Europa efter Holland og Slovenien, der lovgiver på området. Danmark har ingen lov der sikrer forskellige indholdsudbydere lige adgang til interenettet gennem teleudbydere, men EU har et forslag, der i øjeblikket er til behandling.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger