FBI løslader kriminelle for at bevare overvågningshemmeligheder

Politiet skal droppe sager mod tiltalte, hvis retssagen betyder offentliggørelse af oplysninger om myndighedernes brug af IMSI-catchere. Det afslører en amerikansk dommer.

FBI og amerikansk politi vil hellere lade tiltalte gå fri end at fuldføre en retssag, hvis sagen inkluderer oplysninger om myndighedernes brug af IMSI-catchere til overvågning.

Det skriver CNN.

Den amerikanske dommer Patrick H. Nemoyer har valgt at løfte sløret for en lyssky aftale indgået mellem FBI og politiet i det amerikanske amt Erie i staten New York.

»FBI bad politiet om at droppe sigtelser i stedet for at frigive nogen former for oplysninger om deres brug af IMSI-catchere,«siger han til CNN og tilføjer om den aftale, som politiet ihærdigt har forsøgt at holde hemmelig:

»Hvis det ikke er en aftale, der påvirker befolkningen, så ved jeg ikke, hvad der er.«

Læs også: Norsk politi bryder bevidst loven med mobilovervågning

IMSI-catchere er i USA blevet kendt i forbindelse med stingray-overvågningsprogrammet, ligesom det for nylig kom frem, at norsk politi også gør brug af overvågningsværktøjet, der fungerer ved at give sig ud for at være en sendemast for at opsnappe og registrere aktivitet fra mobiltelefoner.

De danske myndigheder afviste i januar at svare på, om PET eller dansk politi benytter IMSI-catchere.

Læs også: Justitsministeren vil ikke svare på, om PET bruger falske mobilmaster eller ej

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Winther

At finde deres position ville ikke gøre noget, jo hvis du kunne ødelægge dem, men ellers fungerer de højst sandsynligt som proxys og videresender data til næste punkt.

Er der ikke snakke om de mystiske tårne der blev fundet i USA for en del måneder siden efterhånden? Dem som ikke var registret af nogen mobilselvskaber - altså til dels.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere