FBI jagter Stuxnet-sladrehanke blandt amerikanske topembedsmænd
De to store amerikanske aviser New York Times og Washington Post kunne i juni 2012 bekræfte det, mange allerede havde en solid mistanke om, nemlig at det var USA og Israel, der stod bag Stuxnet-ormen, som i 2010 blev brugt til at sabotere et iransk atomanlæg.
Afsløringen skete med hjælp fra anonyme kilder blandt embedsmænd fra amerikanske myndigheder, og det har nu udløst en intens jagt på dem, der har brudt tavsheden. Det skriver Washington Post.
Den nuværende regering i USA har i forhold til tidligere optrappet antallet af sager mod embedsmænd, der lækker fortrolige informationer til medierne. Det betyder, at FBI har indledt undersøgelser blandt flere grene af især det amerikanske justitsministerium og blandt andet efterretningstjenesten CIA.
En del af forklaringen bag det øgede antal undersøgelser ligger ifølge Washington Post i, at det er blevet lettere for FBI, fordi det nu er muligt at katalogisere et stort antal e-mails og oversigter over telefonopkald med hjælp fra it-systemer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.