FBI har overfor USA's Kongres påstået, at deres efterforskere var låst ude af over 7,800 enheder, i forbindelse med efterforskninger. Christopher A. Wray, som er FBI's Direktør, har i over syv måneder brugt dette tal som argument for at få bagdøre til fremtidige enheder. Tallet viser sig nu at være groft overvurderet, det reelle tal er sandsynligvis mellem 1000-2000 enheder.
Det skriver The Washington Post
»FBI og ordensmagten er ved frontlinjerne af dette problem, det er et presserende problem for den almene sikkerhed, for os alle sammen. For så gruopvækkende som 7.800 på et år lyder, så bliver det langt værre i løbet af et par år, hvis vi ikke finder en ansvarlig løsning,« sagde Wray i en tale i januar.
Han har endda sat præcist tal på mængden af låste enheder; 7.775. Forrige måned kom det frem, at dette tal var groft overvurderet, og tjenesten har stadig ikke et præcist tal på hvor mange enheder de egentligt er lukket ude af. Et internt slag på enheden placerer tallet som værende omkring 1.200.
»FBI's umiddelbare vurdering er, at en programmeringsfejl resulterede i en betydelig over-optælling af rapporterede mobile enheder,« sagde FBI i tirsdags. Ifølge tjenesten kommer fejlen af, at tal fra tre adskilte databaser er blevet brugt, hvilket har ledt til, at de samme enheder er blevet talt med flere gange.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.