Den rumænske hacker Guccifer har ifølge FBI indrømmet, at det var løgn, at han havde hacket Hillary Clintons gentagende gange i 2013.
Det oplyser FBI-boss James Comey under ed foran den amerikanske kongres, skriver The Daily Dot.
Guccifer fortalte i maj til Fox News og NBC News, at han havde hacket demokraternes kommende præsidentkandidat, mens hun som udenrigsminister havde fået etableret en privat mailserver.
Nyheden gik hurtigt verden rundt - og nåede også her til Version2 - men det blev samtidig påpeget, at Guccifer ikke leverede nogle beviser for påstanden. Selv sagde hackeren, at mailserveren ikke indeholdt noget interessant, og at han derfor ikke lækkede noget.
Guccifer, hvis borgerlige navn er Marcel Lehel Lazar, er blevet udleveret af Rumænien til USA, hvor han nu sidder fængslet i Alexandria, Virginia. Rumæneren er anklaget for hack af præsident George W. Bush’ private mailkonto - et hack der ledte til læk af eks-præsidentens malerier.