FBI advarer: Nogen har rodet rundt i vælgerregistreringerne

Illustration: Virrage Images/Bigstock
FBI advarer om, at 'ondsindede aktører har rodet rundt' i de amerikanske systemer til vælgerregistrering. Der er allerede tidligere stjålet data fra en stats system, og det tyder på, at der er optræk til et større angreb på systemerne.

I nat dansk tid fortalte FBI-direktør James Comey under en høring, at 'ondsindede aktører har rodet rundt' i systemet, der registrerer vælgere, på det seneste. Det skriver TechCrunch.

Hvem der havde 'rodet rundt, stod hen i det uvisse, men James Comey fortalte, at der var tale om flere scanningsaktiviteter. Det kan tyde på, at aktørerne forbereder et større angreb, skriver TechCrunch.

FBI’s direktør kunne dog berolige med, at systemet, der indsamler stemmer, ikke er lige så sårbart som systemet for vælgerregistreringer, da det ikke er tilknyttet internettet.

FBI: Overvåg jeres system

For blot en måned siden advarede FBI om, at vælgerregistreringer var blevet hacket i to stater og data stjålet i en enkelt stat, ligesom der har været flere forsøg på selvsamme.

Læs også: Hackerangreb gav adgang til amerikanske vælgersystemer

FBI opfordrer derfor nu igen staterne til at sikre sig, at der er lås og slå på deres systemer, og til hele tiden at holde et vågent øje med systemerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"FBI opfordrer derfor nu igen staterne til at sikre sig, at der er lås og slå på deres systemer lige så vel som hele tiden at holde et vågent øje med dem."

Mon ikke de er "selvcertificerede", sådan som man satser på i forbindelse med Privacy Shield? Så skulle der vel ikke være noget problem?

  • 7
  • 0
Povl H. Pedersen

Det er lige meget om man er selvcertificeret eller ekstern certificeret.
Det er vel over 90% af alle mistede betalingskort der kommer fra PCI Level 1 certificerede og auditerede virksomheder.

Et kortnummer (med dato/CVV) er ikke sikkert uanset hvad. Vi skal have 2-fa på card-not-present betalinger

  • 7
  • 0
Kenn Nielsen

Skal vi ikke gætte på at hvis Trump vinder marginalt, så er grundstenen hermed lagt til at så tvivl om - eller måske helt fjerne - stemmer på udvalgte valgmaskiner.

E-valg, nej, tak !
Vi skal ikke have et system hvor efterrationaliseringer kan italesættes inden valget.

K

  • 15
  • 1
Kenn Nielsen

For blot en måned siden advarede FBI om, at vælgerregistreringer var blevet hacket i to stater og data stjålet i en enkelt stat, lige som der har været flere forsøg på selv samme.

Har man frivillige nok, eller adgang til nok "Big Data", kan man benytte stjålne vælgerregistreringer til - målrettet - at evaluere disse personers netadfærd, så man deved får en idé om hvilke områder hvor man har flest potientielle stemmer.

Man kan så henvende sig med et tilbud om gratis transport + hotdog til valgstedet i de områder hvor sympatien er høj, men valgdeltagelsen er lav,.

K

  • 6
  • 0
Claus Bobjerg Juul

Nu er problemet her i vælgerregistrerings systemerne, hvilket svare til vores CPR register.
Amerikanerne skal registrere sig, for at kunne stemme, i DK er du forhånds registeret.

Jeg så gerne et valg, hvor stemmesedlerne blev talt op automatisk, hvilket kunne ske ved at jeg på en skærm markere hvem jeg vil stemme på, der printes så en seddel, med streg-/QR-kode og hvem jeg har stemt på.
Der kan stadig afleveres blanke stemmeseddel, men ugyldig stemmesedler skulle så gerne være en umulighed, med mindre noget er helt galt.

  • 4
  • 10
Anne-Marie Krogsbøll

Papirstemmesedler er low tech, ukomplicerede devices, der ikke kan gå i stykker. Borgerne kan uden videre forstå, hvad de skal gøre. Optællingen er baseret på samarbejde mellem alle opstillede partier. Alle kan se, hvad der foregår, ingen hokuspokus. Kort sagt: Det fungerer fremragende!

Hvorfor ændre på noget, der fungerer så perfekt som papirstemmesedler?

  • 17
  • 0
Søren Helsted

Det vil være en interessant konspirationsterori at der ikke er ret mange, der har stemt på Trump i nomineringen men at hackere har ændret på de afgivne stemmer for at få en mere farverig valgkamp? Og det samme for Clinton vs. Sanders.

Måske er det derfor de skal vælge mellem pest og kolera... Putin vil have hævn fordi USSR tabte den kolde krig...

  • 2
  • 1
Jan Heisterberg

Det er korrekt, at vælgere i USA - i modsætning til Danmark - skal registreres.
Men bortset fra det, så er problemet principielt det samme.

I USA vil sletning af registrerede vælgere medføre, at vælgeren bliver afvist på valgstedet. Så hvis der kan laves et hack, som sletter vælgere målrettet, så vil det med stor sandsynlighed have samme virkning som falske stemmer. Polariseringen i staterne gør, at det på et almindeligt farvet kort, som ses i danske medier, er let at afgøre hvilke stater der er lønnende mål.
Det vil sikket komme hyl og skrig bagefter - men et omvalg ? Næppe.

I Danmark ender vælgerne på valglisten i bopælskommunen, og her skal du stemme (bortset fra brevstemmer). Så hvis det lykkes at lave et hack som fjerner vælgeren fra valglisten, så vil vælgeren blive afvist på valgstedet. Det vil sikkert være mere kompliceret at lave et målrettet angreb.
Også her vil der komme hyl og skrig bagefter - og måske omvalg (i kommunen / kommunerne). Men ........
På stedet vil vælgeren ikke få et ben til jorden - vælgeren bliver afvist.

Så udover falske stemmesedler, og forkert optælling, så rummer afvisning af vælgere ved valgurnen en meget reel mulighed for at forfalske valget.
Der er vist ingen steder hvor valglisten IKKE er grundlag for at stemme.
Om man så bruger en simpel A4-side som i Danmark, eller anden mere officiel, sikker, legitimation, er kun en detalje.
Og den helt simple ulands-model: langsom stemmeafgivning kombineret med lukning foran vælgere i en stor kør udenfor lokalet .... Jo, jo, det er set også .....

  • 6
  • 1
Søren Helsted

Jeg forstår godt problemet, men kunne ikke lade være med at tænke på, hvad det næste hack kunne være. Det er lidt svært for mig at forstå, hvordan de kunne ende op med 2 præsidentkandidater som de fleste ikke synes om - og det er naturligvis deres system og deres mangel på engagement i nomineringsfasen. I en anden artikel har jeg læst at der er 9 % (så vidt jeg husker) af amerikanerne der i nomineringerne har stemt på en af de to. Det er tankevækkende synes jeg.

  • 2
  • 0
Bjarne Nielsen

og måske omvalg

Apropos, så er Østrig netop ude i et omvalg efter at præsidentvalget i maj blev kendt ugyldig af deres højesteret. Så vidt jeg husker, så ikke pga. valg-fusk, men derimod pga. valg-sjusk (f.eks. optælling af brevstemmer før valget var afsluttet).

Man kan vel sige, at dommerne her løftede pegefingeren og indskærpede at et valg skal tages alvorligt.

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Så udover falske stemmesedler, og forkert optælling, så rummer afvisning af vælgere ved valgurnen en meget reel mulighed for at forfalske valget.


For at et sådant hack skal have effekt, så skal det ramme en del vælgere - og så vil der opstå tumultscener (:-) overdrivelse, men i hvert fald opmærksomhed) på valgstederne, som vil tydeliggøre problemet. Desuden har man som vælger mulighed for at opdage, hvis man ikke modtager sit valgkort i tide, så man kan nå at reagere. Så snyd med papirstemmesedler vil være meget mere tydeligt, end det behøver at være, hvis nogen fusker med optællingen i en elektronisk stemmemaskine.

Selvfølgelig kan der også snydes med papirstemmesedler - det vil bare sandsynligvis ikke kunne få samme omfang, som det kan få med elektroniske maskiner, hvor der kan foregå mange "skumle" ting i programmeringen, og det vil være lettere at opdage.

  • 2
  • 0
Allan Astrup Jensen

Så hvis det lykkes at lave et hack som fjerner vælgeren fra valglisten, så vil vælgeren blive afvist på valgstedet


Valglisterne er jo også af papir og trykt tidligt og valgkort udsendes på grundlag af listerne og CPR. De vælgere, som evt. ikke får tilsendt valgkort, kan nå at reagere, og uden valgkort kan man godt stemme, hvis man står på listen. At hack af CPR-registret og sletning af nogle navne og nr. vil hurtigt blive opdaget og udbedret, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Det nuværende system er perfekt for danske forhold. De omfangsrige kandidatlister betyder også, at det er vanskeligt at få et hurtigt overblik på en skærm, så valgprocessen kommer til at tage mere tid for borgerne, selvom optællingen vil blive hurtigere.

  • 4
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Det er lidt svært for mig at forstå, hvordan de kunne ende op med 2 præsidentkandidater som de fleste ikke synes om


Det er fordi valgprocessen er et filter som skal sikre at kun nogen som repräsenterer de 0.01% af befolkningen som har betalt(!) til partimaskinen faktisk bliver valgt. Lidt som i Rusland, de har bare et andet system som gör det samme.

Der var direkte panik med, med alle midler, at få blokeret Sanders. Denne panik er erstattet af en udbredt angst over at hvis nu Trump vinder, så alle donationerne til Clinton's foundation viser sig at väre helt spildt.

  • 5
  • 0
Karsten Nyblad

Problemet med stemmemaskiner er, at der ikke er nogen, der kan kontrollere, at der ikke snydes. Hvis du lader en maskine printe stemmesedlen, sådan som du foreslår, kunne maskinen på nogle af stemmesedlerne printe et navn som tekst og et andet i stregkoden. Snydes der ikke for groft, er der en god chance for at det ikke bliver opdaget.

Vores system med stemmesedler har den fordel, at enhver kan lave en stikprøvekontrol af at valget er forgået korrekt. Jeg kan ikke se, hvordan man kan designe et valgsystem med computere, hvor man kan kontrollere, at der ikke er blevet snydt. Selv eksperter i computersikkerhed vil ikke kunne garantere, at der ikke bliver snydt. Valg er den højeste besluttende myndighed i demokratier. Lad os beholde et system, som gør det meget vanskeligt med omfattende snyd.

  • 8
  • 0
Gert Madsen

bare dem der var skyld i finanskrisen...


Du behøver ikke se mod USA.
De revisorer, og ansatte i Finanstilsynet, som undlod at gribe ind mod åbenlyse problemer i bankerne op mod krisen, finder man ikke i køen nede ved jobcenteret.
Og tilsvarende kan findes i andre brancher.
Så at vende det blinde øje til åbenlyse svagheder, kan nemt vise sig at være en karierre-booster, og ikke et selvmord.

  • 2
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Ja, for der er jo stor konsekvens af den slags i USA. Så bare dem der var skyld i finanskrisen....


... Eller svindel for mindst 12 mia i SKAT, eller EFI, eller Irak Krigen, Eller ???

Vi behöver ikke at rejse hele vejen over Atlanten for at finde vand; I forhold til vores ökonomi's störrelse ligger vi måske endda over USA i sjusk, fusk og svindel?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere