Fastfoodkæde i Kina indfører ansigtsgenkendelse: Skal foreslå mad ud fra dit humør

11. januar 2017 kl. 10:41
Kunstig intelligens skal hjælpe kunder med at vælge friturestegt kylling.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Fastfood-kæmpen Kentucky Fried Chickens kinesiske gren har installeret intelligent ansigtgenkendelse, som skal assistere gæster med at vælge det rigtige måltid.

KFC har slået pjalterne sammen med Kinas svar på Google - Baidu, skriver The Guardian. Ideen er at tilføje kunstig intelligens til processen omkring bestilling og indtagelse af friturestegt kylling.

»Det AI-baserede system kan foreslå menuer baseret på en kundes estimerede alder og humør,« lyder den soleklare forklaring fra en talsperson fra KFC

Angiveligt betyder det, at en mand i 20'erne ville blive tilbudt et sæt med en kylling-burger, kyllingevinger og en cola. En kvinde i 50'erne ville blive tilbudt havregrød og sojamælk til morgenmad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

The Guardians reporter fik lejlighed til at teste systemet og beretter, at den ramte det meste rigtigt - omend alderen blev skudt et årti forkert. Når først man har fået sit intelligente fastfood-forslag, kan man vælge og dykke dybere ned i menuen. Systemet er således en genvej til den mad, kæden mener, du er mest tilbøjelig til at bestille.

»Digitaliseringen af restauranten vil give hurtigere og nemmere betjening,« lyder det fra Zhao Li, chef for KFC i Beijing.

Systemet skal på sigt give en mere personligservice - simpelthen ved at genkende tilbagevendende kunder og huske deres præferencer. Og hvis det ville give anledning til skepsis i Europa, er situationen en lidt anden i Kina - for som kunden Li Jiang Wei siger:

»I Kina har du alligevel ikke nogen privacy.«

Systemet skal efter planen udbredes til alle 5.000 KFC-butikker i Kina.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger