To farver er ofte bedre end tre til visualisering af data
33FF00 eller FF0033? For de fleste vil det være en henholdsvis lys grøn og en lys rød farve, men for en lille procentdel af hovedsageligt den mandlige befolkning vil de to farver være svære at skelne fra hinanden.
Det bør man tage hensyn til, når man designer eksempelvis en visualisering af data, men det kan faktisk være en god idé for alle, ikke kun de farveblinde.
Det gælder, uanset om man skal bruge farverne til et Business Intelligence dashboard, videnskabelige data eller blot bruge farver i designet af brugerflader.
Farver er et udbredt virkemiddel til datavisualisering i form af eksempelvis heatmaps. Det er oplagt at bruge et fuldt spektrum fra violet til rød som repræsentation af forskellige værdier af den samme parameter.
I praksis har mennesker imidlertid svært ved at forholde sig til sådan en regnbuevisualisering, skriver Poynter.org.
Eksempelvis er det ikke naturligt for os at rangordne de enkelte farver i spektret af synligt lys. Derimod er det forholdsvis let at rangordne nuancer inden for en enkelt farve fra lys til mørk.
Derfor kan man til visualisering af data, der repræsenterer et kontinuerligt spektrum med fordel bruge nuancer af en enkelt farve, eller eventuelt to farver hvis man har brug for at visualisere eksempelvis et nulpunkt.
Det kunne eksempelvis være et kort over temperaturudsving i forhold til en normaltemperatur.
En verden i to farver
Det er dog ikke ligegyldigt, hvilke to farver man vælger. Otte procent af den mandlige befolkning er farveblinde i et omfang, hvor de reelt kun kan se to farver.
De mest almindelige former for farveblindhed findes på X-kromosomet som et recessivt gen, og derfor er blot 0,3 procent af kvinder farveblinde.
De mest almindelige typer farveblindhed indebærer en fejl i de tapper, der registrerer den røde del af synligt lys. Dermed får hjernen kun signal om blåt og grønt lys. Det betyder ikke, at farveblinde ikke kan se det røde lys, men de kan typisk ikke skelne mellem rød og grøn.
De kan stadig skelne mellem nuancer, men med kun to af komponenterne i farveinformationen fra øjet kan to nuancer af to forskellige farver se ens ud.
Det skal man være opmærksom på når man eksempelvis designer en hjemmeside eller et spil, hvor man skal matche objekter i samme farve. Når rød-grøn-farveblindhed er den mest udbredte, så skal man også tænke over, hvordan man bruger de to farver som signaler i brugerfladen.
Det kan også give uønskede resultater med læsbarhed. Heldigvis findes der farvekombinationer, der både virker for de farveblinde og løser problemet med regnbuepaletten. Det gælder eksempelvis kombinationen af blå og gul.
Samtidig kan man i design af brugerflader sørge for ikke primært at læne sig op ad farver som visuelle pejlemærker for brugeren, men også sørge for at supplere med tekst eller teksturer.
Subjektiv farveopfattelse
Når man opererer med forskellige nuancer af en farve, kan man løbe ind i et andet problem, nemlig at vores hjerne kan snydes i forhold til opfattelsen af farvemætning og lysintensitet. Det klassiske eksempel er skyggen på skakbrættet, men også 2015's virale stridspunkt kjolen illustrerer, at fortolkningen af farver ikke er lige til.
Derfor er det vigtigt i en datavisualisering at vide, om noget lignende som skakbrætsskyggen kunne optræde. Fordi vi som regel bruger kontrasten til omgivelserne som reference til bestemmelse af en nuance, så kan det være svært at sammenligne to nuancer på to forskellige steder på en visualisering.
I så fald kan det være nyttigt at bruge to farver til at skabe mere tydelig variation. Tilsvarende kan det for meget komplekse visualiseringer være nødvendigt at se bort fra hensynet til alle typer farveblindhed og arbejde med flere forskellige farver. Her er det så blot vigtigt at vide, om brugeren er farveblind og dermed kan fejlfortolke data ud fra visualiseringen.
Endelig er præsentationsmediet vigtigt. Der kan være stor forskel på at skulle skelne mellem små nuanceforskelle på en skærm og på papir. I visse tilfælde vil farveblinde lettere kunne se forskel på farverne på en skærm, mens det i andre tilfælde er lettere for alle at se forskelle på papir, fordi intensiteten af lyset er anderledes.
På papir skal man også tage hensyn til, om det er muligt at skelne mellem de valgte nuancer i kunstig belysning, som ikke dækker det fulde farvespektrum, hvilket især går ud over nuanceforskellene.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
