Farvel til 404: Projekt vil afskaffe den døde link-mur

Folkene bag nyt projekt ønsker at komme internettets døde links til livs. Det skal ske ved hjælp af en ny HTML-attribut, der giver adgang til tidligere versioner af linkets indhold.

De færreste internetsurfere kan se sig fri for at have mødt fejlmeddelelsen “404 Not Found”, når de har klikket på et såkaldt dødt link.

Og med mindre man er heldig eksempelvis at finde en cachet version af linkets indhold i Googles søgemaskine, er der som regel ikke det store at stille op, når man møder 404-muren.

Men det vil et nyt projekt gøre op med ved at tilføje en ny attribut til HTML-standarden. Attributten, kaldet mset, vil i følge The Daily Dot blandt andet gøre det muligt for afsenderen at referere til flere forskellige datoer for og udgaver af hyperlinkets indhold.

For internetbrugerne vil det først og fremmest betyde, at de altid vil blive dirigeret til den senest tilgængelige version af det indhold, som linket refererer til. En funktionalitet, der potentielt set vil kunne udrydde problemet med døde links.

Men projektet har også et andet potentiale, som blandt andet vil kunne bruges i kampen mod censur og i journalisters researcharbejde.

»Hvis alle hyperlinks blev annoteret med en publikationsdato, ville du automatisk kunne se en arkiveret version af det indhold, som forfatteren ønskede dig at se det,« fortæller folkene bag projektet.

Læs mere om projektet på GitHub.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan S. Hansen

Dette virker mere som en "løsning" på folk der glemmer 301 og 302, og hvis det glemmer det, så ser jeg ikke en ekstra attribut som løsningen.

Ægte 404'er vil ikke blive løst af man kan pege videre til nyere indhold, da indholdet jo netop ikke er tilgængeligt mere.
Fjernede sider vil stadig give 404.

  • 4
  • 0
Jeppe Boelsmand

Hvad skal browseren så gøre når den ser det her mset? "Giv mig lige den her ressource som den så ud for 5 år siden" Opfinder vi så også en ny HTTP-header? Hvad skal webserverene gøre? Gemme al content og alle eksponerede uri for evigt? Især binært indhold vil gøre det til en ret tung opgave. Jeg er ikke sikker på at linkrot er så stor en udfordring.

  • 3
  • 0
Torben Mogensen Blogger

I stedet burde browseren kunne sættes til at lede i diverse Internetarkiver for det oprindelige indhold. Det behøver ingen ændring af HTML standarden.

Det eneste, som en ny attribut kan forbedre på dette, er at angive tidspunktet, hvor linket blev lavet, så søgningen finder den version af siden, der ligger tættest på dette tidspunkt.

  • 2
  • 0
Jens loggo

Der er ikke noget problem med døde links!

Hvis døde links ikker ser døde ude, så bliver linket på den refererende side aldrig rettet.

Hvis siden er væk, kan det være at indholdet nu er uaktuelt, eller ligefrem ugyldigt, og at forfatteren ikke er interesseret i at præsentere det.

Hvis man alligevel gerne vil se det, kan man vel selv finde ud af at bruge archive.org (og google cache, hvis den er der).

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere