Farvel Moore: USA's militær vil 1000-doble supercomputers hastighed på 8 år

Det går for langsomt med Moores lov, mener det amerikanske forsvar, som har udfordret chip-fabrikanter til at udvikle en slags ny supercomputer. Målet er at tusind-doble hastigheden.

Selvom verdens hurtigste supercomputer, Jaguar i USA, med 1,75 petaflops og 224.162 kerner kan tygge sig igennem komplekse beregninger på rekordtid, er det ikke godt nok, mener det amerikanske militær.

Derfor er der nu delt penge ud til at udvikle fremtidens computere, som skal kortslutte Moores lov og føre til computere, som måles i exaflops, altså med tusind gange mere regnekraft end de hurtigste i dag. Det skriver The Register.

Private firmaer som Intel og Nvidia, og universiteter som MIT er udvalgt til projektet og har fået del i de knap 600 millioner kroner, der er afsat til at bringe nutidens chip-udvikling et kvantespring videre.

I dag fortsætter chip-producenterne med at kunne samle transistorerne tættere og tættere på chippen - nu arbejder man med 22 nanometer-teknologi - men inden længe vil man støde på fysiske begrænsninger, som gør det svært at nå meget længere.

Derfor skal projektet, der er døbt Ubiquitous High Performance Computing (UHPC), helst genopfinde fuldstændigt, hvordan man udvikler computere og chips, lyder det fra den militære forskningsorganisation Darpa, som står bag projektet.

Især skal varmeudviklingen og dermed strømforbruget til supercomputere reduceres meget kraftigt, med en faktor 100-1000. Også måden man bruger computeren på skal genopfindes, med nye programmeringsmodeller, som gør det nemmere og hurtigere at nå frem til et resultat.

Et af kravene til partnerne i den oprindelige udfordring fra marts måned var, at de skal kunne lave en fiks, mobil model på 1 petaflop, som højst må bruge 57 kilowatt, inklusiv køling. Desuden skal den kunne klemmes ind i hvad der svarer til et standard rack-skab. Hvis det lykkes, vil militæret kunne tage en supercomputer med ud på slagmarken.

Ifølge planen står den første exa-computer klar om otte år. Formålet med at udvikle nye, ekstremt hurtige computere, er at kunne behandle den enorme datamængde som militæres systemer og sensorer indsamler.

Moores lov er opkaldt efter Gordon Moore, der var med til at starte Intel. I 1965 beskrev han, hvordan antallet af transistorer, der kan placeres på en chip til en overskuelig pris, ville blive fordoblet hvert år. Det ændrede han i 1975 til en fordobling hvert andet år, en udviklingstakt som stadig holder stik den dag i dag.

Opdateret 13.14 med flere oplysninger

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Kildebogaard

Moore's lov handler - som der står i artiklen - om antallet af transistorer på en chip, der fordobles hvert andet år.

http://www.intel.com/technology/mooreslaw/

De 18 måneder kommer ifølge Wikipedia fra en kollega hos Intel, som indregnede, at transistorer også bliver bedre med årene, og at ydelsen dermed kan fordobles hvert halvandet år.

De to ting er siden da blevet blandet sammen i en stor pærevælling, da ydelse og antallet af transistorer har været tæt forbundet.

vh.

Jesper
Version2

  • 0
  • 0
Jacob Hansen

jeg har ikke læst detaljerne, men er det 1000 gange mere ydelse som de vil have ved at putte flere transistorer på en chip og så kun benytte sig af lige så mange eller færre chips som den hurtigste supercomputer har idag? for ellers kan det ikke sammenlignes med moores lov så firekantet som det bliver gjort.

  • 0
  • 0
Jens Madsen

Moores lov, er ikke en naturlov. Der er intet i naturen, som sætter en grænse for, hvor hurtigt mennesket kan gøre dimmensionerne mindre, eller transistorerne hurtigere. Moores lov, er en lov der spår om viljen til at gøre transistorerne mindre og hurtigere. Og den er - måske ironisk nok - styret af moores lov.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere