Farlige opladere i omløb

Britiske myndigheder advarer mod opladere til elektronik, som bærer falske CE-mærker, men som ikke lever op til sikkerhedskravene.

Myndighederne i Storbritannien advarer nu mod at købe opladere til elektronik i løssalg uden at kontrollere, at der er tale om originale og godkendte apparater.

Ifølge BBC har myndighederne især fundet en omfattende import af opladere til Nintendos bærbare spilkonsoller DS og DS Lite, hvor ledningerne ikke er tilstrækkeligt fastgjort, så der er større risiko for stød.

De farlige opladere er importeret fra Kina og forsynet med falske CE-mærker. De lever imidlertid ikke op til de sikkerhedskrav, der stilles for at blive udstyret med CE-mærket.

Opladerne sælges ifølge BBC til omkring en tredjedel af prisen på originale godkendte opladere og sælges via både internettet og detailhandlen.

Ud over opladere til Nintendo DS har de britiske myndigheder også fundet ulovlige opladere til mobiltelefoner og MP3-afspillere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Hess

Udover at checke at det ikke er præcis den model som artiklen fra BBC nævner, er det da morderligt svært at kontrollere om en CE-mærkning er falsk?

I årevis har man prøvet at lære forbrugerne at de skal kontrollere at produktet er sikkerhedsmærket (herunder med CE-mærkning)- men hvis nu selve mærkningen er et falsum, er det da nærmest umuligt at vide om det er et farligt produkt man har købt? ...eller er der en CE-kode man kan få verificeret et sted?

  • 0
  • 0
Thomas Arildsen

Så vidt jeg husker med mit begrænsede kendskab til CE-mærkningen, fungerer det sådan, at CE-mærket er noget, en producent selv sætter på sine varer og dermed forpligter sig til at leve op til den tilhørende lovgivning. Der er mig bekendt ingen godkendelse af de enkelte produkter ift. at bære mærket og dermed ingen registrering af, hvilke produkter der "har lov" til at bære mærket, endsige hvilke producenter. Som sådan kan man vel slet ikke tale om, at mærket er falsk. Det er vel mere et spørgsmål om, at en producent kan bruge mærket i ond tro - altså sætte det på selv om man ikke lever op til den tilhørende lovgivning.

  • 0
  • 0
Lars Banner-Voigt

Det jeg undersoegte i vedhaeng med et elteknik projekt i 3g passer med det du siger, men jeg havde godt nok problemer med at finde meget om det, det meste var regulationer og ligende du kunne foelge og lov teksten loed noget i stil med at man skulle foelge dem der var relevant. Det meste skulle ogsaa koebes adgang til

  • 0
  • 0
Jesper Persson

Så vidt jeg ved er CE mærkning kun en garanti for produkternes ensartethed og ikke en sikkerheds godkendelse Så hvis den kinesiske producent bare har sørget for at man kan få stød på alle deres produkter har de dermed levet op til CE mærkningens regler. Jeg arbejdede engang for et firma som byggede special maskiner og her var chefen CE certificeret og det der sprang i øjnene var at han var mindre interesseret i om maskinen virkede en om der var CE mærker på.

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

I EU må man, dvs nationale myndigheder, ikke kræve forhåndsgodkendelser af bl.a. elektrisk og elektronisk udstyr - de betragtes som tekniske handelshindringer.

Til gengæld har man siden ca 1995 krævet at visse vareketegorier er CE-mærkede.

CE mærket (som i sig selv skal være godkendt - dvs se ud på en bestemt måde) påsættes af fabrikant eller importør for at markere en accept af ansvaret for at relevante normer for varekategorien skal være opfyldt.

Ved større indkøb er det ikke ualmindeligt at [b]køber[/b] kræver dokumentation af sælger for at det rent faktisk er tilfældet, fx i form af et krav i udbudsbetingelserne.

For Elektronik stiller der krav til sikkerhed, EMC og 'blyfrihed' - men ikke egnethed til en bestemt anvendelse.

det der sprang i øjnene var at han var mindre interesseret i om maskinen virkede en om der var CE mærker på

Hvis jeres kunde fik leveret maskinen uden det krævede CE mærke, så kunne han nægte at modtage leverancen og returnere den for jeres regning.

/esni

  • 0
  • 0
Michael Madsen

Nej det er ikke rigtigt at CE mærket garantere ensartethed og ikke sikkerhed. Du tænker på ISO900x certificerede virksomheder

Men et CE mærke giver ingen garanti, for at virksomheden overholder de standarter der gælder for apparatet. Derfor skal et CE mærke altid være i forbindelse med en ”overensstemmende erklæring” og dem er virksomhederne forpligtede at udlevere.

Inden for Europa kan en producent, hvis CE mærker ikke er i ”Overensstemmende” med de standarder der gælder for apparatet, idømmes fængselsstraf.

Problemet er at det kan være svært at retsforfølge Kinesiske producenter efter europæiske standarder, derfor er det importørens der kan stilles til ansvar for at de apparater, de importere er i orden.

  • 0
  • 0
Jens Madsen

Problemet er at det kan være svært at retsforfølge Kinesiske producenter efter europæiske standarder, derfor er det importørens der kan stilles til ansvar for at de apparater, de importere er i orden.

I praksis, kan en virksomhed holdes økonomisk ansvarlig, under forudsætning af, den ikke går falit, og aktionærerne mister deres penge (hvis nogen). Men, er der fastlagt i loven, hvem der skal have fængselsstraf, og er den ansvarlige, for en eventuelt forkert mærkning? Det vil sandsynligvis være svært at fastslå.

Ved import af kinesiske varer, ses ofte, at kvaliteten er svingende - og de første varer, er måske af god kvalitet, og lever op til CE. Senere, kommer så varerne, der ikke gør.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere