Opsang fra lektor til politikere og it-leverandører: Ny sundheds-it blæses op som vidundermidler

Overentusiastiske udmeldinger og salgstaler skaber falske forventninger til sundheds-it - og dermed modstand fra starten hos dem, der skal bruge det.

Organisationer, konsulenter, udbydere og politikere går alt for ofte sammen om at tale it-systemer i sundhedssektoren urealistisk højt op - og alle usikkerheder langt væk.

Resultatet kan være skuffede og desillusionerede brugere, fortæller Jeppe Agger Nielsen, der er lektor ved Aarhus Universitet og fagansvarlig for et masterfag om sundheds-it.

Læs også: Regionsdirektør: Lægerne må vænne sig til at diktafonen skal skrottes til fordel for it-systemer

»Vi ser ofte, at der er nogle overentusiastiske udmeldinger omkring, hvad teknologien kan. Det kan give sådan en oppustet forventning om, at et it-system er en magic bullet, der kan løse en række problemer, og det skaber en afkobling til virkeligheden,« siger han til Version2.

Interesse i opblæste forventninger

Markedet er organiseret, så flere har interesse i at blæse et projekt op - ikke bare blandt de private aktører, fortæller Jeppe Agger Nielsen.

»Måske skal man have finansieret et projekt, og det får man ikke, hvis man siger, at resultatet er usikkert,« siger han og fortsætter:

Læs også: Patienter vender sundheds-it ryggen: Det er for usikkert og for lavteknologisk

»Organisationer, politikere, it-guruer, konsulenter og udbydere har ofte alle en fælles interesse i at tale teknologien op, selvom de involverede inderst inde nok godt ved, at der er en lang større usikkerhed, end der bliver fremlagt.«

Vidundermiddel

I stedet bliver usikkerhed gemt væk i en rationel pakke med tit meget høje og konkrete bud på, hvad teknologien kan løfte. Og det kan give falske forventninger, fortæller Jeppe Agger Nielsen.

»Ofte bliver projekter iscenesat som en win-win-løsning, som både sparer penge, øger kvaliteten og gør det bedre for brugere. Nogle gange stilles brugere en løsning i sigte, hvor alt skulle fungere meget bedre end den tidligere løsning,« fortæller lektoren.

Læs også: Hospital forventer op til 2.000 fejlmeldinger det første døgn med fælles EPJ-system

Men når brugerne så oplever, at systemet ikke virker som lovet, eller er endnu værre end før, giver lovprisningen bagslag.

»Det kan gøre tingene værre, at man starter fra nogle forkerte præmisser,« fastslår han.

Handler ikke kun om brok

Fra projektlederens stol kan det ifølge lektoren betale sig at gøre op med teoriens traditionelle syn på modstand mod forandring som et onde, der skal overvindes.

Men modstanden kan også bruges positivt, understreger Jeppe Agger Nielsen.

»I visse tilfælde kan det forhindre indførelse af it-systemer, som på langt sigt kan have negative konsekvenser,« siger han og fortsætter:

»Nogle gange handler det mest om brok, som går over. Men det er generelt også vigtigt at lytte - frem for bare at tænke, at det er en forandring, medarbejderne må sluge,« fastslår han.

Læs også: Militær sundhedsboss: Sundhedspersonalet har alt for ofte ansvaret for læk af følsomme patientdatas

De kunstigt opblæste forventninger kan gøre mødet med mangelfuldt it endnu mere frustrerende. Og det er i en sektor, hvor projekter i forvejen er notorisk vanskelige og voldsomt ressourcekrævende, understreger Jeppe Agger Nielsen.

»Der er rigtig mange komplekse it-baserede projekter, som går på tværs af sygehuse, kommuner, praktiserende læger, apoteker og lovmæssige bindinger. Vi ser it-projekter, hvor projektlederen følger lærebøgerne til UG, som stadig går galt,« siger han og tilføjer:

»Der er mange gange kaos og interessemodsætninger i virkeligheden, som ikke altid passer ind i de kasser, der er i projekt- og forandringsledelsesmodeller.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul Bundgaard

Skats EFI står nok som det mest lysende eksempel på et system, hvor beslutningstagerne tilsyneladende primært var styret af ren ønsketænkning omkring hvad et digitalt inddrivelsessystem ville kunne erstatte af menneskelige ressourcer.

  • 5
  • 0
Ebbe Hansen

Og måske et skoleeksempel på, hvordan regelsæt, der med smidig administration (bøj en tå...) virker "fint", ved it-implementering viser sig ikke at have tilstrækkelig logisk sammenhæng.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere