Fagforeninger uenige om studie-frafald

Prosa kræver handling efter undersøgelsen, der viser enormt frafald på it-uddannelserne. Sam-Data/HK afviser undersøgelsen som forældet.

En forskningsrapport fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) om det usædvanligt store frafald på omkring 50 procent på it-uddannelserne har bragt sindene i kog hos it-fagets fagforeninger.

Rapporten blev offentliggjort i går og rejser kritik af uddannelserne. De frafaldne studerende peger blandt andet på manglende personlig opfølgning fra lærerne og dårlig klasseundervisning som problemer.

Kritikken får nu Prosa til at kræve øjeblikkelig handling for at skabe et attraktivt studiemiljø på it-uddannelserne.

»Det er en helt uacceptabelt højt frafald. Hvis der ikke gøres noget afgørende ved det alarmerende frafald, bliver manglen på kvalificeret it-arbejdskraft kun endnu større i fremtiden. Det kan blive meget dyrt ikke at gøre noget nu,« udtaler Prosas næstformand Erik Swiatek i en pressemeddelelse.

Prosa mener, at der straks skal tilføres ekstra midler til udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne.

Ubrugelig undersøgelse

Helt anderledes er reaktionen fra Sam-Data/HK, der går alvorligt i rette med undersøgelsen. Fagforeningen kalder i en pressemeddelelse undersøgelsen for ?stærkt forældet og på grænsen til det ubrugelige?.

»De nyeste tal, man har i rapporten, er fra 2004. Der er sket enormt meget for it-uddannelserne siden da, så jeg forstår ikke, at man vil konkludere ud fra fire år gamle tal,« siger Pia Brade, der er formand for Sam-Data/HK i henvendelsen til pressen.

Allerede i forarbejdet til rapporten sagde Sam-Data/HK fra over for tallene. Undersøgelsen vil fagforeningen gerne have, men den skal være bygget på opdaterede tal, da Pia Brade oplever klare forbedringer fra uddannelserne, siden tallene blev indsamlet i 2004.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jacob Sparre Andersen

På DMU-Syd (datamatikeruddannelsen i Nykøbing F) er frafaldet på det hold der bliver færdigt til efteråret foreløbigt 14/20. Hvad angår holdet der blev færdigt sidste efterår var det totale frafald vist også 14/20.

(Så har vi nogle lidt nyere tal at diskutere ud fra.)

  • 0
  • 0
#2 Jacob Sparre Andersen

Når jeg ser på de enkelte studerende jeg har observeret springe fra datamatikeruddannelsen, så ser det ud til at grunden til at springe fra er:

a) Uddannelsen er en anden end den studerende troede.

For eksempel er det mit indtryk at de fleste datamatikerstuderende tror de bare skal lære at programmere. Hele vinklen med softwaredesign og systemudviklingsmetoder er dem meget fremmed. God pædagogik kan muligvis overbevise en større del af studerende om at fag som softwaredesign og systemudviklingsmetoder ikke bare er spild af tid. Derudover bør datamatikeruddannelserne nok være mere åbne om hvad uddannelsen indeholder, så de studerende ikke køber katten i sækken.

b) Uddannelsen er sværere end de studerende troede.

Datamatikeruddannelsen er ikke let. Og når der så oven i købet skæres i hvor meget tid der bruges på at undervise på uddannelsen, så bliver det ikke lettere. (Så vidt jeg kan regne mig frem til det, så klares undervisningen i gennemsnit med en halvtidsunderviser per hold. Er det rimeligt?)

c) Spring til en konkurrerende it-uddannelse.

Det lader til at nogle uddannelsessteder lukker/åbner datamatikeruddannelsen sådan lidt tilfældigt. Når der åbner en uddannelse tættere på, så sker det at studerende skifter uddannelsessted. (Det sænker CO_2-udslippet, så det har vi vel ikke noget imod.) Når studerende skifter til en helt anden it-uddannelse, så er vi vel tilbage ved (a) eller (b).

d) Manglende interesse.

Nogle studerende lader til at de finder erhvervsarbejde, druk og fester vigtigere end at passe studierne. Det ved jeg ikke lige hvad man kan gøre ved. Måske kan grundigere information om uddannelsens indhold hjælpe folk til at finde ud af at fravælge studiet før de begynder.

e) Personlige grunde udenfor uddannelsens rækkevidde.

Det er det svært at gøre noget ved. (Tilsyneladende drejer det sig om 5-10% af frafaldet.)

Alt i alt ser det ud til at flere underviserarbejdstimer og bedre information om uddannelsens indhold (så de studerende ved hvad de går ind til) er mine bud på hvad vi kan gøre.

Derudover ville jeg som underviser på datamatikeruddannelsen ikke have noget imod at blive sendt på et kursus i pædagogik.

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

Mht. sam-datas udmelding er noget "pladder", de skulle tage og besøge uddannelses institionerne, som studerende på Erhversakademi Vest - multimediedesignerne uddannelsen .

De mangler it-miljøer, en opdatering af deres it-systemer, it-politik og nogle opstramninger i undervisningen. Så det har ikke ændret sig en pind, når sam-data skriver at undersøgelsen er fra 2004.

Få organiseret it-uddannelserne evt. i samarbejde med erhvervslivet.

  • 0
  • 0
#6 Jacob Christian Munch-Andersen

De 5 punkter du remser op er jo ikke et hak anderledes på alle mulige andre uddannelser.

Personligt var jeg på DTU's softwarelinje i et kort stykke tid. To ud af fire fag på første semester var desværre katastrofer. Jeg føler at jeg blev pisset op og ned af ryggen. Så meget tid spildt på undervisning som åbenlyst ikke fungerer.

  • 0
  • 0
#8 Torben Mogensen Blogger

Tal fra 2004 siger i hvert fald ikke meget om de nuværende uddannelser på f.eks. DIKU. Her er sket mange ting siden. Der er stadig for stort frafald (alt over 10% er vel for stort), men det er mindre end for fire år siden, og der er løbende tiltag for at fæ det længere ned -- uden at det går alt for meget ud over kvaliteten.

Med hensyn til datamatikeruddannelsen, så tror jeg man kan gøre meget. En ting, som jeg tidligere har nævnt, er at de er for ensartede. De forskellige datamatikerskoler kan sagtens indenfor rammerne af bekendtgørelsen specialisere sig, så man kan vælge en profil, der passer bedre til ens interesser, og som passer til forskellige jobfunktioner.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere