Fagforening tilbyder medlemmerne Vista-kurser

De it-professionelles fagforbund Prosa kopierer fagforbundet HK/Samdatas idé om at tilbyde medlemmerne billige it-kurser.

De it-professionelles fagforbund Prosa kopierer fagforbundet Samdata/HKs idé om at tilbyde medlemmerne it-kurser.

Fagforbundet Prosa vil tilbyde forbundets medlemmer certificeringer i brugen af styresystemet Windows Vista fra den amerikanske softwaregigant Microsoft.

Dermed følger fagforbundet i kølvandet på kollegaerne hos fagforbundet Samdata/HK, der allerede tilbyder medlemmerne en Microsoft MCSA-certificering for systemadministratorer og MCTS for teknologispecialister under den hidtidige markedspris.

Også Prosa vil levere de nye Vista-kurser til lave priser, fortæller faglig sekretær i Prosa, Mads Kellermann. Det sker i samarbejde med den private kursusudbyder Microworld.

»Vi køber det som et firmakursus, og afholder det i egne lokaler,« siger han og betegner det foreløbig som en prøveballon.

»Vi håber på, at vi kan fylde det op, og hvis det viser sig, at vi ikke kan det, så holder idéen ikke, og så dropper vi det igen,« siger han.

I første omgang drejer det sig hos Prosa alene om certificering i Windows Vista. Fagforbundet har endnu ikke gjort sig nogen overvejelser om, hvor stor en procentdel af medlemmerne, der har behov for den type certificeringer.

»Vi ved, at der er en målgruppe, men om den er 1.000 eller 2.000 ? det ved jeg ikke,« siger Mads Kellermann.

Han mener, at lønstatistikken viser, at hen ved 25 procent af Prosa-medlemmerne i dag har en eller flere certificeringer.

Viser det sig, at der er interesse for det første kursus, forventer Mads Kellermann, at fagforbundet vil følge op med andre.

»Hvis vi kan få sådan en aftale her med Microworld, så kan vi sikkert også få den med andre kursusudbydere, der har andre ting på paletten,« siger Mads Kellermann.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Leif Lodahl

Ved at udbyde Microsoft kurser med det mål at opnå certificering er fagbevægelsen medvirkende til at Microsoft beholder og sandsynligvis udbygger sit absolutte monopol.
* Er det fagbevægelsens strategi at alle støtte en enkelt kommerciel udbyder af software ?
* Hvor mange penge har fagbevægelsen modtaget fra Microsoft til gengæld ?
* Hvornår kan vi forvente at den danske fagbevægelse påtager sig et ansvar og en holdning ?

Med venlig hilsen

Leif Lodahl

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Det er jo naturligvis kærkomment at dreje dette i en retning, der siger "Fagforeningen støtter Microsofts monopol" og lignende ytringer - men kunne man ikke omvendt sige, at fagforeningen netop ville svigte sit ansvar overfor medlemmerne, hvis de ikke tilbød en mulighed for at få nærmere kendskab til Windows Vista?

Uanset om man kan lide det eller ej, så bliver Vista en del af virkeligheden for de fleste mennesker i nær fremtid. Jeg har så sent som i denne uge for første gang arbejdet hele dage med Vista - og det var ikke super nemt at finde ud af brugerfladen ... og jeg plejer sådan set at opfatte mig selv som sådan "semi-teknisk" anlagt ;o) Jeg antager derfor, at det for mange bliver /endnu/ sværere end det var for mig.

Det er jo /præcist/ dette, der er en moderne fagforenings opgave - nemlig at sørge for kompetence-løft for dens medlemmer. Var det derfor ikke en idé for "Linux-verdenen" at spørge fagforeningerne, om de ville lave kurser med dem også?

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Sådanne kurser har aldrig haft den store succes. Det faglige niveau er nær bunden fordi alle skal kunne følge med. PC kørekortet er jo f.eks. en total fiasko. Det er nok igrunden ligegyldigt om det er et XP, Vista eller et fårehyrde kursus.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize