Fagforening: Stop telelogning af alle landets borgere

Illustration: Jacob Nielsen
Politiet bør kun have lov til at overvåge folk, der er mistænkte, og ikke hele befolkningen, mener Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen.

Nu må overvågningen af helt almindelige danskere stoppe. Det er den klare holdning fra Magisterforeningen.

Danskerne skal kunne stole på, at staten ikke kigger os over skulderen, når vi tager rundt i landet, men Rigspolitiets teleskandale viser i fagforeningens øjne tydeligt, at det er på tide at stoppe den systematiske masseovervågning, skriver Magisterbladet.

»Vi skal stoppe teleselskabernes systematiske logning af data på alle borgere i hele landet. Vi skal tage kriminalitet dybt alvorligt, og det skal der sættes ind overfor, men der skal være proportionalitet, i forhold til hvilke redskaber der tages i brug. Politiet skal kunne overvåge dem, hvor der er en mistanke knyttet til, men ikke alle borgere,« siger hun til Magisterbladet.

Hun mener, at hvis ikke danskerne kan have tillid til, hvordan myndighederne benytter de data, der indsamles om landets borgere, så vil vores samfund ikke kunne hænge sammen i fremtiden.

Teledata går ikke i retten længere

Det er Rigspolitiets teledataskandale, der har fået fagforeningen til at reagere. Der er tvivl om mindst 10.000 sager, hvor der er brugt teledata, som nu alle skal kigges igennem.

I sidste uge kunne justitsminister Nick Hækkerup (S) fortælle Folketingets retsudvalg, at teledata nu midlertidigt ikke vil kunne bruges som bevis i retten.

Alt dette kommer, som faste Version2 læsere sikkert ved, i forlængelse af EU-domstolens afgørelse af den såkaldte Tele2-sag, der slog fast, at der ikke må udøves total overvågning over borgerne, hvilket logning af teledata i praksis er. Dommen har dog ikke fået danske regeringer med justitsministre fra begge fløje til at stoppe overvågningen af de danske borgere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Telelogning betyder, at Teleselskaberne ikke skal smide alle personlige oplysninger ud straks efter brug, men beholde bestemte af dem i 1 år, hvor de kun kan udleveres til politiet efter dommerkendelse.

Sådan er grundlaget i dansk lov.

Mener magisterforeningens formand, at man kun skal gemme oplysninger for dem, der enten bliver mistænkte eller ofre for forbrydelser 1 år frem i tiden?

For fremadrettet overvågning af mistænkte er allerede til rådighed med aflytning eller teleobservation. Det har ikke noget med logning at gøre.

Så enten har man logning af alle eller ingen logning overhovedet.

Med mindre selvfølgelig, at magisterforeningen har særlig synske evner, hvormed de kan udpege fremtidige mistænkte og ofre, så deres historiske teleoplysninger - og alene disse - kan gemmes.

Man kan da godt være modstander af telelogning, selv om det er underkastet regler og kontrol, hvor oplysningerne alene udleveres for ofre og mistænkte efter dommerkendelse.

Men så burde man jo være forfærdet over den omfattende logning, som IT-tjenester som Google, Facebook mv. foretager uden dansk kontrol. Se bare umrella-sagen, hvor facebook vælger af egen kraft at udlevere data til politiet.

Hvad har de ellers indsigt i, som de ikke har udleveret?

Magisterforeningen stikker vist tåen ned i et for dem ukendt vand.

  • 2
  • 6
Ole Jensen

Hun mener vel at selv en justitsminister skal rette ind efter domstolen. Den dom som den tidlige justisminiter bevist undlod at overholde, sagde jo klart at man ikke må masseovervåge, men kun overvåge folk der en en mistanke til. Så hun kræver vel bare at selv ministeren skal overholde reglerne. Men hvis ikke, bør det vel betyde at borgerne heller ikke skal rette sig efter domstolsafgørelse, da en af de ting der kendetegner et retssamfund er lighed for loven.

  • 14
  • 1
Hans Nielsen

Se bare umrella-sagen, hvor facebook vælger af egen kraft at udlevere data til politiet.


Mah har vel pligt til at anmelde en forbrydelse af en hvis størelse, især når den ikke er stoppet. Som dataansvarlig man har vel også en "udvidet indbertningspligt."
Om så google og facebook skal have denne adgang det er noget helt andet.

"Så enten har man logning af alle eller ingen logning overhovedet.

Med mindre selvfølgelig, at magisterforeningen har særlig synske evner"
Jeg tror man mener, at alt data som ikke skal bruges til regning eller ligende skal slettes, eller slet ikke gemmes overhovedet.

Kun på de personer, som man har en dommerkendelse til at overvåge, skal man have lov til at gemme data.

  • 7
  • 0
Mads Jamborg Jørgensen

Det er nemt at være imod overvågning hvis man ikke behøver at tage stilling til konsekvenserne, der er ingen som ønsker overvågning hvis det udelukkende er negativt, men sådan er det nok ikke i virkeligheden

Hvis man ikke har nogen tiltro til at myndighederne kan forvalte data ordentligt, så er det også nemt at være imod

Men det jeg savner i debatten er at man ser på fordele og ulemper, på et oplyst grundlag

Kan myndighederne forvalte data ordentligt?

Hvad er fordele, hvad er ulemper?

Desværre virker det som om at politikerne ikke er interesseret i en sådan debat, det virker som om at de beslutter nogle ting bag lukkede døre og så er det bare sådan

  • 0
  • 7
Bjarne Nielsen

Vi kunne starte med en oplyst debat om, hvad vi kan gøre, når myndighederne mener sig berettiget til at tage sig en årelang tænkepause om, hvorvidt de vil overholde loven ... og vel at mærke forsætter med at bryde den så længe.

  • 17
  • 0
Mads Jamborg Jørgensen

Jeg er enig i at politikerne ikke har gjort det godt nok i denne forbindelse

Men hvis der ikke havde været logning af teledata, hvad havde konsekvenserne så været i dag?

Vi kan læse om nogle konsekvenser i forbindelse med at man midlertidigt har et stop for brug af logningsdata, der er retssager hvor man måske ikke længere kan dømme på samme måde som tidligere ...

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Mads Jamborg Jørgensen.

Men hvis der ikke havde været logning af teledata, hvad havde konsekvenserne så været i dag?


Mht. den ulovlige logning, så havde vores retssystem ikke nu ligget i ruiner pga. skandalen, og mennesker havde ikke potentielt været varetægtsfængslet/fængslede uberettiget. Vi ved endnu ikke, om det er sket, og evt. hvor mange.

Det er jo ikke kun andre, der kan risikere uretmæssigt at blvie anklaget/dømt - det er jo potentielt også dig og mig.

Det kan undre, at man på dette område er så bange for konsekvenserne for efterforskning og opklaring ved tab af teledata, når man for et par dage siden på TV2 kunne se udsendelsen "Hvor er politiet?", som afdækkede den rystende ringe efterforskning, som ofte foregår i landets politikredse. I mine øjne er det det der burde medføre et ramaskrig - ikke tab af usikre og ulovlige teledata - for det var godt nok pinligt og rystende at se - ikke en retsstat værdig.

Man kunne frygte, at disse ulovlige data har været anvendt til at dække over dårlig efterforskning, og at den gode efterforskning nedprioriteres, fordi man stoler for meget på de usikre teledata.

  • 12
  • 0
Mogens Ritsholm

Mht. den ulovlige logning, så havde vores retssystem ikke nu ligget i ruiner pga. skandalen, og mennesker havde ikke potentielt været varetægtsfængslet/fængslede uberettiget.


Det er jeg nu ikke så sikker på.

Mange tror, at historiske teleoplysninger forsvinder, hvis de specifikke krav til logning af hensyn til politiet ophæves.

Det er ikke tilfældet.

Efter regnskabsbekendtgørelsen er teleselskaberne forpligtede til at gemme kundens debiterbare data i op til fem år eller indtil kunden fortaber retten til at klage iflg vilkårene hos det enkelte selskab.

Derfor blev mastedata allerede gemt inden logningsreglerne trådt i kraft i 2007. Og findes data har politiet ret til at få det udleveret. I husker måske Thorsen-sagen, hvor mastedata beviste, at han var i Jylland den dag, hvor han hævdede at være et andet sted.

Nu er både data og tale ofte leveret med flat rate. Men overskrides grænserne eller fair use vilkår skal teleselskabet stadig bevise, at det er kundens forbrug. De personlige data kan nok stadig tolkes ind i kravet om at gemme data for at kunne løfte bevisbyrden.

Så det er måske ikke så meget, som forsvinder, selv om logningsbekendtgørelsen ophæves.

Denne problemstilling overser EU-dommen totalt.

Som lægmand vil jeg ellers tænke, at "overgrebet" ved at gemme personlige data må være uafhængigt af årsagen til at man gemmer det.

Men som sagt er EU-dommen slet ikke inde på denne problemstilling, og de har heller ikke taget stilling til, at det f.eks. i Danmark kun er visse teleoplysninger, der kræves gemt. Lederen af den svenske udredning tror, at EU-domstolen troede, at alle teleoplysninger blev krævet opbevaret ud fra de oplysninger til sagen, som Tingsretten i Sverige medsendte til sagen ved EU-domstolen.

Hvor om alting er, har EU-domstolen slet ikke overvejet spørgsmålet - herunder virkningen i den situation at de krævede logningsdata var identiske med dem, som man alligevel skal gemme efter regnskabsregler.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Mogens Ritsholm.

Ja, det er væmmeligt kompliceret, hele dette område. Jeg må indrømme, at jeg lige nu ikke kan huske detaljer i problemstillingen - er det forkert husket eller forstået, at disse data (indtil det for nylig blev stoppet) med justitsministerens velsignelse har kunnet tilgåes/kræves af politiet uden dommerkendelse? Er det der, hunden ligger begravet?

Ville man have anvendt disse data ligeså hyppigt i retssager, hvis vi herhjemme havde valgt at følge tele2-dommen?

Jeg tænker, at du måske også kan svare på, hvordan situationen er i andre lande - har man de samme problemer med pålideligheden der, eller bruger man slet ikke disse data på samme måde i andre lande?

  • 0
  • 0
Jacob Pind

Efter regnskabsbekendtgørelsen er teleselskaberne forpligtede til at gemme kundens debiterbare data i op til fem år eller indtil kunden fortaber retten til at klage iflg vilkårene hos det enkelte selskab.

Derfor blev mastedata allerede gemt inden logningsreglerne trådt i kraft i 2007.

Ud fra afrengingen af kundens forbrug er det jo ikek relervant hvilken mast, han har været på, kun samtalens længt, hvem der er ringet, og om telefonen har været i danmark eller ej.

Det andet kan værer data teleselskabet mener at ha brug for men er ikke data som er relervant at opsamle ud fra den aftale teleselskabet har med kunden. Person data forordning siger jo at der kun skal opsamles den data som er nødvendig, er ikke sikker på det er nødvendigt at oprette nogen referance here mellem kunden og hvilken masten telefonen har været forbundet til.

  • 7
  • 0
Mogens Ritsholm


Der har indsneget sig den praksis, at mastedata alene kunne udleveres efter en editionskendelse, hvor kravene til strafferamme mv. er mindre end ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Justitsministeren blev spurgt om dette for nogle år siden.

Svaret var, at det ikke betød noget. For domstolene ville i praksis stille de samme betingelser som ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det har domstolene bare ikke levet op til i praksis, og lovgiver har ikke taget konsekvensen og fået hullet lukket.

Sådan har der været rigtig meget sjusk og rod i forvaltningen af logningsreglerne. Men der er også ting, der er rettet.

Sessionslogning var uden hjemmel i loven. Det er som bekendt ophævet. Udlevering af oplysninger til rettighedshaveres advokater var der ikke hjemmel til. Det er rettet. Logning af data via mobil med mastedata var ikke omfattet af reglerne. Den praksis er nu standset bortset fra den logning, teleskabet vurderer nødvendig af hensyn til leveringsbevis. Skats adgang til logningsdata er bremset.

Samlet set har det bevæget sig i en rigtig retning. Og vi er nu tæt på et logningsniveau, som vi alligevel ville have uden specifikke regler om logning af hensyn til politiet.

Så egentlig kan man roligt ophæve logningsbekendtgørelsen. For politiet har under alle omstændigheder adgang til eksisterende oplysninger ud fra retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Men JM tør ikke tage springet.

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Ud fra afrengingen af kundens forbrug er det jo ikek relervant hvilken mast, han har været på, kun samtalens længt, hvem der er ringet, og om telefonen har været i danmark eller ej.


Nu skal jeg ikke forlænge diskussionen.

Du siger, at det var forkert, at teleselskabet gemte oplysninger om de master, der var involveret i Kurt Thorsens mobiltelefon i 1999. For kravet om at slette data, der ikke bruges til at underbygge debitering var jo gældende fra 1998, og logningskrav til politiet blev først indført i 2007.

I øvrigt blev masteoplysninger benyttet af politiet for mange kunder i Kastrup ved rockermordet i kastrup i 2000. Det er så også efter din mening en fejl.

Men data blev gemt, fordi kunden jo kan hævde, at det ikke kunne være ham/hende, men at der måtte være fejl i systemet Her er stedoplysninger vigtige for at underbygge, at det faktisk er kundens forbrug.

Det var synet dengang. Og det vil det vel også være i dag.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Efter regnskabsbekendtgørelsen er teleselskaberne forpligtede til at gemme kundens debiterbare data i op til fem år eller indtil kunden fortaber retten til at klage iflg vilkårene hos det enkelte selskab.

I mange teleabonnementer har kunden betalt en fast pris for X timers opkald (taletid) og Y GB data. Typisk er prissætningen sådan, at der er et betydeligt økonomisk incitament til at vælge en pakke, hvor du aldrig overskrider trafikmængderne.

Når måneden er gået, og teleselskabet har konstateret at kunden ikke har talt mere end X timer og dermed at der ikke skal faktureres ekstra for samtaler, er der ikke i forhold til bogføringslovens krav noget behov for at gemme oplysninger om de enkelte opkald. Teleselskabet må ret hurtigt fortabe mulighed for at fremsætte krav om betaling for opkald udover den forudbetalte mængde.

Vores datatrafik dokumenteres heller ikke med IP-adresser eller URLer, selvom Justitsministeriet sikkert kunne drømme om det (sessionslogning via bogføringsloven, hvorfor har ingen fået den geniale idé..?).

En stor del af de danske mobilabonnementsaftaler har fri SMS, dvs. at oplysninger om den enkelte SMS umuligt kan være bogføringsmateriale i disse aftaler. Den primære produktionspris for en SMS må i øvrigt være logning og anden unødvendig registrering.

Uden logningsbekendtgørelsen ville abonnementer med fri tale (indenlandske opkald) sikkert være endnu mere udbredte, fordi det sparer administration og registrering af de enkelte opkald.

Tale bruger en meget lille del af den samlede datakapacitet på mobilnetværkene, så hvorfor egentlig fakturere det på en anden måde end data? Samtidig æder diverse OTT-tjenester sig ind på teleselskabernes opkald/sms produkter. Antallet af SMS sendt er år falder, selv om det er gratis for de fleste. Det skyldes ikke at danskerne sender færre korte beskeder til hinanden.

Registrering af indgående opkald og SMS sker også alene på grund af logningsbekendtgørelsen

Så jo.. logningsbekendtgørelsen gør en kæmpe forskel for hvilke oplysninger der registreres om vores elektroniske kommunikation hos teleselskaberne, med deraf følgende risici for borgerne.

De mørke kræfter i EU-regeringerne er opmærksomme på dette, hvilket kan ses af diverse lækkede dokumenter fra den såkaldte "DAPIX - Friends of the Presidency on Data Retention" arbejdsgruppe, der arbejder i hærdigt på at ignorere Tele2-dommen.

Kreativiteten hos EU-regeringerne er meget stor, når det kommer til at omgå loven og EU-domstolen. Når det kommer til at udvikle en lovlig målrettet logningsordning giver de op på forhånd og siger at det er helt umuligt, blah blah..

Engang i fremtiden, når ePrivacy-forordningen har erstattet det nuværende direktiv (2002/58), kan tingene blive lidt mere mudrede, fordi de europæiske teleselskaber via ETNO og GSMA har gang i en massiv lobbyindsats for at tillade, at de kan indsamle og (mis)bruge data om elektronisk kommunikation til sekundære formål, nærmest som Facebook og Google gør det.

Det støttes selvfølgelig af de mørke kræfter i EU-regeringerne fordi det vil komme til at fungere som frivillig logning, men alligevel vil de have meget mere pligtmæssig logning (lovbestemt) for at være "sikker" på at data er tilgængelige.

Læs mere her i denne EDRi-analyse, som jeg har skrevet.

Jesper Lund
IT-Politisk Forening

  • 8
  • 1
Peter Stricker

Du siger, at det var forkert, at teleselskabet gemte oplysninger om de master, der var involveret i Kurt Thorsens mobiltelefon i 1999. For kravet om at slette data, der ikke bruges til at underbygge debitering var jo gældende fra 1998, og logningskrav til politiet blev først indført i 2007.

I øvrigt blev masteoplysninger benyttet af politiet for mange kunder i Kastrup ved rockermordet i kastrup i 2000. Det er så også efter din mening en fejl.


Hvis Kurt Thorsen blev dømt på baggrund af ulovligt opbevarede data, mener du så, at den succesfulde udgang på retssagen - set fra anklagemyndighedens synspunkt - er tilstrækkelig begrundelse for at lade den ulovlige praksis fortsætte?

I dit næste eksempel, kan vi vel alle være enige om, at det var godt at de slemme forbrydere blev straffet. Så lad os da se bort fra lovligheden af de data der lå til grund for dommene.

Naturligvis skal Kurt Thorsen og rockermorderne overholde loven. Men skal samme krav ikke stilles til myndighederne?

  • 6
  • 0
Steen Garbers Enevoldsen

I øvrigt blev masteoplysninger benyttet af politiet for mange kunder i Kastrup ved rockermordet i kastrup i 2000. Det er så også efter din mening en fejl.

Lige netop dette eksempel (hvis eneste baggrund for dom har været masteoplysninger og klubtilhørsforhold) kunne da meget vel vise sig at være en fejl, set i lyset af den igangværende skandale.

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Hvis Kurt Thorsen blev dømt på baggrund af ulovligt opbevarede data, mener du så, at den succesfulde udgang på retssagen - set fra anklagemyndighedens synspunkt - er tilstrækkelig begrundelse for at lade den ulovlige praksis fortsætte?


Din præmis er, at det var ulovligt at gemme mastedata i forbindelse med telefoni og SMS. Men som tidligere nævnt, mener jeg, at du tager fejl.

I givet fald var praksis hos alle andre mobilselskaber i Europa også ulovlig fra iværksættelsen af direktivet (i DK 1998) til indførelse af nationale logningskrav af hensyn til politiet (i DK 2007).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere