Fagforening: Masser af it-arbejdskraft

Hvis blot virksomhederne vil slække på kravene til it-kompetencerne er der masser af ledige it-hænder, viser ny undersøgelse fra Samdata/HK.

Hvis blot virksomhederne ville ansætte folk med kortere it-uddannelser, så kan de få masser af arbejdskraft. Det viser en ny undersøgelse fra Samdata/HK, der refereres af Ritzau.

Samdata/HK organiserer 17.000 it-ansatte

»Vi ser meget tit, at arbejdsgiverne vil have en akademiker, det kunne være en datalog, til en stilling, hvor jobindholdet i højere grad matcher en datamatiker. Det afholder mange fra at søge et job, hvis uddannelsesniveauet i jobannoncen ikke stemmer med ens CV. Faren er stor for, at hverken akademikerne eller vores ledige lægger billet ind på sådan en stilling,« siger faglig sekretær i HK/Privat Kim Bonde Nielsen til Ritzau.

Fagforeningen oplyser, at der er 4,4 procent arbejdsløse blandt de it -uddannede i Samdata/HK, hvilket er lige ved et procentpoint over den aktuelle ledighedsprocent på arbejdsmarkedet.

Ifølge undersøgelsen oplyser 58 procent, at arbejdsgivernes uddannelseskravene er for høje i jobannoncerne i forhold til jobindholdet, hvilket får ansøgerne til at holde sig væk fra stillingerne.

Dansk Erhverv afviser, at der går it-kvalifikationer tabt.

»Der er stor efterspørgsel på velkvalificeret arbejdskraft, så jeg tror, virksomhederne tænker sig godt om, når de laver opslagene, og fordi markedet er, som det er i øjeblikket, hører jeg bestemt også om, at man søger ned ad i akademisk niveau,« siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Christian Ohm til Ritzau.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anne-Sofie Nielsen

Jeg tror, at uddannelseskravene skal ses som et supplement til beskrivelsen af jobindholdet, og ikke som to uafhængige dele.

Hvis der eksempelvis står "Java-udvikling" under jobindhold, er det ikke nødvendigvis en garanti for, at en hvilken som helst udvikler, der kan Java, vil kunne bestride jobbet. Udannelseskravene bruges formodentlig ofte til at illustrere, hvor svære (teoretiske?) problemstillinger, der er tale om. Så det er med til at sende et signal om, hvilken type job, der er tale om. Også selvom det i nogle tilfælde ville kunne bestrides af personer med en anden uddannelse end den angivede.

Og så skal man ikke være blind for, at Samdata, der står bag "undersøgelsen" primært organiserer lavtuddannede it-folk - så de har en interesse i at fremstille arbejdsgiverne som nogle idioter i det omfang, de ikke vil ansætte deres medlemmer. Måske skulle de hellere satse på at få opkvalificeret nogle af deres medlemmer, hvis de ikke opfylder arbejdsmarkedets krav?

  • 0
  • 0
#2 Deleted User

Jeg mindes den her nekrolog, hvor der stod: "Og så var manden en meget flittig læserbrevs-skribent".

Visse blogg'ere og selvbestaltede - flittige - kommentatorer kunne godt trænge til at lære lidt om net-etik, skriftlige og elektroniske kommunikationsformer.

Anne-Sofie Nielsen skyder med spredehagl og insinuerer metoder og mål, som SAMDATA angiveligt skulle besidde.

Ja,ja, hvem er dog mere intelligent end én selv, så må de andre jo nødvendigvis være idioter, eller hvad ?

Nettet - og du er ikke ene om det - kunne godt trænge til lidt mere soberhed i debatten.

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

For mange år siden, lærte vi, at dataloger ikke skulle programmere. Skulle man være programmør, var det datamatikkeruddannelsen.

Dataloger skulle kunne planlægge opgaven, finde ud af hvilke algorithmer der skulle bruges, kunne opdele opgaven, og evt. udregne algorithmer. De skulle ikke kode selv. De skulle kunne opstille krav, til det færdige produkt, og evt. til de dele det bestod af osv. samt udarbejde metoder, for at sikre kravene opfyldes.

I dag ser vi oftest, at virksomheder blot ansætter akademikkere - og sætter dem til at programmere. Indenfor andre ingeniørretninger, er det sjældent at man sætter ingeniørerne til at bygge broen. De graver ikke selv, men styrer arbejdet.

Hvor mange virksomheder ansætter datamatikkere, og programmører, til at hjælpe datalogen, således datalogen kan arbejde med de advancereede problemstillinger? Ingen! Ikke I mange virksomheder, har datalogen en "flok" programmører eller datamatikkere til at hjælpe. Det virker nærmest som om, man hellere vil holde det fri for datamatikkere.

Havde bygningsvirksomhederne gjort det samme, ved vi alle, at bygningerne ikke kunne holde.

Ofte er det faktisk en dårlig idé, at sætte dygtig personale, til opgaver der ligger langt under deres niveau. De vil være alt for sløve, og langsomme, til at løse sådanne opgaver. De er optrænet til at løse komplicerede problemstillinger, finde på algorithmer, og til at tænke flere løsninger igennem. Og de er ikke optrænet til, at være rutinerede i, at klaske mange kodelinier ned på nul tid.

På den anden side, tror jeg, at datalogiuddannelsen desvære ikke satser nok på, at uddanne datalogerne til at arbejde på et advanceret niveau, og det er måske årsagen til, at mange blot ender som en "advanceret" programmør.

Men virksomhedernes forståelse af forskellen på, at finde ud af hvordan problemer løses, udarbejde algorithmer og dokumentation, samt det at "kode", er måske i virkeligheden det store problem.

Min opfattelse er, at rigtige dataloger ikke bør kunne kode. De bør i princippet have snust til sprog som C, C++, Java, og måske assembler, men de bør i princippet ikke føle noget for disse sprog. Sprogene er datalogisk ude af rækkevide, og rummer adskillige datalogiske fiaskoer. En, som kan programmere, og ikke kan se fejlene kan næppe blive dygtig datalog. En datalog vil spørge - hvorfor deffinerer man dog ikke sprogene ordentligt?

Programmering, er ikke datalogens kunnen.

  • 0
  • 0
#4 Anne-Sofie Nielsen

Jakob Melbye, er du venlig at oplyse mig om kvoten for antallet af kommentarer og blogindlæg, man kan tillade sig at skrive uden at man pr. definition er sat i bås med ATS' Erling Brokkendorf?

Jeg skriver ikke, at Samdata er nogle idioter. Jeg gøre bare opmærksom på, at de er en politisk interesseorganisation, som derfor har et (legitimt) ønske om at få flere virksomheder til at ansætte den type af medarbejdere, de organiserer. Og det mener jeg, at man bør have i baghovedet, når man læser deres undersøgelse.

Det er i øvrigt ærgerligt, at der ikke er ret mange detaljer om undersøgelsen, men det virker som om, de har spurgt deres medlemmer. Når man spørger en gruppe relativt lavtuddannede i branchen, om virksomhederne søger efter for højt uddannede personer, er det ikke underligt, at svaret bliver ja. Hvis det eksempelvis var Ingeniørforeningen, der havde spurgt deres medlemmer, var svaret sikkert blevet et andet. Derfor synes jeg, at det er værd at diskutere, om undersøgelsen overhovedet er brugbar.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere