Fagforening: Dansk cybermur mod billetfuskere er absurd

Det går over gevind, når politikere som automatreaktion vil filtrere tvivlsomme koncertbillet-udbydere væk fra det danske internet. Det mener HK Samdata-formand Pia Brade.

Efter at DR's forbrugermagasin Kontant afslørede tvivlsomme hjemmesider, der videresælger koncertbilletter til overpris, kom reaktionen prompte:

Forbrugerrådet og De Konservatives Brian Mikkelsen foreslog nemlig at gøre det lettere at få spærret for adgangen til hjemmesider, som bliver brugt til ulovlige formål,

Men det forslag får en ublid medfart fra formand for it-fagforeningen HK Samdata, Pia Brade:

»Lad det være sagt med det samme, at HK Samdata ikke har noget positivt at sige om piratkopieret musik, tvivlsom medicin og heller ikke har nogen særlig holdning til gambling-industrien. Men vi mener, at det frie, åbne internet har vist sig helt afgørende for vækst og udvikling af nye muligheder,« skriver Pia Brade i et blogindlæg.

Filtrering omkring den danske del af internettet begyndte som en frivillig aftale mellem teleselskaberne om at bruge DNS til at spærre for hjemmesider med børneporno.

Siden har blandt andre musikindustrien, medicinalbranchen og Skat fået pålagt internetudbyderne at spærre for sider med ulovligt indhold.

»Svaret er ikke at spærre danskerne inde bag en cyber-mur med en uendelig række af sites, som vi danskere ikke må vide eksisterer. DNS-spærringer kan og skal ikke være standardvåbnet mod alt, der ikke overholder alle detaljer i dansk lovgivning,« skriver Pia Brade.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

(ja jeg ved godt at det ikke er så pisse populært)

Men man kunne jo designe systemet sådan at køber man mere end 4 billetter f.eks. så skal det være via et NemID login - så begrænser man da lidt de udlandske billethaj hjemmesider, som det blev vist i Kontant på DR1. En koncert afholdt i Danmark er vel målrettet et dansk publikum så jeg ser ikke noget problem i at begrænse svenskere, tyskere osv fra at støvsuge danske koncerter for billetter

DNS filtret skal de holde sig langt fra - jeg ved godt de påstår at det er for at beskytte os stakkels danskere ellers ville det vælte ind med børneporno, viagra, epo, film og MP3'er - men det er og bliver censur

Ellers er der ikke andet end at køre det via retssalene - hvis firmaer som viagogo laver dokument falskneri, så tror jeg også at det vil have det svært ved at overbevise en engelsk dommer - censur for at løse en lille problem er absolut ikke vejen frem!!!

  • 0
  • 9
Jan Andersen

Men NemID løsningen er jo også et filter - bare i en anden forklædning - og dermed reelt ikke spor bedre. Og jeg tror du undervurderer mængden af koncertgæster der gerne rejser over landegrænser.

Såvidt jeg forstår er der to forskellige scenarier i spil som man forsøger at ramme: Salg af falske billetter, og salg af reelle billetter til overpris. Det første er jo klart ulovligt og jeg kan ikke se, at andet end oplysning er vejen frem. I det andet scenarie har jeg svært ved at se, hvem det er man forsøger at beskytte. Ja, man vil gerne at flest muligt kan komme til arrangementet til den egentlige pris ved at hindre hamstring med gensalg for øje. Men mon ikke decideret hamstring kan hindres med relativt simple metoder? Loven er fra 1919, og man kan overveje om ikke det folk og skuespil den var sat til at beskytte måske har ændret karakter i mellemtiden, så vi måske i højere grad kan lade markedskræfter styre tingene.

  • 4
  • 1
Anonym

Jeg ved godt at der er mange der rejser til andre lande for at se koncerter, men når én person fra udlandet vil købe en hel række sæder til en koncert, så burde der være nogle alarmklokker der ringer.

Jeg er i mod DNS spærringer, men jeg er i den grad også imod at de første få tusinde til udvalgte koncerter opkøber stort set alt hvad der er af billetter og så sælger dem til det dobbelte til de endelige koncertgæster.

Man kunne også begrænse hvor mange billetter ét kreditkort kan købe til en koncert.

  • 2
  • 1
Niels Buus

Jeg forstår slet ikke problemet med "billethajer". Hvis disse "billethajer" kan videresælge billetter til dobbelt pris, så vidner det om at den oprindelige billetpris er forkert, fordi efterspørgsel overgår udbud. Hvis prisen var rigtig, så ville der ikke være plads til "billethajer", fordi markedet ikke kan bære en højere pris end den som arrangøren tilbyder.

  • 5
  • 2
Peter Johan Bruun

Burde HK ikke hellere interresere sig for IT fagets ansatte ? Jeg mener, de får vel penge fra deres medlemmer for at forsvare medlemmernes interesser i form af løn og arbejdsvilkår, og ikke at drøfte internet politik istedet. Eller er det mig der galt afmarcheret ??

  • 3
  • 5
Anonym

Og bekymring omkring "cyber-censur" har ikke interesse for en organisation der repræsenterer mange IT ansatte?

Det giver fint mening for mig at nogle af de store faglige organisationer råber op når der er emner der berører de mennesker de repræsenterer. Stigende censur kan være med til at udenlandske firmaer måske fravælger Danmark, så det giver absolut fin mening at HK Samdata blander sig i debatten.

  • 3
  • 1
Peter Johan Bruun

Hej Peter Makholm

Det er korrekt at jeg skrev det citerede i mit indlæg, og du har fuldstændigt ret i at det var galt afmarcheret. Hvis du ikke er blevet alt for morgensur må du hellere end gerne læse min tilrettede tekst.

Beklager, men der var noget ved artiklen der fangede min interesse og samtidigt var jeg ikke helt morgenfrisk, så derfor kom den kommentar forkert afsted.

Og jeg havde håbet på at i det halve minut der gik med den oprindelige tekst, at den ikke havde været læst af nogen.

UNDSKYLD ! Men det der fremgår nu er min oprigtige mening.

/pjb

  • 1
  • 0
Michael Thomsen

Nu var vi et par enkelte, som nærmest blev beskyldt for at være pædofile fordi vi var imod censur dengang børnepornofilteret blev indført, og hvad har vi fået ud af det: Præcist den glidebane som vi forudså - ikke engang Kina og Iran kan længere følge med. Eneste formildende omstændighed er, at censuren er så elendigt udført at den reelt er virkningsløs.

Jeg også blevet "narret" af forskellige hotel-resellers, som nogle gange er dyrere end hotellernes normalpriser. Men jeg mener altså, at jeg er voksen nok til at jeg har indgået en aftale og betalt en pris, som jeg har fundet fornuftig. Ellers skulle jeg ikke have indgået kontrakten. Det samme gælder for billethajerne. Hvis billetudbyderne finder det urimeligt må de begrænse antallet af billetter hver kunde kan købe og ikke tillade at man køber 50 ståpladser til en populær koncert.

Desværre er samfundet fuldt er pyldrehoveder og folk, som ikke tør eller vil tage ansvar for deres egne handlinger og censur er jo sådan en dejlig nem løsning.

  • 3
  • 1
Pia Brade

@Peter Johan Bruun

Jeg har svaret på dit indlæg på SAMDATA\HK's hjemmeside, men du får det også lige her:

Du har spurgt, "hvordan vi retfærdiggør overfor SAMDATA\HK's medlemmer, at tiden benyttes i SAMDATA\HK regi på sådant et emne?"

Når SAMDATA\HK blander sig i debatten omkring DNS-spærring af udenlandske sites, skyldes det ganske simpelt, at debatten skriger på IT-fagligt input.

For et par år siden handlede sagen kun om, at man ville benytte DNS-spærring som våben mod meget grove eller omfattende forbrydelser. Nu overvejer politikere og organisationer så at spærre ethvert site, som er ulovligt i Danmark. Dermed er vi på vej ud på et skråplan, hvor vi risikerer at spærring af sites bliver et våben i enhver retssag om den mindste trivialitet. Forbrugerrådet mener åbenbart, at det er vigtigst at beskytte et par forbrugere mod dyre koncertbilletter.

Vi synes det åbne, demokratiske internet er en mere principiel debat værdig, og vi tror der findes alternativer til helt at afskære danskerne fra adgang til bestemte sites.

Arbejdsgiver-organisationer blander sig også i samfundsdebatter, som er relevant for deres område. På samme måde vil vi en gang imellem bruge et par timer med at bidrage med viden og holdninger, når vi kan se, at der er behov.

Det tjener forhåbentligt både vore medlemmer, IT-arbejdspladserne og Danmark.

Jeg glæder mig over, at vi er enige i at DNS-spærring som alment våben i retssager er en dårlig ide.

Med venlige hilsner

Pia Brade
Formand i SAMDATA\HK

  • 4
  • 0
Peter Johan Bruun

Hej Pia

Jeg takker for svaret, og at du tog mit indlæg seriøst selvom det kom temmeligt uheldigt fra start.

Det interresante her er at vi er enige om vigtigheden af debatten, vigtigheden om at stå værn om ytringsfriheden, og at du også understreger at det er vigtigt med et IT fagligt indspark i den politiske debat. Det er ofte en mangelvare når først Christiansborg m.fl. går igang, men min bekymring går på om platformen er den rigtige, og om det er den mest virkningsfulde.

Derfor vil jeg gerne opfordre til, hvis nogen ellers har modet, lysten og arbejdsviljen til det, at der kunne blive arbejdet frem imod en "programmør" forening, som kan rådgive den politiske side af IT faget i danmark; men udelukkende med programmør brillerne på. Det ville give politikere og beslutningstagere et mere kvalificeret grundlag at foretage beslutninger udfra. Ligenu er det enten cand.merc foreninger eller en af arbejdsmarkedsparterne der alene giver disse oplæg i den offentlige debat. Og det synes jeg som programmør er ærgeligt, for der er som regel en tvist i fremlæggelsen af en mening der bringer andre dagsordener til torvs end den der er programmørens.

Tandlægerne har tandlægeforeningen (http://www.tandlaegeforeningen.dk/Om_Tandlaegeforeningen.aspx) Kan det virkeligt passe at der ikke er noget der hedder programmørforeningen ?

Men igen: takker for det sobre svar på et uheldigt oplæg, og herfra vil jeg lade denne debat ligge.

mvh. Peter J. Bruun

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize