Fagfolk og forskere kræver skærpet tilsyn: Automatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol

15. januar 2021 kl. 03:453
Fagfolk og forskere kræver skærpet tilsyn: Automatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol
Illustration: Rasmus Meisler.
Digital sagsbehandling af offentlige ydelser presser borgernes retssikkerhed, mener flere eksperter.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Afgørelser om udbetaling af offentlige ydelser til millioner af borgere i Danmark varetages i stigende grad af fuldautomatiske it-systemer. De afgør i mange tilfælde uden menneskelig indblanding – på baggrund af data og registre – om borgere kan få pension eller boligstøtte.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
21. januar 2021 kl. 17:33

Domstolene skal jo ikke tage stilling til om en given lov er implementeret korrekt i et IT-system. Domstolene skal alene vurdere om en afgørelse er korrekt i henhold til de gældende love og praksis på området. Om afgørelsen er kommet fra et IT-system eller fra en sagsbehandler bør være helt underordnet for domstolene. Hvis domstolene skulle tillægge det særlig vægt at en afgørelse er kommet fra et IT-system, så vil jeg gerne se hvordan IT-systemet er blevet valideret iht. lovgivningen ;-)

2
15. januar 2021 kl. 12:12

Det er grundet dårlig lovgivning - den bør ikke vedtages sættes i gang før den kan implenteres koldt og logisk - men sådan skrive slovene ikke. Det strater med hensigtserklæringer og forhandlingsaftaler, der er i den grad mangelfulde fordi embedsapparatet ikke har tygget det igennem og vurderet konsekvenserne. eks. 14-01-2021 Nu fremkommer der igen oplysninger om fejl og mangler i bergning af registreringsafgifter. Vi har nu en regering der regerer på forhandlingsaftaler ikke på lovgivning, det er derfor blevet helt umuligt for borgeren at finde lovgrundalget for afgørelserne - der er ikke nogen.

Det siges at det vil tage ca 6 mdr at rette sytemerne ind efter nye aftaler i den tid må borgene selv lægge pengen ud dvs. for meget blot fordi man ike kan tage sig sammen. Det er på tide at fastslå, at love skal være ugyldige indtil den udøvende magt er i stand til at administrere dem. Ja og så har vi ikke et Grundlovsværn og Grundlovskontrol som f.eks. Sverige, der også har en forfatningsdomstol. Mange af problemerne er samlet i bogen Lovsjusk og magtfordrejninghttp://www.optimalpub.dk/page2.html

Eks. er der mange som man nævner Udbetalingen Danmark jeg oplever fejl men det var nu en personfejl ikke system en nævenyttig medarbejder, der ikke en gang kender regler som beskrevet på Borger.dk det er dog utroligt - det tog kun 5 mdr at rette fejle. Socialområdet laver 42% fejl i afgørelser. Det er så ringe, at det er lige så ringe og tilmed billigere at slå krone og plat! (fangede du den).

Beskatning af kapitalpension: jeg blev præsenteret for en her må man nok kalde det system fejl: jeg skulle betale skat af mit tab på aktier. i forvejn får man kun lov at fremføre det tabte med beløbet minus den fastsatte afgift på 37,4% sikke noget vås. Sagen måtte rundt om skattemnisteriet før banken rettede ind. De påstod systemet var goskendt i fagligt foreningsarbejde (finansrdået?) og af en revisor? Det må da være løgn. Hvor mange andre personer er blevet snydt? Og der er selvfølgleig hundredvis af andre eks.

1
15. januar 2021 kl. 11:06

Er det ikke en generel opvågning hos domstolene, som behøves?

Alle de fejl som vi (jeg) læser, handler om at domstolene blindt tror på påstandene fra den ene part.

Helt enkelt skal argumentet: "fordi IT-systemet siger det", helt ignoreres.

Det gælder i forhold til den almindelige forvaltning, såvel som til anklagemyndigheden.

Det er 40+ år siden at der var en retssag, hvor en benzinkunde måtte bevise at han ikke kunne tanke benzin på 2 tanke med 300 km afstand indenfor 1 time, sådan som benzinselskabets registreringer angav.

Siden har vi en række sager, hvor det viser sig at feks. mobilmastedata viser ting, som er beviseligt forkerte.

Lærer dommerne/domstolene ingenting?