Fagblad sender webcam-klistermærker til 18.000 journalister og mediefolk

10. marts 2017 kl. 14:105
Digital sikkerhed bliver ikke taget alvorlig nok i mediebranchen, siger Journalistens digitale redaktør.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

18.000 medlemmer af Dansk Journalistforbund kan i dag se frem til at modtage et ark med klistermærker sammen med fagbladet Journalisten.

Klistermærkerne er i forskellige størrelser og de er designet til at dække kameraet på telefonen, tabletten og computere til.

Og til at få modtagerne til at tænke lidt nærmere over deres digitale sikkerhed, fortæller Andreas Marckmann, der er digital redaktør på Journalisten.

»Jeg synes ikke, digital sikkerhed bliver taget alvorligt nok i medie og kommunikationsbranchen,« siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg har undervist i digital sikkerhed forskellige steder, og når jeg taler med mine kolleger om det, så siger mange, at det er besværligt. Og rigtig mange ved ikke, hvor de skal starte.«

Deraf kom ideen til klistermærkerne, forklarer Andreas Marckmann.

Arket ledsages af teksten, 'Vi bliver overvåget som aldrig før. Det kan være svært at se, hvor man skal begynde, hvis man vil beskytte sit privatliv. Start her sammen med os'.

Facebook og FBI

Tape over webcammet er efterhånden en klassiker, når man tale lavpraktiske tips til at sikre sig mod overvågning. FBI-chef James Comey afslørede sidste år, at han havde sat tape over det indbyggede kamera i sin private computer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke lang tid efter vakte et billede af Facebook-stifter Mark Zuckerberg ligeledes opsigt, da det blev opdaget at it-milliardæren havde sat tape over både webcam og mikrofonporten på sin arbejdscomputer.

Og selvom det er de færreste, der kan bryste sig af at være så interessante hackermål som Zuckerberg og FBI-bossen, har klistermærket sin merit hos helt almindelige brugere, mener Andreas Marckmann.

Redaktøren nævner specifikt journalistpraktikanten Philip Bidstrup, der i december fortalte en personlig historie om at blive hacket i Metroexpress.

»Han oplevede at få hacket sit webcam, blev filmet nøgen og efterfølgende forsøgt afpresset. Han havde aldrig forestillet sig, at det kunne ske for ham. Og sådan er der mange, der tænker,« understreger Andreas Marckmann.

Man skal vide, hvad Tor kan

Med klistermærkerne forsøger Journalisten at lede læserne hen på en 12-trins guide udarbejdet af Filip Wallberg, der er lektor på SDU.

Listen handler om alt fra harddisk-kryptering og valg af kodeord til den simple vane at låse sin computer, når man forlader den.

Andreas Marckmann erkender, at det er forskelligt fra person til person, hvilke sikkerhedstiltag er relevante. Men de 12 trin skal heller ikke læses som en universel opskrift, forklarer han.

»Jeg forventer ikke, at alle gennemløber de 12 tips til at sikre sig, som vi fremlægger. Jeg tror ikke, jeg selv lever op til dem alle sammen. Det handler først og fremmest om at skabe en bevidsthed i medie og kommunikationsbranchen,« siger han og fortsætter:

»Man skal vide, hvad digital sikkerhed handler om. Man skal vide, hvad Tor kan, hvad Signal kan, og hvorfor det kan være vigtigt. Og så stoler jeg på, at mediefolk selv kan vurdere, hvilke værktøjer de har brug for.«

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
13. marts 2017 kl. 11:15

Nu er du heller ikke journalist, så for dig er det måske ikke så relevant? Men du kan jo prøve at overveje det fede i at blive smugfilmet af dit eget webcam, mens du svanser rundt i stuen i bar røv og wicklers, med alt hvad det kan indebære af afpresning og trusler om offentliggørelse.

Eller du kan prøve at forestille dig konsekvenserne af at blive filmet i et fortroligt møde med en hemmelig kilde, fordi du uforsigtigt har ladet skærmen stå åben på din laptop.

I Danmark har der endnu ikke været offentliggjorte eksempler på, at journalisters computere er blevet hacket. I udlandet, hvor journalistik godt kan være en dødelig profession, sker det faktisk, at regeringer og organisationer forsøger at bryde ind på journalisters computere.

Klistermærker er måske nok symbolske lige nu og her i Danmark, men det handler om at skabe bevidsthed om at passe på sine kilder og sig selv i god tid, inden det går galt.

/lmss

4
12. marts 2017 kl. 09:33

Fint nok med et klistermærke over webcam, men det er da det mindske problem, tror det er de færreste som har glæde af at se mig monotomt sidde og læse Version2.

Så er der mere gods i at få adgang til mikrofonen eller en skærmdeling. Her kan der virkeligt lækkes personlige oplysninger og værdifulde virksomhedsoplysninger.

Fokus bør være på at undgå der kommer nogen ind på computeren.

3
12. marts 2017 kl. 09:30

Selvfølgelig er det træls, når nogen kigger med. Men mikrofoner er også et problem.Det er ikke så nemt at fikse som et kamera.

2
11. marts 2017 kl. 11:54

Hvordan kan man som medie tage sig selv seriøst når man ikke kan kan svare på læk, og hvordan kan man kalde sig redaktionschef, når man ikke svarer på henvendelser når man har sovet i timen?

Hvis nu journalister - i journalisternes egen verden - er de eneste som virkeligt kan gennemskue alt, og derfor de eneste der kan komme til den rigtige konklusion, hvoraf følger at kun de, kan danne sig den rigtige mening......

....Naaahhh......For så vil vi jo opleve at 'kritiske' journalister hiver andre journalister ind og rebrander dem som eksperter, i stedet for at invitere rigtige eksperter..

K

1
10. marts 2017 kl. 14:43

Journalister tænker slet ikke i privacy baner, jeg ved ikke om det er fordi de fokuserer på historien, eller om det er fordi det ikke er en del af deres uddannelse.

Politiken havde udgivet en historie om en gut der havde fået job på en datingside, og hans job var at sende beskeder til hjemmesidens mandlige brugere, så de blev ved med at fornye deres månedlige abonnement.

Journalisten havde så taget et par screenshots af admin-interfacet, hvor man kunne se en stakkels ensom mand der havde delt sin e-mail adresse, hvis man så derefter lavede et opslag på Google og et på Facebook så kunne man hurtigt finde mandens identitet.

Ud over at lække hans e-mail (så man kunne finde hans identitet), så lækkede de også detaljer som navn, by, en række meget små billeder af ham, hans alder, vægt, højde, kønsbehåring, hvor mange børn han har, og at han lige havde haft en operation og for hvad.

Hvorfor bliver dette ikke fanget inden nyheden publiceres? Hverken af journalisten, redaktionen, eller chefredaktøren?

Jeg kontaktede dem 3 timer efter artikeludgivelse, og jeg skød med spredhagl, og ramte både chefredaktionen@pol.dk og en gut der Jakob Nielsen som er Redaktionschef.

Jeg prøvede også at få fat på journalisten over Facebook, og det lykkedes, men han kunne ikke gøre noget.

21 timer efter artikeludgivelse, og 18 timer efter jeg kontaktede dem, var det stadigvæk et problem, og de reklamerede stadigvæk for artiklen på Facebook, med nye opslag hele tiden.

Jeg hørte aldrig noget fra dem, men de rettede billedet.

Hvordan kan man som medie tage sig selv seriøst når man ikke kan kan svare på læk, og hvordan kan man kalde sig redaktionschef, når man ikke svarer på henvendelser når man har sovet i timen?