Fagbevægelser i frontalangreb mod billige it-indere

CSC's aflønning af indiske it-specialister med diæter og fri bolig gør det umuligt at sammenligne indernes løn med den løn, CSC skulle betale danske it-folk for det samme arbejde, mener fagbevægelserne.

De tre faglige hovedorganisationer LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation er klar til at modsætte sig al import af udenlandsk højtuddannet arbejdskraft, hvis det er nødvendigt for at stoppe misbrug af ordningen. Det skriver Politiken torsdag.

Det er it-serviceleverandøren CSC's aflønning af indiske it-specialister, som vækker vrede i fagforeningerne.

CSC udbetaler ikke en almindelig fast løn til inderne, men betaler størstedelen af lønnen som diæter og fri bolig. Det løber til sammen ifølge CSC op i godt 31.000 kroner, som CSC også har fået godkendt hos Integrationsministeriet, der administrerer ordningen med at hente udenlandske specialister til Danmark.

It-fagbevægelserne har tidligere kritiseret CSC's aftale, og de får nu opbakning fra hovedorganisationerne, som er parate til at stritte imod al import af udenlandsk arbejdskraft.

»Jeg vil helst ikke komme i den situation. Danmark har behov for højt kvalificeret arbejdskraft, så vi støtter, at udlændingene kan komme. Men hvis reglerne bliver omgået, og myndighederne ligefrem hjælper til med at omgå dem, så kan vi ikke støtte ordningen,« siger LO's formand Harald Børsting til Politiken.

Ifølge Politiken kan fagbevægelserne ikke blokere for de enkelte aftaler mellem eksempelvis CSC og de indiske specialister, men selve rammeaftalen, der gør importen mulig, er en aftale mellem fagbevægelserne og industrien, og den kan fagbevægelserne blokere for.

Fagbevægelserne er især utilfredse med, at CSC ved at udbetale en stor del af lønnen som fri bolig gør det vanskeligt at sammenligne de udenlandske specialisters samlede løn med, hvad CSC skulle betale for tilsvarende dansk arbejdskraft.

CSC har tidligere forsvaret sig med, at de indiske specialister er i Danmark som del af en aftale med CSC's afdeling i Indien, som ifølge CSC er den reelle arbejdsgiver for inderne i Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarne Drews

Samtidig med at man undersøger om Inderne får de de skal, syntes jeg at man kunne se lidt på de mange Polakker der er ansat i danske gartnerier.

Jeg har fået oplyst at gartnerierne bliver faktureret mellem 70 og 90 kr. pr. time, så var det jo rart at vide hvad Polakkerne så får i timen ??

Det bliver nærmest ikke muligt af få danskere i arbejde i gartnerrierhvervet. Hvis vi bliver ved med at importere arbejdskraft på den måde vil den danske ledighed stige kraftigt.

  • 0
  • 0
#3 Thomas Egebak

Det er nu forståeligt nok at fagforeningener gør hvad de kan for at forhindre lønkonkurrence fra udlandet, for hvordan skulle de ellers kunne kræve ekstraordinære lønninger herhjemme, hvis de så nemt kunne udkonkures udefra. Det er jo bare protektionisme i ny form.

  • 0
  • 0
#4 Deleted User

Hvis vi mangler kvalifikationer der ikke kan skaffes indenlands så må vi have eksperter uanset hvorfra, men der skal være realistiske priser på ydelser de modtager som pakke løsning, en ekspert udefra skal have minimum tre gange overenskomsten, det er billigt for en ekspert med evner som ellers ikke kan købes for penge, får han ikke det er det misbrug.

  • 0
  • 0
#5 Martin Rytter

Den rigtige pris er den pris hvor to parter kan blive enige. Ethvert forsøg på at opstille alle mulige kriterier som "realistiske priser" er efter min mening upassende for et frit samfund.

Fagforeninger kan opstille alle de regler de vil for deres egne medlemmer, men de har bare at blande sig uden om hvilke aftaler vi andre hver især måtte indgå.

  • 0
  • 0
#6 Martin Andersen

@Martin Rytter: Folketinget har vedtaget den her lov med en løngrænse på 31.250, og har derfor taget stilling til hvad en såkaldt "specialist" minimum er værd. Og oven i købet er de fritaget for skat. Dvs. en skjult firmastøtte, for disse indere skal også bruge vores velfærdsgoder vi andre betaler skat til.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere