Færre unge svenskere deler filer

Færre unge svenskere deler i dag filer, end tilfældet var for fem år siden, men det er ikke fordi de unge er blevet mere lovlydige.

Færre unge svenskere benytter fildelingstjenester som The Pirate Bay, skriver Sverige Televisions Nyheter - SVT.

I en undersøgelse, som forskere hos Lunds Universitet har gennemført med hjælp fra netop The Pirate Bay, er 4000 unge svenskere i alderen 18 til 24 blevet spurgt om deres holdninger og vaner i forhold til fildeling, og tendensen viser, at færre deler filer.

Læs også: Oplysning og dannelse skal mindske internetpirateri i England

Andelen af unge, der dagligt deler filer, er faldet fra 32,8 i 2012 til 29 procent i år, mens andelen af unge, som aldrig deler filer er steget fra 21,6 til 30,2 procent i tidsrummet 2009 til 2013.

Spotify og Netflix får æren

»Det er et lille, men signifikant fald,« siger Måns Svensson, leder af forskningholdet Cybernorms at Lund University til SVT.

Læs også: Pirate Bay-grundlægger arresteret for brud på ophavsret

»Hvis man lytter til, hvad de unge mennesker selv siger, så er det de nye bedre lovlige tjenester, som har været skyld i faldet, mere end det er af respekt for loven. Der har været en trend, hvor alternative legale løsninger som Spotify og Netflix ændrer forbrugermønstrene blandt de unge mennesker,« fortæller Måns Svensson videre.

Mindre respekt for loven

I forbindelse med forskningen har Måns Svensson spurgt de unge, hvorvidt loven spillede ind når de ikke delte filer, og i de fleste unges tilfælde var det langt fra tilfældet.

Læs også: Italienske internetudbydere beordret til at blokere 46 piratsider

Kun 16,9 procent delte i 2013 ikke filer af respekt for loven, hvor det var 24 procent i 2009.

»Hvad der er interessant er, at for første gang har set, at fildeling er gået ned, uden at det har forbindelse til en dom,« siger Måns Svensson.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jakob Busk Sørensen

Omend jeg glæder mig over at de lovlige alternativer (som forventet) reducerer den ulovlige fildeling, så kan jeg ikke undgå at spekulere over hvor længe der mon går, før at anti-pirat-grupper kommer rendende med påstande om at det er deres fortjeneste.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere