Færre piratkopierer software i Danmark

Illustration: maxmitzu/Bigstock
Den faldende tendens er den samme globalt. Alligevel mener branchen, at den går glip af enorme beløb hvert år.

Brancheorganisationen Business Software Alliance (BSA) udgiver hvert år en rapport med statistik om ulovlig kopiering af software til pc’er.

Årets friske rapport er klar, og den bekræfter en tendens: Branchen kan glæde sig over, at andelen, som ikke betaler for produkter, fortsætter med at falde. Helt præcist går opgørelsen på 'Rates of unlicensed software installation'.

Rates of unlicensed software installation, hhv. 2017, 2015, 2013 og 2011 Illustration: Screendump / BSA

På verdensbasis er omfanget nede med 2 procentpoint til 37 procent. I Danmark er andelen dalet 2 procentpoint til 20 procent i løbet af de to seneste år, viser undersøgelsen Global Software Survey som er udført af analysehuset IDC på vegne af BSA.

Brug af såkaldt unlicensed software – altså software benyttet, uden at man har betalt penge til firmaet, der har udviklet den – er faldet støt over mange år, viser en sammenligning med tidligere års BSA-rapporter.

Anslår store tab

Selv om den danske andel er let faldende fra næsten hvert fjerde i 2011 til nu hvert femte installerede softwareprodukt, så er det fortsat store summer, branchen mener, den går glip af.

167 millioner dollars eller lige over en milliard danske kroner er værdien af produkterne, som er kopieret ulovligt her i landet sidste år ifølge rapporten.

Globalt bliver det til langt mere svimlende summer. Der er værdien anslået til 46,3 milliarder dollars, men også dét er en betydelig reduktion fra 2015, da slaget på tasken lå på 52,2 milliarder dollars.

Urovækkende tal

Men der er store forskellige i de forskellige lande. Med 15 procent har USA den laveste ’piratandel’, mens Libyen ligger i den anden ende af skalaen, idet ni ud af ti piratkopierer software i det nordafrikanske land.

Særligt i Asien og Afrika er der en del lande, hvor omfanget kryber godt op over 80 procent.

Til trods for en 2 procents reduktion globalt konstaterer BSA, at den ulovlig virksomhed, organisationen arbejder for at bekæmpe, trods alt er meget udbredt.

»Der er fortsat en urovækkende andel af unlicensed software i brug verden over på 37 procent. Selv om den kommercielle værdi er faldet, er der stadig en overvægt af lande, hvor andelen af ulovlig brug er på 50 procent eller højere,« skriver de i rapporten.

Peger på sikkerhedstrusler

Det er værd at huske, at man som virksomhed og privatperson kan sætte sig i farezonen, vis man bruger piratkopierede softwareprodukter, og rapporten er gennemsyret af denne pointe.

Ifølge BSA er der nemlig en nær sammenhæng mellem brug af unlicensed software og eksponering for malware eller virus.

Denne artikel er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

De går ikke glip af mange licenskroner.

I det lande som har en stor andel af piratkopier, der er købekraften også lav. Så softwaren er betyderligt dyre for en Afrikaner end en Dansker.
De 30 kr. for en Windows Licens betyder ikke meget for en EU borger, men det kan være 2 dagslønnen i nogle lande.

Et andet punkt, hvis det så var billig nok at købe. Vil man så betale for den software alligevel ?
Hvis der skulle betales 2500,- kr. ved kasse et, for en Windows Office pakke, vil mange så ikke bare bruge den gratise og lige så gode, eller bedre Libreoffice.
Man kan vende det om, hvis der ikke er mange bruger, herunder også ´kopister, så vil også det legale marked blive mindre -
Mange studenter bruger jo typisk en kopi udgave mens de studere, men når de så starter på arbejde og tjener penge, så køber eller får de software af firma. Hvis den studere har fravalgt software under uddannelse, så kunne det være at valget af noget af det dyre software blev et fravalg, også senere.

Men tror nu ikke at andelen af piratkopier er faldet på grund af BSA, eller en bedre moral. Meget kan tilskrives at der nu vælges "gratis" produkter. Som google Email og Dock Eller at software bliver solgt som service, forholdsvis billigt, med plads i skyen, som MS 365.

Mange har også set lyset :-)
Når software og OS til telefon kan være gratis og fuldt brugbare, Så kan åben og fri software til PC også være det.
Desuden har Internettet også betydet, at tilgangen til mindre GPL projekter er blevet nemmere. Det er simpelthen blevet muligt at finde billige eller gratis alternativer på nettet. Der er også nogle som har taget hele skridtet, og f eks bruger ubuntu eller Mint, med rigeligt adgang til gratis software og fri software.

  • 8
  • 2
Knud Larsen

Fuldstændig rigtigt.
Eksempel: Nu er Microsofts Outlook så ringe (og jeg er ikke tilkoblet noget firma) så jeg er gået over på emClient, der er meget bedre og med backup der er til at forstå. Desudenslipper jeg for Microsofts håbløse mangel på bagud compatibilitet.

  • 4
  • 0
Cristian Ambæk

De går ikke glip af mange licenskroner.

Vi har jo alle vidst lige så længe som folk har "pirat" kopiret, at de store firmaer ikke går glip af penge. På den anden side viser studier med mere, at det hjælper da folk "pirat" kopier som en demo og så betaler for hvad de kopirede for at støtte firmaet bag.

Og ja der er da nogle der kun tager og ikke giver igen, men fordi det igennem kopiring blev mere tilgængeligt så tjente firmaet bag i sidste ende mere.

  • 2
  • 0
Ivo Santos

Det er værd at huske, at man som virksomhed og privatperson kan sætte sig i farezonen, vis man bruger piratkopierede softwareprodukter, og rapporten er gennemsyret af denne pointe.

Ifølge BSA er der nemlig en nær sammenhæng mellem brug af unlicensed software og eksponering for malware eller virus.

Omvendt kan man ved at benytte open source og andre alternativer slippe for al den det spy-ware , og uønsket tracking som man, på den anden side, finder i lovligt licenseret software, og måske også i hardware komponenter så som bærbar pc'er.

Tag f.eks. en bærbar pc eller lignende, hvor finder man sådan en uden kamera og mikrofon, det er umuligt altså med mindre man får fat i en 15 år gammel bærbar pc.
Med linux kan man da i det mindste fjerne driveren fra kernen, og forhåbentlig er der heller ikke den store risiko for at driveren vender tilbage til kernen, og uden en driver, så virker kameraet så heller ikke, i licenseret operativ systemer kan man risikere at den pågældende driveren bliver gen-installeret af bagdøren, hvilket vel ikke er meget bedre end alle de spy-ware programmer man støder på alle andre steder, så det må siges at være en om'er.

  • 6
  • 0
Hans Nielsen

i licenseret operativ systemer kan man risikere at den pågældende driveren bliver gen-installeret af bagdøren,


Du har helt ret i din pointe, ikke at at problemet er at Microsoft er licenseret, men den manglende adgang til kildekode og kerner er et sikkerhedsproblem.

Tror ikke længere at undskyldning fra Microsoft, om at grunden til de mange (fundet) sikkerhedshulle, er at det er mange flere der bruger det.
Der findes i dag langt flere enheder som bruger linux kernen, herunder alle telefoner med android. Og når man ellers tænker på hvor meget rod der er med versioner, opdateringer, og adgang til telefonen fra en ikke altid sikkert google play platform. Så er det forbløffende lidt virus og malware på dem.

Et andet nu meget udbredt desktop system, som er baseret på den samme filosofi og basis i Unix som Linux. Apple har heller ikke mange sikkerhedsproblemer.

Nej mange af problemer med Malware, Virus og stabilitet ved MS OS bunder i tåbelige forsøg på beskyttelse af Licener. Købe program, der ikke synes at de har tjent nok, og som også lige vil sende personoplysninger hjem, og have en nem genvej til opdatering :-(
Og en helt masse andet, som der ikke er styr på, fordi OS har haft den forkerte kasket på fra starten, hvis man tænker på sikkerhed, og privacy for den enkelte bruger.

De værste er.

Det skal være nemt.
Der skal være bagud kompatibilitet.
Der skal laves en ny udgave hvert 3 år.

  • 0
  • 0
Jan Gundtofte-Bruun

Jeg synes altid det er interessant, at der overhovedet findes tal for disse "manglende køb" og piratkopieret software.

Fordi bortset fra spyware-inficerede programmer og raids fra antipiratgruppen, hvordan kan man så vide hvor mange der har en Windows-server eller tre stående hjemme i kælderen, eller kører en ulicenseret WinZip i privaten?

Jeg kan ikke lade være med at tænke at det er ønsketænkning, meget af det.

  • 0
  • 0
Johan Johansen

Jeg kan huske tiden før Internettet var noget man havde i privaten. Jeg er ret sikker på, at en del af mine bekendte havde diverse programmer, som de ikke havde ret til at bruge. Dengang var det jo stort set bare et et sprøgsmål om at have en diskette og et serienummer. Så kom diverse dongler, der skulle sikre, at man havde ret til at bruge softwaren (selv software til min kones broderemaskine krævede en dongle).

Siden da er opsætning af software uden internet adgang stort set blevet umuligt, så situationen er i dag sådan, at jeg faktisk ikke kan pege på en eneste i min omgangskreds, der ikke har styr på licenserne til det de bruger.

Som der er en der skriver, så er der også så meget gratis på markedet, at det ikke giver særlig meget mening ikke bare at bruge det, hvis man ikke har meget specielle opgaver.

Da opgradering til Win10 fik min Toshiba Portege til at køre super dårligt blev den "opgraderet" til Elementary OS og det har jeg godt nok ikke fortrudt.

Jeg melder mig derfor på holdet af folk, der virkelig ikke kan forstå at tallene skulle være så høje !

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

ulicenseret WinZip i privaten?


Glem det dumme program. Brug 7zip
www.7-zip.org

Som sagt der findes gratis og bedre alternativer til det meste software.
Også er det endda testet, at det gratis frie alternativ under GNU licensen ,er bedre hurtigere og sikker. Og findes til flere OS.

https://www.tomshardware.com/reviews/winrar-winzip-7-zip-magicrar,3436.html

"Although we don't often dust off awards for software, due to its superior performance in both speed and compression, and a price tag that just can't be beat, we're awarding 7-Zip the coveted Tom's Hardware Elite award."

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere