Fængslet under terrorparagraf: Nægtede at udlevere kodeord til krypteret computer

"..privilege against self-incrimination is commonly understood in the Contracting States and elsewhere to be primarily concerned with respecting the will
of the defendant to remain silent..."</p>
<p>Og de to ovenstående ting konflikter så ikke med hinanden.
De sidestiller så dna,fingeraftryk, blodprøver,mave pumpning osv. med en alm. nøgle, da alle har en uafhængig eksistens.
Og en krypteringsnøgle har samme funktion som en alm. nøgle, ergo er en krypteringsnøgle at sidestille med dna,fingeraftryk o.s.v. og har dermed
også en uafhængig eksistens.</p>
<p>

Det er noget rod, fordi menneskerettighedsdomstolen i flere kendelser har antydet, at selvinkrimineringsforbuddet kun beskytter den tiltalte mod under tvang at give vidneudsagn imod sig selv men ikke imod PLIGTEN til at udlevere DNA, fingeraftryk eller blodprøver.

Det springende punkt er, om en krypteringsnøgle er et vidneudsagn eller et bevis som DNA, fingeraftryk eller en fysisk genstand staten kan fremskaffe uden at betvinge individets vilje.

Den britiske domstol anfører meget formalistisk, at nøglen uanset om den opbevares i personens hjerne er genereret uafhængigt af statens tvang og derfor er sidestillelig med DNA, fingeraftryk og blodprøver.

Men dommeren overser at DNA, fingeraftryk og blodprøver jo kan fremskaffes af staten uden at tvinge tiltalte til at hente nøglen fra sit sind og at tiltalte jo ikke ved at afgive blodprøve, fingeraftryk eller DNA skal bruge indholdet af sit sind til at bekræfte at nøglen er den rigtige.

Hvis krypteringsnøglen bare var et "bevis" kunne man slippe af sted med at give dem een tilfældig nøgle,der resulterer i en fil på 0 bytes, men i § 49 er det strafsanktioneret bevidst ikke at udlevere nøglen.

Staten er ikke tilfreds med en tilfældig nøgle, der genererer tilfældigt støj men er specifikt interesseret i den nøgle som bekræfter, at tiltalte er ejeren af de krypterede data og selvfølgelig i de data som nøglen gør forståelige.

Og hvis den tiltalte så udleverr nøglen, og det resulterer i inkriminerende data der fører tilbage til vedkomne, vil staten alligevel bruge disse imod tiltalte i en senere straffesag for en særskilt overtrædelse.

Domstolen forsøger at undgå implikationerne i denne problematik ved at argumentere for, at selvinkrimineringsforbuddet selv i en sådan situation kun beskytter den tiltalte imod at blive dømt på grundlag af sit kendskab til nøglen men at alle afledte beviser som politiet finder frem til frit kan anvendes som bevis.

men hvordan kan man i praksis adskille et "uafhængigt" bevis f.x børneporno på en dekrypteret harddisk fra den kendsgerning at den tiltalte har medvirket til at afkode disse?

Det at en person er i besiddelsen af nøglen til en computer, der ved inspektion viser sig at indeholde børneporno eller hackerværktøjer kan jo i sig selv være inkriminerende, og omstændigheder som findestedet er kun kommet til statens kendskab, fordi tden tiltalte under tvang har måttet indrømme at vedkomne er ejer af de inkriminerende beviser.

Hvis retten ikke skal dømme den tiltalte på grundlag af de fremtvungne vidneudsagn men kun på de dekrypterede data, skal den lade som om den ikke kender til hvordan disse er kommet til politiets kendskab.

Det er selvfølgelig ikke praktisk, og domstolen indrømmer også tilsidst, at det er underordnet, fordi selve selvinkrimineringsfrobuddet ikke er absolut.

menneskerettighedsdomstolen har nemlig en gang godkendt en undtagelse til selvinkrimineringsforbuddet i sagen O'HALLORAN AND FRANCIS v. THE UNITED KINGDOM.

https://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-81359#{%22itemid%22:[%22001-81359%22]}

I Den britiske Road Trafick Act er der en regel om at ejeren af en bil kan få bøde for ikke at oplyse navnet på føreren af køretøjet, også selv om oplysningen inkriminerer ejeren selv for et strafbart forhold.

Det er en fravigelse af selvinkrimineringsprincippet, som regeringen også har indført i Danmark, fordi man har ment det var for dyrt og besværligt for politiet at bevise hvilken person der var skyldig i en overtrædelse af Færdselsloven.

Og i Storbritanien er det argument så blevet påberåbt for at borgerne kan tvinges til at inkriminere sig selv over for myndighederne i en lang række situationer.

Menneskerettighedsdomstolen burde klart udtale, at selvinkrimineringsforbuddet i denne situation er absolut og at ingen kan dømmes på vidneudsagn eller beviser tilvejebragt ved tvang, men det er desværre ikke sikkert hvordan den ville forholde sig til ny teknologi.

I O'HALLORAN AND FRANCIS godtog domstolen det ret så tvivlsomme ræsonnement, at staten i forvejen regulerer biler, og at det at eje en bil medfører visse forpligtelser der gør det legitimt at fravige princippet om selvinkriminering.

Man kunne udmærket tænke sig at domstolen ville udtale noget lige så åndssvagt om selvinkriminering og krypterede data.

• kryptering er en hindring for politiets efterforskning, og ved at eje en computer i et civiliseret samfund accepterer man implicit at staten altid kan få adgang til klartekstdata ud fra legitime hensyn.

... bare lagre det hele i skyen o...

Du kommer ikke i varetægtsfængsel for at nægte at udlevere beviser imod dig selv, se Retsplejelovens Kapitel 70.

En varetægtsfængsling skal forlænges hver 4. uge og kommer ikke på straffeattesten, hvis man ikke bliver dømt for det strafbare forhold for hvilket man er mistænkt.

RIPA § 49 er derimod en særskilt straffelovsovertrædelse, som man kan dømmes for selv om man er helt uskyldig i nogen anden forbrydelse.

Lad mig komme met et hypotetisk eksempel:

• Politiet efterforsker en person for udbredelse af børneporno og beslaglægger hans computer som imidlertid er låst med en krypteringsnøgle.

I Storbritanien kunne politiet bruge RIPA til at tvinge enhver også en sigtet til enten at levere beviser imod sig selv, eller blive dømt for at nægte at samarbejde og risikere at de tilvejebragte beviser alligevel blev brugt i straffesagen for udbredelse af børneporno.

I Danmark kunne politiet kun begære personen vvaretægtfængslet, hvis betingelserne i Retsplejeloven var opfyldt men kunne ikke få dømt ham for at nægte at samarbejde.

En varetægtsfængsling vare ikke evigt, så hvis politiet ikke kunne fremskaffe andre beviser end det faktum at computeren var krypteret, og at vedkomne nægtede at samarbejde, ville han slippe ud tilsidst uden en plet på straffeattesten.

Bør man ikke have ret til at kryptere sin PC, uanset om man er Autist, Asperger, Datalog eller bare interesseret i privatliv?

*) Ja, selv politiet ved at "opskrifterne" ikke fungerer. Det betyder ikke noget, jo bredere definitioner, jo flere terrorister findes der og jo flere ressourcer kräver deres bekämpelse. "Vesten" har total tabt sutten!

Det kan have en perifer betydning om manden har en bestemt diagnose. Det siges, at mange autister kan have svært ved at fange de finere nuancer i sproget og ord i overført betydning. Det KAN måske være ekstra svært at fatte, hvad jurister siger. I forvejen er det svært nok, da man ind imellem har ord med en helt anden betydning ("påstand" er f.eks. noget andet for en jurist). Det er også kun jurister, jeg har hørt bruge ordet "middelbart".