Facebooks 'venneforslag' virker, i hvert fald for ISIS-terrorister

Illustration: Screendump / Facebook / af Al Arabia
Facebooks 'venneforslag' har ifølge ny rapport hjulpet ekstremister med at finde hinanden på Facebook. Af de 1.000 profiler tilhørende ISIS-sympatisører, som rapporten undersøgte, har Facebook kun slettet halvdelen.

Facebooks 'venneforslag' har ifølge ny rapport hjulpet ekstremister med at finde hinanden på det sociale medie. Blandt 1.000 Facebook-profiler på ISIS-sympatisører, som en forskergruppe har undersøgt, har Facebook kun opsporet og slettet halvdelen.

Det skriver The Telegraph

Forskere fra Counter Extremism Project har undersøgt 1.000 Facebook-profiler på tværs af 96 lande. Undersøgelsen viste, at brugere med radikale, islamistiske sympatier regelmæssigt blev introduceret for hinanden af den populære 'venneforslag'-funktion på Facebook.

Facebooks algoritme kan forbinde ekstremister, men Facebook smider dem ikke af tjenesten

Ved at klikke på ISIS-medlemmernes profiler kunne Robert Postings, som er medforfatter på rapporten, se, at han begyndte at få 'venneforslag' til en lang række radikaliserede islamister. Mange af disse var meget pro-ISIS.

Facebooks algoritme kan med ret stor præcision identificere pro-ISIS-brugere.

»Det er vigtigt at fjerne profiler, som spreder ISIS-propaganda, tilskynder til angreb og i øvrigt støtter gruppen. Det faktum, at størstedelen af pro-ISIS-profiler i den her database fortsat ikke er blevet fjernet, er exceptionelt ildevarslende,« siger Robert Postings til The Telegraph.

Rapporten fra Counter Extremism Project vil blive offentliggjort i sin fulde længde senere på måneden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere