Facebooks sikkerhedschef i lækket telefonsamtale: Facebooks netværk er usikre »som på et universitetscampus«

Det amerikanske medie ZDNet spår at Facebook har flere data om amerikanske borgere end den amerikanske regering.

Taget de enormt mange data, Facebook ligger inde med, i betragtning, passer selskabet slet ikke godt nok på dem, skriver ZDNet.

Facebooks egen sikkerhedschef, Alex Stamos, fortæller i en lækket telefonsamtale, hvordan Facebook kæmper for at leve op til de enorme sikkerhedskrav, der er til en virksomhed, der ligger inde med så mange data om så mennesker

Læs også: Facebook: Muleposer med nøgne kvinder bryder vores regler

»Vi har en sikkerhedsprofil som Northrop Grumman, Raytheon eller andre våbenproducenter,« lyder det fra Alex Stamos på optagelsen.

»Men vores virksomheds netværk minder nærmere om noget, man kunne se på et universitetscampus.«

Telefonsamtalen var en intern samtale om de stigende sikkerhedstrussel, Facebook står over for fra især statssponsorerede hackergrupper.

Læs også: Omfattende svenske logningsplaner møder kritik: Vi ender med ny runde i EU-Domstolen

Han fortæller også på båndet, at man fra Facebooks side har forsøgt at forbedre sikkerheden på nogle af netværkene, men at det har »skabt andre problemer« for virksomheden. Dog uden at fortælle hvad de nye problemer konkret er.

En del af sikkerhedsproblemet bunder i den kultur, Facebooks udviklere arbejder i. Her bestemmer udviklerne selv, hvilke miljøer, udviklerne vil arbejde i og hvilke værktøjer, de vil bruge.

»Derfor kan v ikke styre vores sikkerhedssystemer på den samme måde som våbenproducenterne kan,« siger Alex Stamos.

Læs også: Derfor skal du skifte fra Facebook Messenger til dens lettere lillebror med det samme

»At holde Facebook sikker og samtidig tillade udviklerkulturen at blomstre er derfor noget af en udfordring, som jeg gerne tager op. Ordvalget ‘universitetscampus’ var billedligt talt for at lette forståelsen hos medarbejderne, og ikke bogstaveligt ment,« siger Alex Stamos.

Han understreger desuden, at »selvfølgelig er Facebooks netværk gennemførligt beskyttet.«

Læs også: Privacy Shield: Overførsel af EU-borgeres persondata til USA opretholdes efter revision

Facebook er vitterligt et oplagt mål for datasultne hackere og flere store internetvirksomheder er allerede blevet forsøgt hacket, nogle med stort ‘held’. Tilbage i 2014 blev internetgiganten Yahoo hacket og i den forbindelse mistede selskabet kontrollen over 500 millioner brugeres kontooplysninger. I 2010 kunne Google offentliggøre, at selskabet var under tunge angreb fra kinesiske hackere, der prøvede at tilgå Gmail-serverne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere