Facebooks nye Deep Text skal læse og forstå, alt du skriver

Facebook har lanceret en ny kunstig intelligens kaldet Deep Text, som skal læse og forstå beskeder og opslag på Facebook. Den skal blandt andet hjælpe brugere med at få de opslag og kommentarer, de finder interessante, øverst i deres feed.

Facebooks nye kunstige intelligens ved navn ’Deep Text’ skal læse alle Facebook beskeder og updates, skriver den sociale medie-gigant på sin hjemmeside.

Skriver du i en messenger-besked ’Jeg har brug for et lift’, læser Facebooks Deep Text det og spørger, om du har brug for en Uber. Er din hest omdrejningspunkt for din nyeste Facebook status, læser Deep Text det og viser statussen til heste-interesserede. Er der en alen lang kommentarstreng på et opslag, læser Deep Text den og sorterer i kommentarerne, så du ser de mest interessante.

Målet med den kunstige intelligens er, at den gennem machine learning får en nær-menneskelige forståelse for, hvad der står, på trods af for eksempel slang eller tvetydigheder. I dag forstår Deep Text 20 forskellige sprog og kan læse flere tusind opslag på et sekund, skriver Facebook.

Illustration: Screenshot

Er det så et problem?

Facebook er tidligere blevet sagsøgt for at bryde med private rettigheder ved at læse brugeres private beskeder.

Dog skriver mediet TechCrunch, at Deep Text også kan beskytte den enkelte.

Læser Deep Text alt på Facebook, kan det nemlig automatisk rapportere, hvis nogen bliver chikaneret på hjemmesiden. Ifølge Facebookhar deres tilsvarende kunstige intelligens, som analyserer billeder, rapporteret langt flere billeder, end mennesker har rapporteret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Grønning

Ifølge Facebook har deres tilsvarende kunstige intelligens, som analyserer billeder, rapporteret langt flere billeder, end mennesker har rapporteret.

Ja, når nu ikke brugerne nødvendigvis fornærmes eller stødes af et par bryster eller meget bare skuldre, er det da godt at kunne ty til machine learning...

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere