Facebooks nedbrud kostede 1 mio. kr. i minuttet

Illustration: Facebook
Mellem 60 og 100 mio. dollars anslås Facebooks nedbrud at komme til at koste i tabte indtægter, vurderer medier. Samtidig flygtede 70 mio. brugere til konkurrenten Telegram.

Facebooks seks timer lange nedbrud er anslået til at koste det sociale medie mere end 60 mio. amerikanske dollars, svarende til godt 385 mio. kr.

Det skriver Ars Technica på baggrund af beregninger fra MarketWatch, der tager udgangspunkt i Facebooks samlede indtægter fra sidste år på 86 mia. dollars. Det svarer til 1 mio. kr. i minuttet.

Facebooks nedbrud skyldtes problemer med det sociale medies DNS-system og BGP-protokol.

Erhvervsmediet Fortune anslår, at nedbruddet koster Facebook knap 100 mio. dollars.

Facebook har i alt cirka 3,5 mia. brugere, hvoraf tjenesten Downdetector.com modtog mere end 14 mio. anmeldelser fra brugere, der ikke kunne logge på det sociale medie.

Samtidig med Facebook og deres søstervirksomhed WhatsApps nedbrud har beskedtjenesten Telegram fået 70 mio. brugere på verdensplan.

»Telegrams daglige vækstrate overskred normen med en hidtil uset størrelsesorden, og på en dag bød vi velkommen til over 70 millioner flygtninge fra andre platforme,« skriver grundlægger af Telegram Pavel Durov ifølge Reuters på sin Telegram-kanal.

Foruden tabte indtægter for flere hundrede mio. kr. og flere kunder hos konkurrenten, så faldt Facebooks aktier med 4,9 pct. svarende til en værdi af 47,3 mia. dollars eller godt 303 mia. kr.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lars Jensen

Folk er ikke flygtet fra FB tilTelegram. I værste fald er de flygtet fra Messenger til Telegram. Mit gæt er at de er tilbage hos Messenger en time efter at Messenger var oppe igen.

  • 13
  • 0
#2 Tommy Calstrup

"Mit gæt er at de er tilbage hos Messenger en time efter at Messenger var oppe igen"

Mange af dem er helt sikkert tilbage, men mon ikke Telegram har fået bare et par nye faste brugere, og lidt god omtale?

  • 3
  • 0
#5 Peter Hansen

Når samtlige af klodens større medier, normalt ømmer sig over facebooks såkaldte evne til at liste læsere væk fra deres egen fold over i SoMe-indelukket, og så samtidig kvantificerer indtægtstabet, men glemmer at indregne PR-værdien af omtalen ifm nedbruddet, får regnstykket nok en mindre dramatisk, rød dobbeltunderstregning. Måske.

Den selv samme mængde af medier, har vel nok skrevet et eller andet om facebook ifm nedbruddet - og hvad der er tabt på nedbruddet, vindes muligvis på tilbagevending, flere fb-produktister og konvertitter, samt omtalen i sig selv. Denne opstilling er også en smule vinden- blæser, korrekt?

Alt godt, vi ses på fb, mens billederne og memes på ig i de kommende/forgangne timer og sågar dage udtrykker, at livet nu er vendt tilbage til status quo efter facebook-teknik igen kører som smurt. Krydr det med lidt opfølgende information fra officielt hold, som afføder endnu mere PR-værdi, spekulation, konspiration, og dertilhørende aktiened- og optur for det kære hade-medie. Der blev tjent mia. af kroner.

Tillykke kære old-school medier, I har gjort samfundet en tjeneste i oplysningens tjeneste, en bjørnetjeneste for jer selv, og så en tjeneste ved igen at oplyse om fælleskonkurrentens udmeldning desangående - i samfundets tjeneste. Bravo.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere