Facebook og YouTube til overvågningsfirma: Stop med at indsamle ansigter fra vores platform

Illustration: artoleshko/Bigstock
Firmaet Clearview er tidligere blevet afsløret i at samarbejde med flere amerikanske myndigheder om et ansigtsgenkendelses-system, der kan identificere folk på få sekunder.

Overvågningsfirmaet Clearview, der leverer ansigtsgenkendelsesteknologi til over 600 amerikanske myndigheder, har indsamlet flere millioner billeder af borgeres ansigter, som eksempelvis kan bruges til efterforskningssager hos FBI.

Clearview har indsamlet mere end tre milliarder ansigter fra blandt andet YouTube, Twitter, Instagram og Facebook, og nu kræver de sociale medier, at Clearview stopper denne indsamling. Det skriver Arstechnica.com

Læs også: Ny foto-app bruges af politiet i USA: Tag et billede, og få data om personen på det

Clearview leverer en applikation, som FBI, politi og andre amerikanske myndigheder kan anvende til at tage et billede af en person, hvorefter appen på få sekunder gennemgår billeder fra sin egen database, der indhenter offentlige billeder af den samme person. Applikationen er ikke ellers offentligt tilgængelig.

Twitter var de første til at sætte foden ned overfor Clearview, da man understregede, at denne type indsamling gik imod Twitters regler. Senere hen er Facebook og Google på vegne af YouTube fulgt trop.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Så indslag på CNN i går om dette. Studieværterne havde søgt i databasen på sig selv og deres børn, og de var chokerede over, hvad der kom frem af gamle, og også privatmarkede, billeder. Der blev diskuteret i studiet, hvad man så gør nu for at bremse det - og at lovgivningen på området er mildest talt uklar, så det bliver svært at bremse. Udgangsreplikken var, at vi er alt for sent på den, og at vi nu skal igang med den diskussion om udviklingen, som vi skulle have haft for 5 år siden.

Og det er vist mildt sagt - mon ikke man skulle have lyttet til advarende stemmer alllerede for 10-15 år siden?

På den ene side positivt, at panikken begynder at brede sig til den store offentlighed - på den anden side skræmmende, at vi har skullet helt ud over kanten, før det sker.

I Politiken forleden talte Støjberg varmt for at tage ansigtsgenkendelse i brug - og det var tydeligt, at man på tinge allerede er igang med at lægge spor ud for næste skridt: At udvide anvendelsen til ikke bare de aller- aller-mest farlige og grove terrorhandlinger. Allerede inden man har vedtaget anvendelsen til force majeure-situationer, er man igang med at udvide til almindelig kriminalitetsbekæmpelse.:
"Vi foreslår, at man kun kan registrere data om en person, man konkret mistænker for noget. For mig er det væsentligt, at der skal en dommerkendelse til. Deri ligger, at kriminaliteten er oppe i en alvorlig kaliber"
"Hvor grove forbrydelser taler vi om? Er det kun terrorister, eller også vold, voldtægt, røverier og cykeltyve?
»Det har vi ikke taget stilling til. Vi har taget den principielle beslutning, at vi går ind for at bruge moderne teknologi, hvor det giver mening."

"Glidebaneargumentet skal man bestemt tage hensyn til. Men omvendt skal man passe meget på med at sige nej til ny teknologi, fordi man er bange for, at man ikke har rygrad nok til at styre det efterfølgende"
"Hvordan vil du helt konkret forhindre misbrug og glidebane?
»Det er noget af det, der kommer. Indtil videre har vi truffet den beslutning, at vi principielt ikke fornægter en teknologi som denne her«."

https://politiken.dk/viden/Tech/art7642209/Man-skal-passe-meget-p%C3%A5-...
(kræver desværre abonnement)

Venstre har lagt agn ud - jeg vil se det, før jeg tror det, at Socialdemokaritet siger "nej tak" til den lokkemad.

  • 2
  • 0
Jarnis Bertelsen

Når jeg bruger Facebook eller Googles services, betaler jeg med mine data. Jeg ved at de opbygger en profil af mig, som de bruger til reklametilretning og sikkert også deler med udvalgte samarbejdspartnere. Det er prisen, som jeg har accepteret, for at få adgang til søgemaskine, socialt netværk, etc.

Jeg har aldrig lavet et aftale med Clearview. Jeg har ikke fået noget igen, der retfærdiggør at de tjener penge på mig. Specielt ikke, fordi den service de sælger, er direkte til ulempe for de personer den omhandler.

Hvis facebook vælger at sælge vores oplysninger til nogle banditter, risikerer de at miste brugere på det, så deres samlede forretning bliver mindre værd. Jeg kan ikke boykotte Clearview, et offentligt ramaskrig er uden betydning. Derfor mener jeg det ville være på sin plads at lukke virksomheden og sætte de ansvarlige for forretningsmodellen i spjældet; hvis ikke loven muliggør dette er det et hul i lovgivningen, som burde lukkes.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere