Facebook vil reklamere i din chat - på baggrund af din chat

Der har længe huseret rygter om, at Facebook baserer sine reklamer på, hvad du snakker med dine Facebook-venner om i selskabets chat.

Indtil nu har der kun været tale om paranoia, når folk mente, at deres reklamer på Facebook var inspireret af deres samtaler med deres bekendte på netop Facebook.

Men det lader til, at Facebook har lyttet med på rygtebørsen og synes, det lyder som en glimrende idé.

For nu indfører Facebook netop en sådan funktion. Facebook vil lade annoncører annoncere direkte i Facebooks Messenger-app. Idéen er, at når du skriver til kæresten, at hun skal tage en taxa hjem, så popper der et taxaselskabs telefonnummer og reklame op i chatten.

Det nye tiltag blev præsenteret af selskabets grundlægger, Mark Zuckerberg, tirsdag. Det skriver finans.dk.

Derudover vil Facebook lade andre tjenester og services komme til Messenger-fadet. Eksempelvis vil Facebook lade brugere af Messenger dele sange fra musiktjenesten Spotify direkte i besked-appen.

Augmented reality på vej

Mark Zuckerberg kunne også afsløre, hvordan Facebook fremover vil arbejde med at indarbejde såkaldt augmented reality i sine tjenester.

Augmented reality er tjenester eller elementer, hvor brugere gennem deres telefon eller måske endda et sæt briller med en skærm i kan se virkeligheden tilført virtuelle elementer.

Eksempelvis var appen Pokémon Go, hvor brugere gennem telefonen kunne jagte små monstre i virkeligheden, et eksempel på simpel augmented reality.

Facebooks bud på augmented reality bliver i første omgang en visualisering af gruppesamtaler.

Her kan brugere gennem telefonen se en eller flere figurer, der skal repræsentere den eller de personer, som deltager i samtalen, som sad de ved siden af personen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
Henrik Madsen

I sin tid fravalgte jeg at installere Facebook messenger app'en fordi den forlangte rettigheder til "alt", også ting der ikke gav mening.

Kan se at det var en god beslutning for nu slipper jeg for at afinstallere den igen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017