Facebook vil prioritere ytringsfrihed: »Vi kommer til at pisse nogle folk af«

3. februar 2020 kl. 09:334
Facebook vil prioritere ytringsfrihed: »Vi kommer til at pisse nogle folk af«
Illustration: nopparat.k / Bigstockphoto.com.
Det sociale medies kommende tiltag vil forsøge at 'beskytte ytringsfriheden' i højere grad, selvom det vil skabe vrede blandt folk, der ønsker mindre manipulation på platformen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Facebook vil i den kommende tid lancere tiltag, som skal styrke det frie ord på det sociale medie. Udtalelsen kommer fra Mark Zuckerberg selv, der forudser, at tiltaget vil »pisse nogle folk af«.

Det skriver Apnews.com

De »nogle folk«, der risikerer at blive »pisset af«, bliver efter Zuckerbergs egen vurdering dem, der taler for at fjerne skadeligt indhold på platformen, hvad end der er tale om misvisende og manipulerende indhold eller radikale grupper og fællesskaber.

»Ja, vi skal nok fjerne det indhold, der er virkelig skadeligt, men på et tidspunkt bliver vi nødt til at trække en streg i sandet,« siger Mark Zuckerberg.

Ansvar og indflydelse

Der har været rigeligt med sager på det seneste i forhold til Facebooks ansvar og indflydelse på internettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En direktør hos Facebook sagde for få uger siden, at det sociale medie var skyld i, at Donald Trump blev amerikansk præsident tilbage i 2016, mens man for måneder siden indgik forlig med Storbritannien i forbindelse med Cambridge Analytica-sagen.

Facebook slettede sidste år mere end 5,4 milliarder falske profiler i forbindelse med deres regulerende indsats.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
14. februar 2020 kl. 18:44

Når du på dit website selv skriver at: "DanmarksFremtid.dk er et nyt borgerligt dansk medie, der bringer debatindlæg uden politisk korrekt censur og uden centrum-venstre vinkling." -og stiller krav om: "At debatindlæg har en borgerlig vinkling."

-er det så ikke lidt selvimodsigende at forlange at andre private medier ikke selv må bestemme hvad de vil lægge platform til?

5
14. februar 2020 kl. 17:47

Så skete det igen. Facebook har igen blokeret på grund af politisk overbevisning. Denne gang rammes DanmarksFremtid.dk

Er nu blevet blokeret vel 5 gang - siden december - for det samme indlæg (se linket)

Altså ikke et indlæg, jeg har slået op flere gange, men det samme.

Jeg linker kun til min egen side, for at redaktionen kan se baggrunden.

Ikke for at gøre reklame.

https://www.danmarksfremtid.dk/facebook-har-blokeret-danmarksfremtid-dk/

4
10. februar 2020 kl. 16:49

Facebook gruppen: Nej tak til 5G i Danmark har da fået beksed fra Facebook om at gruppen risikere at blive lukket ned.. Hvilken ytringsfrihed snakker de mon om?

1
3. februar 2020 kl. 10:04

Der er forstor kultur forskel på verdens landende til af det nogen sidne vil lykkedes med et globalt facebook.

så enten må facebook leve med sure personer, eller lave et facebook, der ikke er globalt