I kampen mod deling af falske nyheder på sociale medier går Facebook sin helt egen vej. De mener nemlig, at det er vigtigere for samfundet at vide, hvad politikere mener, end at holde styr på, hvorvidt det, politikerne deler, faktisk er sandt.
Derfor vil Facebook ikke slette opslag fra politikere, selv hvis de bryder Facebooks regler, oplyser Nick Clegg, der er VP of Global Affairs and Communications i en pressemeddelelse.
Facebook har ellers flere værn mod deling af fake news, da der både er en hær af faktatjekkere ansat, og brugerne har mulighed for at markere nyheder, de mener er utroværdige, hvilket så bliver synligt for andre. Dette vil dog ikke gælde politikeres opslag.
»Jeg forstår debatten omkring, hvordan store tech-virksomheder håndterer bekymringerne om data, privatliv, indhold og integriteten omkring valg. Men jeg tror fuldt og fast på, at det ikke hjælper at bryde problemerne op hver for sig. De rigtige løsninger kan kun komme gennem nye, gennemtænkte love,« siger Nick Clegg i pressemeddelelsen.
Går modsatte vej af Twitter
Nyheden kommer ifølge The Hill kort tid efter, at konkurrenten Twitter i juni tog et skridt i modsatte retning, da de nu ville gøre det tydeligt for brugeren, hvis et opslag blev flagged (altså anmeldt som f.eks. upassende eller usand).
En talskvinde fra Facebook siger til Reuters, at selv hvis en politikers opslag bliver flagged, vil det ikke engang vises for de øvrige brugere.
Det skal dog understreges, at der naturligvis er undtagelser. Hvis en politikers opslag bringer andre i fare, vil det blive fjernet. Det samme gælder, hvis der ikke er tale om et normalt opslag, men snarere en reklame.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.