Facebook: Vi vil ikke faktatjekke politiske annoncer

Illustration: Dean Drobot / Bigstockphoto.com
Påstande fra politikere er fritaget fra faktatjek, da det kvalificeres som direkte tale, selv når påstandene stammer fra betalte annoncer og valgkampagner.

Facebook vil ikke faktatjekke eller regulere politikeres påstande og udtalelser på det sociale medie, selv ikke hvis udmeldingerne er misvisende eller på anden vis usande.

Facebook har ellers tidligere lanceret tiltag til at bekæmpe fake news på medieplatformen, hvor man også har understreget at betalte annoncer for politiske budskaber og kampagner kan faktatjekkes og derefter reguleres.

Det skriver Arstechnica.com på baggrund af diskussioner om den amerikanske præsident, der i skrivende stund fører valgkampagne frem mod præsidentvalget i 2020.

Her har præsident Donald Trump fremført flere påstande om den mulige modkandidat Joe Biden, der gerne vil være præsidentkandidat for det demokratiske parti, i forhold til Joe Bidens aktivitet og interesse i Ukraine.

Donald Trumps påstande er blevet fremført i flere kampagnevideoer, men er af både medier og politikere blevet kategoriseret som misvisende, og tv-stationen CNN nægtede at vise kampagnevideoerne på grund af for mange falske påstande.

Politikere er i forvejen udsat for kontrol og kritik i stor grad ifølge Facebook, hvilket er en af årsagerne til, at politikere har friere rammer på det sociale medie.

Derfor har man også valgt at tillade annoncerne med de misvisende påstande trods opfordringer fra Joe Bidens kampagnehold. Det skriver Cnet.com.

»I et modent demokrati med en fri presse er politiske budskaber allerede en af de mest udsatte og kritiserede former for kommunikation, der findes. Hvis en påstand kommer direkte fra en politiker på deres Facebook-side, i en annonce eller på deres hjemmeside, betragter vi det som direkte tale, og derfor undtages det fra vores faktatjek-programmer,« udtaler Facebook ifølge Cnet.com

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Og så er muligheden blevet udnyttet af Elizabeth Warren til at lyve om Zuckerberg og Facebook i en reklame på Facebook.

https://www.theguardian.com/technology/2019/oct/11/elizabeth-warren-face...

Reklamen korrigerer godt nok sig selv, og bliver dermed til et debatindlæg - og en åbenlys kommentar til lækket, hvor Zuckerberg lovede ikke mindst Warren kamp. Challenge accepted, virker det til.

Ja, Zuck, måske skulle du overveje endnu engang, om det er en god ide at give netop politikere fripas til at lyve på din platform? Måske er der mange ting, som du skulle genoverveje? Nemme løsninger har ofte komplicerede effekter, og kan nemt give bagslag.

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

Ovenstående er heldigvis ikke et problem........
..eller noget..agtigt...

Og imedens vi har mundvigene opad, lukker Facebook gruppen "Donald Trump is Our President" der havde 3276000 følgere.

Det klinger hult, hvis man lader politikere tale frit, men forhindrer ligesindede at kommunikere, hvis de ikke er tilhængere af den rette ideologi.

K

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere