Facebook udsender open source-værktøj til konfiguration af Python-programmer

8. oktober 2019 kl. 12:15
Facebook udsender open source-værktøj til konfiguration af Python-programmer
Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL.
Hydra skal håndtere kommandolinjeargumenter, filbaseret konfiguration og logning for Python-folket.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Facebook har sendt et nyt værktøj på gaden, som skal gøre det nemmere at konfigurere og opsætte programmer skrevet i Python. Det skriver teknologi-bloggen Infoq.

Værktøjet, som hedder Hydra, blev sat i verden for at øge udviklingstempoet i en række forskningsprojekter, hvor det var vigtigt at kunne håndtere skiftende krav.

»Hydra tilbyder en ny tilgang til at sammensætte en applikations konfiguration, og som tillader ændringer gennem konfigurationsfiler såvel som fra kommandolinjen. Dette adresserer udfordringer, der kan opstå, når man ændrer en konfiguration, såsom at skulle vedligeholde et stort antal kopier af konfigurationsfiler med små forskelle, eller tilføje tilpasset logik for at tilsidesætte individuelle konfigurationsværdier,« skriver Facebook ifølge Infoq.

Et vigtigt mål for værktøjet er at reducere mængden af ofte skrevet kode, som udviklere behøver for at kunne håndtere kommandolinjeargumenter, filbaseret konfiguration, logning mv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hydras funktionalitet kan også udvides via en plugin-mekanisme.

Værktøjet etablerer en konvention vedrørende den måde, man specificerer konfiguration af programmer på. Konfigurationer er ofte sammensat af flere kilder, der udgør et hierarki, og som kan tilsidesættes fra kommandolinjen. Hvis man benytter en config.yaml-konfigurationsfil, der indeholder indstillinger til programmet, kan den indlæses via Hydra på denne facon:

  1. hydra.main(config_path='config.yaml')
  2. def my_app(cfg):
  3. # use cfg configuration options...

Hvis man vil tilsidesætte en bestemt konfigurationsværdi og erstatte den med en anden, kan det gøres således:

  1. $ python my_app.py db.user=root db.pass=1234
Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger