Facebook udnytter to-faktor-login til at spamme med sms'er, hvis du ikke er aktiv nok

Illustration: TeroVesalainen/Bigstock
Hvis du forsøger at højne sikkerheden på din Facebook-profil ved at give Facebook dit telefonnummer, risikerer du at udsætte dig selv for en mindre lavine af sms'er, hvis du ikke logger ind nok - og de handler ikke om sikkerhed.

Når du giver dit telefonnummer til Facebook for at sikre dig, at fremmede ikke får adgang til dine private oplysninger, så udsætter du samtidig dig selv for en potentiel sværm af sms-beskeder fra Facebook.

Det fortæller en journalist fra Gizmodo, der oprettede en sekundær Facebook-profil, hun kunne bruge for at holde kontakt til kilder - uden at de fik adgang til billeder af hende og hendes familie.

Her tilknyttede hun to-faktorgodkendelse, og det viste sig at blive noget, hun fortrød.

Mens Facebook-profilen viste sig ikke at være særligt brugbar for kontakten til kilderne, så viste hele affæren i stedet noget om, hvordan Facebook udnytter, at de har dit telefonnummer.

I takt med, at hun brugte profilen mindre og mindre, begyndte Facebook at sende hende flere og flere sms'er - og i januar fik hun på denne måde seks sms'er, der ikke var relateret til hverken logins eller sikkerhed, men i stedet fortalte om opdateringer fra hendes ekskæreste.

Twitter-brugeren Gabriel Lewis oplever det samme som journalisten. Han forklarer på Twitter, at han får sms'er - og når han skriver tilbage, at beskederne skal stoppe, bliver hans beskeder automatisk slået op på hans Facebook-væg:

Om Facebook har begrænset denne strategi til USA er ikke helt til at regne ud, men Matthew Green, der underviser i kryptografi, tweetede følgende i forlængelse af historien:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Jensen

Så kan de lære at lade være med at afgive deres telefonnumre til alle disse bedrageriske firmaer med deres "gratis" tjenester... De kloge udnytter de mindre kloge...

  • 1
  • 2
#3 Leif Neland

Der er følgende indstillinger omkring SMS:

Sms SMS-notifikationer er: ( ) Til (*) Fra Send sms'er om: [ ] kommentarer til dine statusopdateringer eller til opslag på din tidslinje [ } venneanmodninger eller -bekræftelser via sms [ ] alle andre sms-notifikationer

Mon hun har husket at slå det fra?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere