Facebook udleverede data om brugere til danske myndigheder 17 gange i 2014

17 gange udleverede Facebook data om brugere til de danske myndigheder til kriminalretlige sager. Der er sket en fordobling i antallet af anmodninger om data.

I 2014 udleverede Facebook samlet data om brugere til de danske myndigheder 17 gange. Det viser en nyligt offentliggjort rapport fra Facebook over offentlige dataanmodninger.

Det er uvist, hvor mange danskeres informationer der er tale om i de i alt 17 tilfælde. For én anmodning kan nemlig dreje sig om flere brugere - altså konti. Samlet bad de danske myndigheder i 2014 om data 46 gange, og det drejede sig i alt om 50 konti. Det er altså mere eller mindre sandsynligt, at de 17 tilfælde handler om 17 specifikke personer.

Ifølge Facebook udleveres data kun til valide forespørgsler, der har med kriminalretlige sager at gøre. Facebook oplyser, at størstedelen af anmodningerne typisk vedrører straffesager som røverier og kidnapninger. Der anmodes grundlæggende oplysninger om brugeren - herunder navn, adresse og anciennitet. I andre anmodninger bedes der ifølge Facebook om IP-adresser eller kontoens faktiske indhold.

I 2013 bad de danske myndigheder om at få data udleveret 23 gange for i alt 22 brugerkonti. Her udleverede Facebook informationer i 10 af tilfældene.

Der er altså reelt tale om en fordobling i antallet af forespørgsler fra de danske myndigheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Andersen

Jeg finder det ikke hårrejsende, at der findes sager, hvor det er rimeligt, at myndighederne får udleveret oplysninger. Jeg finder dog de 29 tilfælde, hvor Facebook har afvist udleveringen langt mere interessante. Her kunne det være rart med mere indsigt i, hvad det faktisk er for typer af anmodninger myndighederne har fået afvist.

  • 3
  • 0
Knud Jensen

Jeg gætter på langt størstedelen kan relateres til de til personer som er draget i krig for islamisk stat.
Og at de afviste så drejer som om personer som måske kunne tænkes at ville afsted, eller hvor man ikke ved om de tog dertil(måske et naboland).

Og så har der også været en del historier i medierne om nøgenbilleder som er røget ud på diverse fora, herunder sikkert FB.

  • 2
  • 0
Erik Jacobsen

Webhostingudbyderen dreamhost.com i Californien vælger at skrive rimeligt åbent om de henvendelser de får om udlevering af data fra deres kunder. Ja, jo, de skriver kun det de efter den USAnske lov må skrive.

De skriver på http://legal-docs.objects.dreamhost.com/dh-transparency-report-2014.pdf at de har fået 5 henvendelser fra Danmark, og har afvist alle, efter at de har været igennem den juridiske afdeling i Dreamhost.

Et interessant initiativ.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere